Ønsket om en søster til ens datter

Hej alle

Jeg venter 2. Barn med termin i februar. Jeg har en pige i forvejen på snart 2 og ønskede egentlig at blive gravid for at give hende en søster at vokse op med. Jeg blev desværre (hvilket jeg flover mig over) skuffet og ked af det, da jeg fandt ud af jeg ventede en dreng denne gang. Jeg tror det bunder meget i at jeg har en søster tæt i alder på mig og vi er hinandens følgesvende og har været der for hinanden og arrangeret hinandens polterabends, babyshower osv, noget en bror ikke altid kan på samme måde. Jeg kan mærke nu, at jeg står et sted i mit liv, hvor det stresser mig ekstremt meget. Jeg føler et kæmpe pres over at prøve igen, så snart jeg har født, for forhåbentlig at kunne få en søster til hende uden der er for mange års aldersforskel, men jeg har virkelig ikke lyst til at få en 3’er allerede. Jeg havde altid håbet på jeg kunne holde nogle års pause efter nr 2 og så måske få en efternøler på et tidspunkt. Ja jeg ved egentlig ikke, hvad jeg vil med mit skriv. Jeg vil måske bare høre om nogle har en lignende erfaring eller lidt opmuntrende ord. Jeg er ikke ked af at få min dreng, jeg er bare ked af ikke at kunne give min datter en søster tæt i alder med hende mest for fremtidens skyld

Du får lige mine sene aftentanker... 

Alt det pres, du føler, det kommer du jo til at lægge over på dine børn, som måske slet ikke har samme interesser, temperament eller ønsker i livet? Det kan også være, at de bliver hinandens bedste venner, men det afhænger på ingen måde af kønnet? 

Det virker helt skørt at få en 3'er, fordi din pige skal have en søster. For hun kan ligeså vel ende med at blive virkelig tæt med sin bror og have nul til fælles med sin søster.

Få de børn I har lyst til - i det tempo, I ønsker. Det andet er en masse pres på både jer og børnene selv, hvilket risikerer at ende med skuffelse. Hvilket er ærgerligt, når det formentlig går ligeså godt, som det er nu.

Anonym skriver:

Hej alle

Jeg venter 2. Barn med termin i februar. Jeg har en pige i forvejen på snart 2 og ønskede egentlig at blive gravid for at give hende en søster at vokse op med. Jeg blev desværre (hvilket jeg flover mig over) skuffet og ked af det, da jeg fandt ud af jeg ventede en dreng denne gang. Jeg tror det bunder meget i at jeg har en søster tæt i alder på mig og vi er hinandens følgesvende og har været der for hinanden og arrangeret hinandens polterabends, babyshower osv, noget en bror ikke altid kan på samme måde. Jeg kan mærke nu, at jeg står et sted i mit liv, hvor det stresser mig ekstremt meget. Jeg føler et kæmpe pres over at prøve igen, så snart jeg har født, for forhåbentlig at kunne få en søster til hende uden der er for mange års aldersforskel, men jeg har virkelig ikke lyst til at få en 3’er allerede. Jeg havde altid håbet på jeg kunne holde nogle års pause efter nr 2 og så måske få en efternøler på et tidspunkt. Ja jeg ved egentlig ikke, hvad jeg vil med mit skriv. Jeg vil måske bare høre om nogle har en lignende erfaring eller lidt opmuntrende ord. Jeg er ikke ked af at få min dreng, jeg er bare ked af ikke at kunne give min datter en søster tæt i alder med hende mest for fremtidens skyld

Husk på at bare fordi du får en pige til, er det jo ikke sikkert de bliver lige så tætte som din søster og dig ��

Dine to børn kan blive helt vildt tætte. 

Og børn skan godt blive tætte, selvom der er nogle år imellem. 

Du skal ikke få nummer 3, bare fordi du vil have en pige. Og nummer 3,  kan jeg også blive en dreng. 

Som en anden lidt er inde på - de her følelser bor i dig. Og det er der de skal undersøges, måske accepteres, eller måske arbejdes lidt  med. For de har faktisk ikke ret meget med dine børn at gøre, og de er ikke et udtryk for dine børns behov.

Dine følelser er helt legitime - men er kun dine - og vores børn er nu engang ikke en forlængelse af os selv, og der er derfor ingen grund til automatisk at antage, at de deler vores behov, forestillinger eller planer.

Kærlig hilsen en mor til en pige og en dreng, som er hinandens et og alt, på en måde jeg aldrig havde drømt om (eller planlagt efter)…

Se bort fra dig selv og dine egne erfaringer. Du har ikke haft en knuselsket bror tæt på dig selv aldermæssigt - går jeg ud fra. Du har ikke haft en søster, som du havde en svær relation til - hvilket en del jo også oplever. Din datter er ikke dig, og hendes liv bliver ikke som dit - uanset hvilket køn, hendes søskende har. 

Dine forventninger til, hvad hun og en eventuel kommende søster vil kunne få sammen, kan ende i skuffelse - og dine forestillinger om, at en bror ikke vil kunne give hende noget, der er lige så værdifuldt som din egen relation til din søster, kan vise sig helt grundløse. 

Med hensyn til en “hurtig 3’er”, så kan det jo meget vel blive endnu en dreng - som i givet fald i endnu højere grad end ham, du venter nu, vil komme til verden ud fra dine ønsker om en pige. Det vil  ikke være fair. 

Sæt dig selv til side, se på din datter og fortæl dig selv, at hun - som det selvstændige individ, hun er - har og får sin helt egen historie, i første omgang med en uden tvivl vidunderlig lillebror. Det er dig, der føler et behov på hendes vegne - ikke hende, der behøver en søster. Og du vil opleve utallige gange, at det, der har givet dig glæde, ikke er lykken, muligheden eller vilkåret for hende - men at hun finder og får glæde ad helt andre veje. 

Det er okay at have det sådan, der er jo ikke lillebror du er skuffet over men de drømme du havde som ikke bliver til noget. 

Jeg stod selv i samme sted, vi har en dreng og jeg har næsten lige født endnu en dreng. Jeg ønskede mig brændende en af hver og jeg ville så gerne have oplevet at få en pige. En jeg også kunne spejle mig i. Jeg blev så ked af det da vi fik at vide at vi ventede endnu en dreng. 

Nu har jeg født og ønsker det ikke anderledes, jeg knuselsker lillebror og han fuldender bare vores familie. jeg ønsker mig stadig en pige, men jeg er ikke sikker på at vi skal have flere børn. Jeg er ikke skuffet mere og jeg ville også godt kunne leve med ikke at få en datter, jeg er jo ikke garanteret er barn nummer 3 bliver en pige. Og jeg vil ikke have et barn kun for det.

Fra en pige med en lillebror og en storesøster.

Min søster og jeg har aldrig været på bølgelængde. Der er 5 år i mellem os.

Min bror og jeg, som er pseudo tvillinger, er de bedste venner også her i vores midt 30er.

Vi voksede op sammen, har altid lavet det samme, fra Lego til Barbie og nå alting var lidt svært, så havde vi hinanden og passede på hinanden. Når han ikke kiggede lånte jeg da også hans tøj

Vh

Jeg havde det på samme måde, da jeg fandt ud af at jeg ventede en dreng. Jeg havde mistet en pige i graviditeten før og følte virkelig at jeg var blevet snydt nu. Jeg har en pige i forvejen og mange af de børn vi har i omgangskredsen er af samme køn, så to piger eller to drenge. Så jeg kunne slet ikke se det for mig. Men nu er han 1 år og storesøster knuselsker ham. Det gør vi som forældre selvfølgelig også, fra det øjeblik han blev født har jeg aldrig, som i aldrig, følt at han var andet, end lige det han skulle være. Han er perfekt som han er og han har fuldendt vores familie.

Så giv dig tid til at arbejde med dine tanker. Men læg mærke til, at der findes mange søstre uden et tæt forhold og søstre/brødre med et tæt forhold og nyd at lillebror kommer helt uvidende omkring det hele, men nok skal være helt perfekt alligevel 

Ps. Hvis I får en pige mere, skal I så også have nr 4 i håbet om en bror til jeres dreng? 

Dine eksempler på godt søsterskab: Polterabends og babyshowers … Hvem siger, din datter overhovedet vil giftes og have børn? Hun er sin egen, ikke en kopi af dig, og du skylder hende at lade være at trække dine egne behov ned over hovedet på hende.