første skridt er taget

Nu føler jeg mig klar til at dele med endnu flere at mine første skridt mod at få bearbejdet fortidens spøgelser og forhpbentligt få det mentalt bedre er taget..

jeg har været hos lægen som sygemeldte mig og har henvist mig til psykiater..

han foreslog noget angstmedicin, men da jeg læste op på det kan jeg se der er risko for at blive rigtig syg hvis det tages sammen med "diverse migrænemedicin" som der stod.. så nu venter jeg svar fra lægen på om der findes noget andet eller om han kan se hvilke typer der er tale om da jeg stadig gerne skulle kunne fungere for min families skyld.. bivirkningerne ved det var lammelser og andet skræmmende og det var den med størst risiko..

Han anbefalede mig også at tage kontakt til center for seksuelt misbrugte i forhold til at de (hvis de mener det er alvorligt nok) bedre kan hjælpe mig med at bearbejde den del af min barndom.. den er faktisk svær for jeg er bange for at blive afvist.. at få af vide at det "ikke er noget" det som har sat sine spor i mig fordi det for mig var alvorligt..

Jeg synes det er svært selv at skulle finde en psykiater, for jeg ved hvor vigtigt kemien er for at det fungerer.. og jeg skal finde en der ikke bare er opsat på at fylde mig med medicin men rent faktisk er villig til at arbejde med mig og give mig værktøjer jeg kan bruge...

jeg føler mig lettet og skrækslagen på samme tid..

lettet over at have taget springet og føle at jeg endelig tager lidt håndt om mig selv..

skrækslagen over ikke at vide hvordan det kommer til at gå.. og hvad der kommer til at ske med kommunen.. jeg er lige kommet på kontanthjælp og det var ikke uden udfordringer at få det startet op..

Stærkt at du fik taget hul på det hele og kom til lægen og fik den sygemelding. Det er et kæmpe skridt! Jeg håber det bedste for dig i at det her 

Pb18 skriver:

Stærkt at du fik taget hul på det hele og kom til lægen og fik den sygemelding. Det er et kæmpe skridt! Jeg håber det bedste for dig i at det her 

mange tak :)

ja det var fedt at føle mig hørt og forstået.. han forstod fuldt ud mine bekymringer og var slet ikke i tvivl om at det var det rigtige at sygemelde mig...

Indrømmet - jeg ved ikke så meget om det. Men et center der eksisterer for at hjælpe misbrugte tænker jeg ikke vurderer hvor “slemt” misbruget er.. men derimod hvor slemt tilredt/ hvor dybe spor det har sat sig i dig. De er der jo for at hjælpe. Tror ikke du skal være nevøs og du vil sikkert møde meget forstående mennesker. Jeg har ofte hørt, at man i sit hoved forsøger at tale hændelser ned (for at komme videre).. hvis det er dybe at der har sat sig, er de der nok af en grund.

Held og lykke med din helingsproces.

Nu føler jeg mig klar til at dele med endnu flere at mine første skridt mod at få bearbejdet fortidens spøgelser og forhpbentligt få det mentalt bedre er taget..

jeg har været hos lægen som sygemeldte mig og har henvist mig til psykiater..

han foreslog noget angstmedicin, men da jeg læste op på det kan jeg se der er risko for at blive rigtig syg hvis det tages sammen med "diverse migrænemedicin" som der stod.. så nu venter jeg svar fra lægen på om der findes noget andet eller om han kan se hvilke typer der er tale om da jeg stadig gerne skulle kunne fungere for min families skyld.. bivirkningerne ved det var lammelser og andet skræmmende og det var den med størst risiko..

Han anbefalede mig også at tage kontakt til center for seksuelt misbrugte i forhold til at de (hvis de mener det er alvorligt nok) bedre kan hjælpe mig med at bearbejde den del af min barndom.. den er faktisk svær for jeg er bange for at blive afvist.. at få af vide at det "ikke er noget" det som har sat sine spor i mig fordi det for mig var alvorligt..

Jeg synes det er svært selv at skulle finde en psykiater, for jeg ved hvor vigtigt kemien er for at det fungerer.. og jeg skal finde en der ikke bare er opsat på at fylde mig med medicin men rent faktisk er villig til at arbejde med mig og give mig værktøjer jeg kan bruge...

jeg føler mig lettet og skrækslagen på samme tid..

lettet over at have taget springet og føle at jeg endelig tager lidt håndt om mig selv..

skrækslagen over ikke at vide hvordan det kommer til at gå.. og hvad der kommer til at ske med kommunen.. jeg er lige kommet på kontanthjælp og det var ikke uden udfordringer at få det startet op..

CSM har meget lang ventetid.

Jeg er selv ved Kvisten, som kan det samme som csm.

Hvis du har spørgsmål så er du meget velkommen til at skrive en besked.

Uanset hvem du ringer til (enten csm eller kvisten) så lover jeg dig, at du møder forståelse, accept og respekt.

❤️

Tullebadulle skriver:

Indrømmet - jeg ved ikke så meget om det. Men et center der eksisterer for at hjælpe misbrugte tænker jeg ikke vurderer hvor “slemt” misbruget er.. men derimod hvor slemt tilredt/ hvor dybe spor det har sat sig i dig. De er der jo for at hjælpe. Tror ikke du skal være nevøs og du vil sikkert møde meget forstående mennesker. Jeg har ofte hørt, at man i sit hoved forsøger at tale hændelser ned (for at komme videre).. hvis det er dybe at der har sat sig, er de der nok af en grund.

Held og lykke med din helingsproces.

mange tak :)

jeg skal lige over den "mur" af skræk for at anerkende det for mig selv også...

nu har jeg fået taget springet med kontakt til en psykiater..

måske hun kan hjælpe mig med det andet også...

Liland skriver:

CSM har meget lang ventetid.

Jeg er selv ved Kvisten, som kan det samme som csm.

Hvis du har spørgsmål så er du meget velkommen til at skrive en besked.

Uanset hvem du ringer til (enten csm eller kvisten) så lover jeg dig, at du møder forståelse, accept og respekt.

 

Mange tak :)

tusind tak for beroligelse vedrørende kontakten til dem..

jeg skal lige se hvad Kvisten er og om det er en mulighed i mit område...

tak for at jeg må skrive til dig <3 det er jeg dog ikke helt klar til endnu kan jeg mærke...

StineW79 skriver:

❤️

tak <3

Wampires skriver:

Mange tak :)

tusind tak for beroligelse vedrørende kontakten til dem..

jeg skal lige se hvad Kvisten er og om det er en mulighed i mit område...

tak for at jeg må skrive til dig <3 det er jeg dog ikke helt klar til endnu kan jeg mærke...

Det er helt forståeligt, det kan tage lang tid at komme til det punkt hvor man kan dele det.

Du er nået til at finde og be om hjælpen og det er kæmpe skridt på vejen.

Jeg er selv lige startet i terapi og det er uden tvivl det bedste jeg har gjort for mig selv.