Pige med store lår

Hej derude, 

Min datter på 8 er en lille smule overvægtig og har altid været det.

Det betyder ikke så meget for mig og vi spiser sundt og varieret. Til sammenligning er hendes søskende slanke, og de får det samme at spise alle tre. Jeg har ønsket at give hende et afslappet forhold til krop og mad. 

Problemet er bare, at det har hun ikke. Hun har i over et år klaget over at hun synes hendes lår er store. Hun synes hun er tyk og har dårligt selvværd. Jeg synes det er meget tideligt at tænke på den slags - hun er som sagt kun 8. 

Det sidste år har jeg fejet det væk og sagt at alle er forskellige og at vi synes hun er perfekt. Men hun tager det ikke ind. Jeg overvejer derfor at tale med hende om kost/motion, men ville i virkeligheden ønske at jeg ikke skulle. Det er kun for hendes egen skyld, for hun tror ikke på at hun er perfekt, men hun ved jo heller ikke hvad der kan gøres ved problemet. Lige nu er hun bare ked af det, så det skulle være for at hjælpe, men det virker også forkert.

Hvad havde i gjort? Gode råd modtages. 
kh mig

Jeg tror hellere at jeg ville forsøge at vise hende at vi netop alle er forskellige. 
Tage hende med i svømmehallen ofte fx så hun kan se mennesker i alle størrelser og at det er almindeligt. Og så ville jeg måske indføre et lille ritual om at vi hver aften skulle sige tre ting vi er glade ved hos os selv (ikke nødvendigvis udseende). Sådan så hun ikke oplever at hun skal ændre sig men derimod at hun er fin som hun er. 

Anonym skriver:

Hej derude, 

Min datter på 8 er en lille smule overvægtig og har altid været det.

Det betyder ikke så meget for mig og vi spiser sundt og varieret. Til sammenligning er hendes søskende slanke, og de får det samme at spise alle tre. Jeg har ønsket at give hende et afslappet forhold til krop og mad. 

Problemet er bare, at det har hun ikke. Hun har i over et år klaget over at hun synes hendes lår er store. Hun synes hun er tyk og har dårligt selvværd. Jeg synes det er meget tideligt at tænke på den slags - hun er som sagt kun 8. 

Det sidste år har jeg fejet det væk og sagt at alle er forskellige og at vi synes hun er perfekt. Men hun tager det ikke ind. Jeg overvejer derfor at tale med hende om kost/motion, men ville i virkeligheden ønske at jeg ikke skulle. Det er kun for hendes egen skyld, for hun tror ikke på at hun er perfekt, men hun ved jo heller ikke hvad der kan gøres ved problemet. Lige nu er hun bare ked af det, så det skulle være for at hjælpe, men det virker også forkert.

Hvad havde i gjort? Gode råd modtages. 
kh mig

Nu skriver du selv hun er lidt overvægtig, men hun er så lille at hun kan nå at smide hvalpefedtet. 
selvom hendes søskende er slanke kan hun jo sagtens være anderledes i kropsbygning. 
selvom hun kun er 8 år, synes jeg det er vigtigt du anerkender hendes følelser omkring sig selv. En ting er at sige hun er perfekt som hun er, men hvis det betyder så meget for hende må du rumme det for hende. 
Når i, i forvejen spiser sundt og varieret så er der ingen grund til at tale kost med hende, du kan fortælle i spiser sundt og så længe hun spiser sundt som hun gør skal det nok gå.

hvis hun ikke går til nogen sport, ville jeg nok opmuntre hende til det. Find noget hun kan li og forklar at motion både er godt så man får det bedre med sig selv og til at få en masse nye venner også. Kan være det ændrer hendes syn på sig selv hvis fx pigerne i klassen er mindre end hende, at hun så går til sport med måske mere varierede kropstyper.. 

børn bliver tidligere og tidligere opmærksomme på sig selv og hvordan de ser ud, og det skal der ikke være noget galt i, men det skal heller ikke blæses op til noget stort. Det er en fin balancegang og jeg tror særligt piger bliver meget opmærksomme tidligt pga den verden vi lever i. Kan se det bare med nogle af pigerne i min søns klasse på 12 år, de klæder sig som noget jeg ikke vil sætte ord på da jeg faktisk ikke har et pænt ord for det….. 

Min pointe er, hvis du vil lære hende at elske sin egen krop, og hvile i sig selv, må du høre hende og møde hende inden for rimelighedens grænser. 
det er ikke sjovt at føle sig som den “tykke pige”, og jeg er selv vokset op med en meget slank søster hvor jeg selv var til den kraftige side som barn, og det fylder noget for man spejler sig rigtig meget som pige i sine søstre. 
Spørg hende hvad hun tænker vil gøre hun får det bedre med sig selv, køb nyt tøj med hende som hun er tilpas i eventuelt, opmuntre til sport og motion og fortæl hende hvad du ser når du ser på hende. Når hun kommer ind og har taget tøj på, så komplimenter hende.. at opbygge selvtillid tager tid.. 

håber det ikke blev for rodet og du kan bruge mit svar til noget

Som det første så er jeg rigtig glad for du ikke vil give hende et dårligt forhold til mad! Jeg har netop fået et forkert forhold til mad fordi min læge kommenterede på min vægt til mine forældre da jeg var ca den alder, og jeg var ikke selv generet af det. Det betød så at jeg ikke længere måtte få kage i SFO'en (en gang om ugen) og jeg følte mit så meget forkert at jeg i dag mere end 20 år senere kan mærke hvor ondt det gjorde da jeg stod med min riskiks og de andre spiste kage. Det blev senere ændret til jeg måtte få et lille stykke, men jeg havde stadig de dårlige oplevelser med mig. Der var også foretage derhjemme og der ente med at jeg tog rigtig meget på da jeg flyttede hjemmefra fordi der havde været så meget fokus på min vægt og hvad jeg ikke måtte gennem hele min barndom og ungdom.

Så det er jeg rigtig glad for du tænker over!!

Men hvis I spiser sundt af varieret så skal der jo ikke ændres på kosten. Men Ja som en anden skriver hvis hun ikke går til sport kan man jo prøve at tilbyde det, men ikke med fokus på vægten mere fordi det er sjov og fedt at have et andet fællesskab. Og man kan jo tage den op med alle børnene hvis de ikke går til sport, således at hun også kan se det er godt for alle og alle kan have glæde af det!

Børn i den alder kan ofte være lidt rundere at se på pga hvalpefedt osv. Så når I spiser sundt og varieret så bør der ikke være fokus på kost fra jer forældre side. Det giver simpelthen så forskruet et forhold til mad at have fokus på det som barn. Så det er så sejt dét I allerede gør. 

Jeg vil foreslå at du anerkender hendes følelser og at vi alle til tider kan føle os usikre og forkerte men det betyder ikke at vi er det. Holde fast i at kroppe er forskellige. Og når det lige netop kommer til lår så er det faktisk godt at de er store for ens lårmuskler er nogle af kroppens største og stærkeste muskler. Fokuser på at italesætte at hun har en stærk krop der kan mange ting frem for at italesætte tyndhed, og opmuntrer hende med at gode lårmuskler gør at hun kan blive bedre til at løbe, løfte tungt, spille håndbold, fodbold eller lignende. Kig evt på kvindelige håndbold- og fodboldspillere eller på vægtløftere. Måske hun har lyst til at bruge de seje ben til en sport og på den måde få et godt forhold til sin krop som en stærk og udholdende krop der kan mange ting hvilket er vigtigere end hvordan den ser ud.