Forældrene eller skolen?

Min søn (lad os kalde han z) går i 2. klasse. I klassen er en dreng, lad os kalde ham x for nemhedens skyld. Han og min søn er ok gode venner. Men x overskrider z’s grænser hver dag. 
når min søn bliver hentet så vil x kramme. Z er ikke den store krammer generelt. Og han siger ofte fra når x prøver at kramme ham. 
men selvom han siger fra og direkte siger “stop x. Jeg vil ikke have kran idag” så tager han alligevel bare fat i ham og holder ham fast. 
har selv set flere gange hvor z fysisk prøver at puffe ham fra sig eller skærme sig fra ham og alligevel bliver det ikke respekteret. Ikke engang når jeg siger til han “x hvis z ikke vil kramme idag skal du sød at lade være. “ men dertil får man bare er svar retur der hedder “jamen det vil jeg” også gør han det bare stadig. 

det er så tit efterhånden at z kommer hjem og fortæller at x ikke stopper når han beder ham om det. 
vi var til skole/hjem samtaler for en måneds tid siden hvor vi vente det med lærerne som sagde at de ville snakke med x om det. Men det er faktisk bare blevet værre siden hen. 

jeg ved godt at x jo ikke gør det i en ond mening på nogen måde, men z skal heller ikk gøre ting der er over hans grænser som kram er for ham. 

hvem ville i kontakte ? Lærerne igen eller x’s forældre? 

Syntes det er noget dit barn selv må lærer at sige fra overfor - det er jo noget han skal lærer under alle omstændigheder 

Læren først. 

Det er da lidt vildt at x ikke engang stopper når du beder om det. 

Anonym skriver:

Syntes det er noget dit barn selv må lærer at sige fra overfor - det er jo noget han skal lærer under alle omstændigheder 

Barnet stopper jo ikke engang når den voksne beder ham om det? 

Øhh barnets forældre. De er jo den direkte linje til barnet. Det har vi før haft held med i lign situationer og det kan aldrig blive en klasselærers ansvar alene at lære et barn almindelig forståelse for andre mennesker. 

Snak med forældrene, du har prøvet læreren. Eller måske klassepædagogen, hvis han/hun også er med i SFO har de bedre muligheder for at være opmærksom og måske hjælpe x med at forstå grænser.

jeg tror børn i den alder kan have svært ved det, især når det ikke er noget de selv kan finde grænseoverskridende. Pædagogen kan måske også bruge tid på det i klassens trivselstimer, hvis i har sådan noget. På vores skole bruger de netop de timer til forløb om at være en god ven, snakke pænt til hinanden, aflæse følelser osv

Anonym skriver:

Syntes det er noget dit barn selv må lærer at sige fra overfor - det er jo noget han skal lærer under alle omstændigheder 

Har du læst hele opslaget ? Mit barn siger netop fra hele tiden. Han puffer ham endda væk. Jeg har sagt noget til ham og alligevel bliver han ved. 

Hanspige skriver:

Læren først. 

Det er da lidt vildt at x ikke engang stopper når du beder om det. 

Ja jeg forstår det heller ikke. Og hvis han ikke stopper spm forleden så begynder han at græde i stedet for. 

drabo skriver:

Snak med forældrene, du har prøvet læreren. Eller måske klassepædagogen, hvis han/hun også er med i SFO har de bedre muligheder for at være opmærksom og måske hjælpe x med at forstå grænser.

jeg tror børn i den alder kan have svært ved det, især når det ikke er noget de selv kan finde grænseoverskridende. Pædagogen kan måske også bruge tid på det i klassens trivselstimer, hvis i har sådan noget. På vores skole bruger de netop de timer til forløb om at være en god ven, snakke pænt til hinanden, aflæse følelser osv

Tror bestemt også han har svært ved at forstå det er grænseoverskridende. Er heller ikk i tvivl om at det jo er fordi han er så glad for min søn at han gerne vil kramme hele tiden. Også derfor jeg er sådan i tvivl om det er læreren eller forældrene jeg skal tage fat i. 
for ja læreren har vi prøvet og det er som sagt kun blevet værre. Pædagogerne i sfoen ved det også og siger også noget til ham. Men igen er det samme svar eller reaktion de får. “Jamen det vil jeg” eller han begynder at græde. 

Anonym skriver:

Tror bestemt også han har svært ved at forstå det er grænseoverskridende. Er heller ikk i tvivl om at det jo er fordi han er så glad for min søn at han gerne vil kramme hele tiden. Også derfor jeg er sådan i tvivl om det er læreren eller forældrene jeg skal tage fat i. 
for ja læreren har vi prøvet og det er som sagt kun blevet værre. Pædagogerne i sfoen ved det også og siger også noget til ham. Men igen er det samme svar eller reaktion de får. “Jamen det vil jeg” eller han begynder at græde. 

Og de har ikke en fast klassepædagog, som føler klassen fast? Mest fordi det jo handler helt generelt om en forståelse af at sætte andres grænser og behov over sine egne, og en pædagog Måske kunne med klassen om det generelt.

Forældrene kan selvfølgelig også arbejde med det, men de er jo langt væk i de situationer du taler om. Hvis du går til forældrene ville jeg tage den tilgang, at z gerne vil x, men trækker sig pga af adfæren, så altså en snak om at x's adfærd sætter venskabet i fare. 

Er han også grænseoverskridende på andre områder eller kun i farvel situationen?