Numselege mm. i børnehaven

Hej, jeg er lidt i tvivl ift hvordan jeg skal håndtere situationen, men sagen er den, at jeg har min datter på 4 i børnehave.

Hun fortæller flere gange om nogle numselege med en af drengene fra børnehaven og til at starte med, tænker vi derhjemme, at det blot er nysgerrighed omkring hinandens kroppe. 

Men fortællingerne bliver mere og mere grænseoverskridende og da jeg nævner det for pædagogerne, siger de også, at det formentlig blot er nysgerrighed. 

Min datter fortsætter dog med at nævne episoder og jeg spørger så en af de andre børns forældre (som min datter går til gymnastik med), som fortæller om lignende historier fra deres datter - og hvor det hver gang er den samme dreng, der er involveret. Han beordrer dem nærmest til at gøre forskellige ting. Også med de mindre børn og det er altid udenfor de voksnes syn. 

Hun har også nævnt det tl en pædagog og fik samme melding retur. 

Nu er der indtil videre flere forældre, der har hørt om episoder om samme dreng med deres døtre eller små drenge. 

Skal jeg være bekymret (det er jeg) og i så fald, hvordan bør jeg gribe det an? 

Vi tog fat i pædagogerne igen, hvor nogle af pædagogerne virkede chokeret over at høre, hvad der foregik. Særligt med de mindre børn i børnehaven. Og de oplyser, at de igen vil tage en snak med drengens forældre.. 

Hvad skal jeg gøre? 

Numselege er helt naturligt og en del af børnenes udvikling.

MEN kun hvis det er gensidigt og ingen tvang, og hvis det foregår mellem jævnaldrende. 

Så jeg ville helt sikkert også være urolig med det du fortæller. 

Jeg synes du har gjort det rigtige ved at inddrage pædagogerne. Nu vil de snakke med den pågældende drengs forældre. Jeg ville afvente et par uger og  så tage en opfølgende snak med pædagogerne.

Det er vigtigt at du ikke lader din datter mærke din uro, så hun tror at hun gør noget forkert. Spørg nysgerrigt ind når hun åbner op, så du fortsat kan have hendes tillid til at fortælle

Der er ingen grund til at ikke gå til drengens forældre - men kun med din egen erfaring. Du skal ikke drage andre forældre og børn ind i det. Sige til dem at din datter har nævnt at numseleg med ham er gået lidt over gevind. Det kan være forældrene ikke er klar over det og så giver man dem en anledning til at tale med  deres søn om reglerne for numseleg da han måske ikke kender dem (og hvor skulle han også vide det fra hvis det ikke bliver italesat). Dialog er vejen frem 

Anonym skriver:

Hej, jeg er lidt i tvivl ift hvordan jeg skal håndtere situationen, men sagen er den, at jeg har min datter på 4 i børnehave.

Hun fortæller flere gange om nogle numselege med en af drengene fra børnehaven og til at starte med, tænker vi derhjemme, at det blot er nysgerrighed omkring hinandens kroppe. 

Men fortællingerne bliver mere og mere grænseoverskridende og da jeg nævner det for pædagogerne, siger de også, at det formentlig blot er nysgerrighed. 

Min datter fortsætter dog med at nævne episoder og jeg spørger så en af de andre børns forældre (som min datter går til gymnastik med), som fortæller om lignende historier fra deres datter - og hvor det hver gang er den samme dreng, der er involveret. Han beordrer dem nærmest til at gøre forskellige ting. Også med de mindre børn og det er altid udenfor de voksnes syn. 

Hun har også nævnt det tl en pædagog og fik samme melding retur. 

Nu er der indtil videre flere forældre, der har hørt om episoder om samme dreng med deres døtre eller små drenge. 

Skal jeg være bekymret (det er jeg) og i så fald, hvordan bør jeg gribe det an? 

Vi tog fat i pædagogerne igen, hvor nogle af pædagogerne virkede chokeret over at høre, hvad der foregik. Særligt med de mindre børn i børnehaven. Og de oplyser, at de igen vil tage en snak med drengens forældre.. 

Hvad skal jeg gøre? 

 

Ja det er grund til bekymring. De uskyldige "numse lege" er jævnbyrdige. Det lyder det her ikke til.

Anonym skriver:

Hej, jeg er lidt i tvivl ift hvordan jeg skal håndtere situationen, men sagen er den, at jeg har min datter på 4 i børnehave.

Hun fortæller flere gange om nogle numselege med en af drengene fra børnehaven og til at starte med, tænker vi derhjemme, at det blot er nysgerrighed omkring hinandens kroppe. 

Men fortællingerne bliver mere og mere grænseoverskridende og da jeg nævner det for pædagogerne, siger de også, at det formentlig blot er nysgerrighed. 

Min datter fortsætter dog med at nævne episoder og jeg spørger så en af de andre børns forældre (som min datter går til gymnastik med), som fortæller om lignende historier fra deres datter - og hvor det hver gang er den samme dreng, der er involveret. Han beordrer dem nærmest til at gøre forskellige ting. Også med de mindre børn og det er altid udenfor de voksnes syn. 

Hun har også nævnt det tl en pædagog og fik samme melding retur. 

Nu er der indtil videre flere forældre, der har hørt om episoder om samme dreng med deres døtre eller små drenge. 

Skal jeg være bekymret (det er jeg) og i så fald, hvordan bør jeg gribe det an? 

Vi tog fat i pædagogerne igen, hvor nogle af pædagogerne virkede chokeret over at høre, hvad der foregik. Særligt med de mindre børn i børnehaven. Og de oplyser, at de igen vil tage en snak med drengens forældre.. 

Hvad skal jeg gøre? 

 

Det kan helt sikkert bare være nysgerrighed, men det kan også være tegn på at drengen “leger” det misbrug ud han selv er udsat for. Så jeg synes det er godt i reagerer og frtæller det til flere pædagoger evt. også ledelse så de kan være obs. Mere kan i ikke gøre og pædagogerne har jo selvfølgelig tavshedspligt så i kommer aldrig  til at få at vide om og hvordan der bliver handlet på det.

Jeg tænker ikke der er mere du kan gøre lige nu, men jeg ville nok spørge pædagogerne om hvad de har tænkt sig at gøre ved det, udover at tale med forældrene. Det er jo trods alt dem der har haft ansvaret for børnene mens det er sket. Selvfølgelig skal forældrene snakke med drengen, men pædagogerne skal da også sørge for at forhindre det sker når børnene er i børnehaven.

Synes ikke du skal tage fat i forældrene, når pædagogerne har sagt de vil tage en snak med dem. 

Tænker da ikke de nødvendigvis skal sige at de vil gå til drengens forældre, (de skal selvfølgelig have besked, men det er jo ikke fordi de kan gøre så meget). Det er pædagogernes opgave at holde øje med at der ikke bliver brudt grænser, så pædagogerne skal jo så skarpe deres opsyn med drengen /steder hvor der forgår 

Anonym skriver:

Hej, jeg er lidt i tvivl ift hvordan jeg skal håndtere situationen, men sagen er den, at jeg har min datter på 4 i børnehave.

Hun fortæller flere gange om nogle numselege med en af drengene fra børnehaven og til at starte med, tænker vi derhjemme, at det blot er nysgerrighed omkring hinandens kroppe. 

Men fortællingerne bliver mere og mere grænseoverskridende og da jeg nævner det for pædagogerne, siger de også, at det formentlig blot er nysgerrighed. 

Min datter fortsætter dog med at nævne episoder og jeg spørger så en af de andre børns forældre (som min datter går til gymnastik med), som fortæller om lignende historier fra deres datter - og hvor det hver gang er den samme dreng, der er involveret. Han beordrer dem nærmest til at gøre forskellige ting. Også med de mindre børn og det er altid udenfor de voksnes syn. 

Hun har også nævnt det tl en pædagog og fik samme melding retur. 

Nu er der indtil videre flere forældre, der har hørt om episoder om samme dreng med deres døtre eller små drenge. 

Skal jeg være bekymret (det er jeg) og i så fald, hvordan bør jeg gribe det an? 

Vi tog fat i pædagogerne igen, hvor nogle af pædagogerne virkede chokeret over at høre, hvad der foregik. Særligt med de mindre børn i børnehaven. Og de oplyser, at de igen vil tage en snak med drengens forældre.. 

Hvad skal jeg gøre? 

 

Numselege er en helt naturlig og vigtig del af børns udvikling. Dog er det altafgørende at børnene er jævnaldrende og enige om hvordan der leges.

Hvis den ene part "bestemmer" over eller "beordrer" den anden part, til at gøre ting, der muligvis ligger over grænsen for, hvad barnet er trygt ved, så er det IKKE OKAY og du bør være bekymret.

Hvis dit barn oplever det som grænseoverskridende (hvilket det tydligt lyder til) ville jeg bestemt være bekymret! 
Og jeg ville kontakte lederen af institutionen samt bede om at blive holdt orienteret omkring hvad de gør ved det. Derudover ville jeg forlange at det barn ikke var alene med mit barn på noget tidspunkt så længe de ikke har kontrol over situationen og hans opførsel og ageren omkring andre børn og deres grænser.