Christian Darcy skriver:
Som penis bærer vil jeg gerne udfordre postulatet at penetration kun er rigtig vigtigt for manden i enden af penis. Tror egentlig ikke det er det du mener, men hvis du nu gør.
Der er altid undtagelser, men mit indtryk er at de fleste kvinder synes det kan være at foretrække med en pik der ikke er lille (og hvad det så er, er så en anden vise).
Det store fokus på størrelsen er nok fordi det er noget der er let at kvantificere - og som optager begge køn. Rejsningsproblemer, tidlig sædafgang og andre penis-relaterede udfordringer for et godt sexliv debatteres langt mindre, f.eks.
Blandt de mænd jeg kender er det nærmest ukendt at diskutere kvinders specifikke anatomi, men jeg kan jo ikke tale for alle.
Det var nu mest skrevet som en provokation 
MEN når det er sagt, så er penetration kun omkring 5% af mit sexliv. Bevares det er da dejligt nok, men det er virkelig ikke det bærende element. Jeg vil vove den påstand at alt på størrelse med en gennemsnitlig pegefinger kan tilfredsstille mig, hvis det bruges rigtigt
hvis noget er så tyndt som en podepind vil jeg dog ikke lægge mærke til det (baseret på de livmoderhalskraftscreeninger jeg har fået foretaget)
I forhold til det store fokus på penis-størrelse, så tror jeg personligt det udspringer af pornoindustrien. En mand er ofte portræteret med penis i centrum (ofte ser man ikke engang hovedet) og alle de andre penis-relaterede problemer du nævner er usynlige -skjult af viagra, klipning, vinkler og sikkert også andre tricks. Så den "veludrustede" og "højt ydende" mand er dét vi ser, og dermed ham man kan sammenligne med. For hvor ofte ser man andre have sex? Jeg gør i hvert fald ikke
Jeg kan i øvrigt supplere med at i min venneskreds er størrelse ikke noget vi går op i eller diskuterer. Det er netop fokus på hele akten, kemi, afslappethed, og hvad man kan gøre godt for hinanden undervejs, der fylder, og om en mand interesserer sig for at begge skal have en god oplevelse eller om det bare handler om power-penetration til han får udløsning og kollapser (det sidste er bestemt ikke i høj kurs, men desværre ret almindeligt)