Jeg tror på børn har godt af at få lov selv, når de viser de er klar. (Inden for rimelighedens grænser).
At være alene hjemme i en kortere periode med adgang til telefon/voksne der kan hjælpe når man er 6 år er ganske fint, og opbygger både selvtillid men også en følelse af mor og far tror på jeg kan.
min store har fået lov lige så stille siden 6 års alderen i det omfang han selv har spurgt. Han havde telefon så han kunne ringe, og gode naboer at gå til. Han gik fra 1 klasse selv i skole (stisystem så han var aldrig ude ved biler) og var så stolt! Små ture som ned til netto osv var store sejre for ham gennem årene. Han er 12 år nu, og utroligt selvstændig, han går selv til og fra skole, til sine venner i byen, til sport, offentlig transport til samvær mm. Han gør det helt enormt godt og jeg må indrømme jeg som mor er stolt af at have en dreng der er så god til at tage ansvar og gøre ting egenhændigt, og som ved præcis hvad han skal gøre i de forskellige situationer, han tager det hele i stiv arm og er løsnings orienteret og opmærksom, og det synes jeg er så vigtigt børnene lærer, så de bliver nogen dygtige selvstændige voksne mennesker 
har set modsat, en bekendts datter på 17 år går aldrig ud selv, kan ikke tage offentligttransport, vil ikke være alene hjemme helst, og skal køres til og fra skole.. tildels er det jo forældrene der har pylret og kørt hende til alt og nu er det blevet en selvfølge at mor og far hopper og springer og kører til det ene og det andet og siger de nej og at hun må/kan selv, nægter hun at tage afsted eller bliver gal, det synes jeg næsten er mere bekymrende og må være utrolig hårdt både for mor og far men også for et ungt menneske ikke at være “rustet” til at klare sig selvstændigt.. 
Anmeld
Citér
