Når det hele ramler

Hej,

I morgen er det 4 uger siden, at jeg var igennem en kirurgisk abort, da medicinsk behandling ikke virkede tilstrækkeligt, efter en missed abortion.

I onsdags begyndte jeg at få de ondeste smerter I lænden/underlivet og pletblødning. Dette fortsatte torsdag, hvor jeg følelsesmæssigt brød fuldstændig sammen.

Jeg vågnede med en tung fornemmelse i kroppen og følte mig trist og anspændt. Dog holdt jeg det inde, af hensyn til min datter på 9 år. Da hun var sendt afsted i skole, gik jeg en tur og derefter hjem for at spise morgenmad.

Efter en times tid blev jeg overvældet af træthed og tristhed, så jeg lagde mig, faldt i søvn og sov en times tid. Jeg havde håbet, at det ville hjælpe, men tvært imod.

Jeg fik ud for at handle og mødte en ældre dame, vi (min mand og jeg) har snakket en del med. Hun spørger om noget og jeg forsøger at svare, mens tårerne presser sig på. Hun spørger ind til det og jeg fortæller, at jeg går igennem en hård periode. Hun spørger om jeg har lyst til at snakke, hvilket jeg siger ja til.

Det ender med at vi sidder i næsten 2 timer, mens jeg fortæller om missed abortion, medicin, operation, tanker, følelser, psykolog mm. Hun deler også nogle fortællinger fra hendes liv.

Selvom hun er stort set fremmed, giver det alligevel noget, at hun gider lytte til hele min fortælling. Hun sender også flere kleenex min vej.

Da vi siger farvel, tager jeg hjem, for at spise frokost. Da jeg sidder der, alene, begynder tårerne igen at løbe og da min mand kommer hjem stortuder jeg. Det er uden tvivl den værste dag, siden selve aborten. 

Det viser sig efterfølgende, at jeg på denne dato, for mange år siden, mistede min første graviditet og jeg tænker, om mon krop ubevidst kan "huske: oplevelsen?

Fredag kommer min første menstruation, hvilket både er et slag og en lettelse. Jeg havde på den ene side (måske urealistisk) håbet på mirakuløst at blive gravid. Det skete efter første abort. Samtidig er det en lettelse, fordi jeg nu ved, at mine hormoner er "normaliseret" igen og min cyklus forhåbentlig fungerer, som den skal.

Undskyld for det lange skriv, der muligvis slet ikke giver mening.

Jeg har bare så mange tanker og følelser der kører rundt og det hjælper en smule at få det ud.

Er der andre, der har oplevet noget lignende? Jeg føler, at jeg er ved at blive skør.

Hvor er det dejligt at du mødte den dame og at hun var der sådan for dig. Jeg tror det er helt naturligt at du reagerer på den måde du gør og især når det viser sig at du fik din menstruation dagen efter. Der kan hormonerne jo altid godt drille også selvom man ikke har haft en abort. Når man så ligger dit rigtig ubehagelige forløb dertil og at det rammer med årsdagen for en tidligere abort tænker jeg slet ikke at det er unormalt at du havde en rigtig hård dag hvor det hele kulminerer. Sørg for at pas rigtig godt på dig selv og læg mærke til hvordan din psyke har det. Måske har din krop og dit sind brug for en pause før en ny graviditet så du kan komme lidt til hægterne igen. En graviditet kan være rigtig hård mentalt og især når man er lidt sårbar som du er lige nu, så måske er det godt givet ud at lade oplevelsen bundfalde sig lidt inden i prøver igen. Jeg håber tingene går jeres vej snart.

Anonym skriver:

Hvor er det dejligt at du mødte den dame og at hun var der sådan for dig. Jeg tror det er helt naturligt at du reagerer på den måde du gør og især når det viser sig at du fik din menstruation dagen efter. Der kan hormonerne jo altid godt drille også selvom man ikke har haft en abort. Når man så ligger dit rigtig ubehagelige forløb dertil og at det rammer med årsdagen for en tidligere abort tænker jeg slet ikke at det er unormalt at du havde en rigtig hård dag hvor det hele kulminerer. Sørg for at pas rigtig godt på dig selv og læg mærke til hvordan din psyke har det. Måske har din krop og dit sind brug for en pause før en ny graviditet så du kan komme lidt til hægterne igen. En graviditet kan være rigtig hård mentalt og især når man er lidt sårbar som du er lige nu, så måske er det godt givet ud at lade oplevelsen bundfalde sig lidt inden i prøver igen. Jeg håber tingene går jeres vej snart.

Tusind tak for dit svar.

Det er så hårdt at gå igennem, men med vores forhistorie, SA, baby, tre års forsøg uden graviditet, iui, ivf, en lukket æggeleder og en der muligvis er forsnævret, samt min alder på 33, tør jeg ikke vente for længe, hvis der bare skal være en lille chance