Barn vil ikke i skole

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

13. september 2023

Roselil

Profilbillede for Roselil
Anonym skriver:

Jeg har et barn på 9 år, som ikke trives lige nu. Hun har autisme og går på en almen folkeskole, pt uden støtte men med en fast pause på biblioteket i det store frikvarter. 
Hun fortæller hver dag at hun er blevet drillet, men det varierer lidt hvem der driller. Og nu vil hun ikke i skole, som i slet ikke. Hun er ked af det hver aften, og bruger morgenen på at sidde og knuge en bamse ind til sig indtil vi skal afsted. Og det er en diskussion hver morgen når vi skal afsted. Hun ved jeg er meget hjemme da jeg er syg og i gang med et ressourceforløb, der pt ikke byder på ret meget aktivitet (dette ændrer sig dog snart). 

Skolen er på sagen og de vil holde et intern møde med klassens team, ledelsen og ppr, for de ser også en pige i nedadgående trivsel. De vil så lave en handleplan og informere os forældre bagefter. 

Samtidig afventer vi at borgercenter handikap laver en §50 undersøgelse så vi kan få støtte i hjemmet (både pga autismen og min sygdom). 

Jeg synes det er så svært! Jeg sidder bare i venteposition og føler ikke jeg kan gøre noget for at hjælpe hende lige nu og her. Jeg kunne teknisk set godt holde hende hjemme de fleste dage, men det synes jeg bare heller ikke er en god løsning. 

Er der mon nogen der har været i en lignende situation? Hvad har I gjort?

Jeg er skolelærer og vil sige, det kan være en farlig vej at gå, at holde et barn hjemme. Det kan meget nemt føre til skolevægring og derfra bliver det virkelig svært at få hende afsted.

Hvis det slet ikke går at få hende afsted fuld tid indtil handleplanen bliver sat i værk, så ville jeg forsøge med aftale med skolen at give hende kortere dage, (reduceret skema) men med fast mødetid hver dag. 
kig på skemaet og find ud af hvilke tidspunkter/timer hun bedst kan undvære og hvor det er sværest for hende at være.

Rutinen og rytmen er super vigtig at fastholde.

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

13. september 2023

Mom

Profilbillede for Mom
Roselil skriver:

Jeg er skolelærer og vil sige, det kan være en farlig vej at gå, at holde et barn hjemme. Det kan meget nemt føre til skolevægring og derfra bliver det virkelig svært at få hende afsted.

Hvis det slet ikke går at få hende afsted fuld tid indtil handleplanen bliver sat i værk, så ville jeg forsøge med aftale med skolen at give hende kortere dage, (reduceret skema) men med fast mødetid hver dag. 
kig på skemaet og find ud af hvilke tidspunkter/timer hun bedst kan undvære og hvor det er sværest for hende at være.

Rutinen og rytmen er super vigtig at fastholde.

Jeg tænker at det måske er meget sandt med et barn uden andre udfordringer end skolen. Men med et barn med autisme diagnosen, hvor inklusion er fuldstændig forfejlet, kan det i min optik være direkte skadeligt at sende et barn i skole, når der er direkte mistrivsel. 

Der er hjælp på vej fra skolen, og PPR, men indtil da, er det muligvis det bedste for barnets ve og vel, at få en pause fra det miljø, som er årsag til mistrivslen.

Anmeld Citér

14. september 2023

Bassemor2

Arbejder på en specialskole. Mange af børnene der går der, som kommer fra almenområdet, har længere perioder med skolevægring bag sig. En del har desværre også dårlige oplevelser med mobning bag sig.
Som lærer synes jeg, at det er en bedre situation for barnet at være i, muligvis at have lidt faglige huller, end at komme med en masse dårlige erfaringer og et knust selvbillede i bagagen. Det kan virkelig være svært at rette op på..

Anmeld Citér

15. september 2023

Maricella

Profilbillede for Maricella

Hvor er det godt du lytter til dit barn

Selvfølgelig skal man ikke holde sit barn hjemme hver gang det bare lige får lyst til noget andet end skole, men det du beskriver er jo en helt anden sag. Helt enig i at tvinge et udfordret barn af sted risikerer at gøre det hele værre.

Hvordan vil vi råde en voksen der blev mobbet på arbejdet? I hvert fald ikke til bare at blive ved og ved.. i er allerede i gang med mange tiltag, det er super godt

Jeg vil bare sige at børn faktisk kan sygemeldes fra skolen og at skolen har pligt til at stille sygeundervining til rådighed.

Om du skal gøre det ved jeg ikke, men det er måske rart at vide muligheden er der, evt indtil der foreligger handleplaner. Ellers som en anden foreslår, snak med akolen om mulighed for reduceret skema

Anmeld Citér

15. september 2023

Anonym trådstarter

Tak for jeres svar, jeg læser hver og en.

Det har givet hende lidt ro at hun ikke har skullet afsted i går og i dag. Men nu er hun nervøs over at skulle afsted på mandag.

En anden udfordring er også at far er imod at hun ikke kommer i skole. Han ser hende hver anden weekend, lørdag til søndag, og vi har fælles forældremyndighed. Han mener at skolen selvfølgelig er vigtig og bør prioriteres. Det er jeg egentlig enig i, men jeg synes også det er svært at tvinge hende i skole når hun er så ked af det.

Selvfølgelig skal en skole prioriteres, men ikke på bekostning af barnets mentale helbred - og ud fra det du beskriver er det, det som er på spil her.

Min helt ærlige og oprigtige mening, er at dit barn bør sygemeldes indtil videre - skolen skal stille undervisning i hjemmet til rådighed under længere varende sygemelding.

Jeg kan ikke se formålet med at tvinge et barn i skole, diagnose eller ej, når det er miljøet i skolen som skaber mistrivslen. Det svarer som en anden skriver til, at en voksen skal tvinges på arbejde, hvis personen lider af stress som følge af sit arbejde eller der foregår mobning - det ville alle jo sige "du skal sygemeldes" - vi bør give vores børn samme mulighed.

Hvis et barn med eller uden diagnose, oplever at blive tvunget i skole, når denne gør barnet syg - hvad er det så vi lære dem? At de ikke er vigtige, at deres mentale helbred ikke betyder noget, at ingen lytter?

Det er som sådan ikke møntet på dig TS, jeg kan godt fornemme at du er oprigtigt bekymret for dit barn, og gerne vil gøre det allerbedste. Jeg mener at det bedste lige nu, er at sygemelde dit barn, indtil videre.. Ikke bare et par dage. Der skal ro og hjælp til dit barn - og jer forældre. 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.