Nogen der har succeshistorier om at “holde pause”

Min kusine og hendes kæreste har to børn på 3 og 6 år. De holdte pause, hvor de flyttede fra hinanden. Er ikke sikker på hvor lang tid efter, men 1-2 år efter er de sammen igen, og har det så skønt sammen. De gik også til parterapi, lige da de valgte at finde sammen igen.

Det lyder vanvittig hårdt for jer :/ 

Find en parterapeut som I kan se både i individuel terapi og som par. Prøv i perioden hvis dette er muligt at flytte lidt hver til sit, således at I kan arbejde med jer selv uden at risikere at ryge tilbage i et dårligt mønster. Man kan nok så meget gå til parterapi, men hvis man så skændes i det minut man kommer hjem fordi han glemte at slå toiletbrættet ned eller sætte vasken over, så er I tilbage til hvor i startede. 

Børn har ikke bedt om dels at komme til verden, dels at være givet de forældre de har. Børn er stærke og seje og tilpasningsdygtige, men er det et mønster og en dynamik I har lyst til at jeres børn skal tilpasse sig i? De vil påtage sig en skyld og tro, at de skal gøre stemningen god, gøre alle glade, rode bod på den dårlige stemning. Børn kommer til at påtage sig et ansvar som de voksne ene og alene er ansvarlige for. 

Du får nogle rigtig gode svar og råd med på vejen. Jeg er helt enig i parterapi, for intet vil ændre sig af at flytte hver for sig. I skal stadig samarbejde og i øvrigt selv lave alt det praktiske, så det kræver også kræfter. 

Hvis I går i parterapi og finder ud af, at I ikke skal være sammen, så har I afklaring og en følelse af at have gjort ALT. Det er værd at tage med, især når børnene spørger... Så er "vi orkede ikke" ikke helt tilstrækkeligt, når de har set deres hjem og familie blive delt i to. Dette er venligt ment! For jeg tror på jer

Start med de små ting. Hvornår har du sidst sagt tak? Fortalt ham han er en god far? Erkendt du tog fejl (det kan også være små ting) eller bare sagt, at du faktisk har lyst til at holde fast, hvis I kan få løst udfordringerne? Det kan måske give lidt mere rummelighed og overskud i hverdagen, bid for bid.

Vi hepper på jer

Jeg har ikke selv erfarring med det, men har en veninde dee har stået i samme situation som dig/jer.

de flyttede fra hinanden men forblev er par, og fik hver især styr på sig selv og efter 2 år er de nu flyttet sammen igen. Men i de 2 år arbejde de også intensivt i terapi både hver for sig og sammen.