Jeg frygter at få arven

Hej. 

Tillader mig at spørge jer herinde, I er altid gode til at rådgive om alt muligt mellem himmel og jord. 

Sagen er den, at jeg står til at skulle arve en stor sum penge efter min far, som sad i uskiftet bo efter min mor. Vi er to til at arve, mig som datter og hans forlovede. Advokaten har lavet et estimat af arven og den er stor - stor nok til at kunne købe et hus, eller måske ville jeg skulle låne en smule i banken. 

Det er alt sammen rigtig godt, selvfølgelig på en sørgelig og trist baggrund - men det er ikke dét, der er problemet. 

Problemet er min mand. Han er spillenarkoman og han har generelt et utrolig uansvarligt forhold til penge, han låner ofte af mig i løbet af måneden som han så klat afbetaler i løbet af den næste osv. Jeg kan fornemme og jeg har ladet mig fortælle af perifere kontakter, at han har sagt til dem, at når jeg kommer til penge, så får de deres penge (af mig). Jeg har ikke kunnet konfrontere ham med disse rygter/ytringer, fordi de er bange for hans reaktion. 

Hans generelle holdning er også, at småting kan jeg betale for, når "jeg får penge", såsom et nyt tv, tandlæge osv. Jeg har sagt adskillige gange, at NEJ - Arven skal bruges på et hus - PUNKTUM. 

Jeg tror ikke, det er sivet ind og jeg tænker ikke, at han vil respektere det, når arven kommer. 

Så jeg er både i sorg og virkelig bange for arven. Min største frygt og min fars bange anelser for, at den bliver klattet op, kan jeg simpelthen ikke bære. 

Jeg har talt med banken, om vi kan tage nogle forholdsregler her. Jeg har spillet med åbne kort og fortalt dem om min situation, men de har ikke kommet med en løsning. Eneste halv-elendige løsning jeg selv er kommet med, er at oprette en konto, som jeg selv har døbt huskonto og hvor pengene går direkte ind fra Skifteretten. Herefter kan jeg ringe til banken og få kontoen låst - MEN, hvis jeg ringer til banken for at få kontoen låst op, så SKAL de gøre det, som min bankrådgiver jo siger. 

Kan man ikke gøre noget smartere her?! 

Det skal lige siges, at min mand ikke ved, at jeg forsøger at tage mine forholdsregler. Jeg er også bange for, at han blir stik hamrende tosset...

Arven kan gøres til særeje i det testamente din far har oprettet. Det synes jeg I først og fremmest skal have styr på, så er du sikret pengene i tilfælde af skilsmisse og død. 

Egentlig burde du og din mand også få lavet en ægtepagt hvor I har særeje. Så hæfter du ikke for din mands gæld og han har rette ret til din formue. Jeg er med på at ludomani er en sygdom, men det er hans grådighed efter dine penge ikke. For at sikre dig selv, synes jeg du skal bringe sådan en ægtepagt på bordet og hvis ikke han vil respektere dig og dét at du faktisk forsøger at sikre dig og din familie, så ville jeg overveje skilsmisse. Ludomani kan have frygtelige konsekvenser for hele familien inklusiv at I kan gå personligt konkurs, ende i RKI mv som fx gør at I ikke kan få et hus og det er ikke fair overfor ens ægtefælle at man ikke lader sig behandle eller i det mindste anderkender ægtefælles ønske om særeje. Det bekymrer mig yderligere at du er bange for hans reaktion da man som ægtefolk bør kunne tale fornuftigt sammen om råden over sin formue. 

Få fat på en advokat med speciale i familie- og arveret. Sådan én vil kunne hjælpe med hvilke konkrete muligheder du har. Vedkommende kan også rådgive ved evt skilsmisse. 

Alt det bedste herfra. 

Tak for svar. 

Jeg kan se, at der en advokat med det speciale her på siden, så jeg skriver også til hende  

Ja, der står noget med særeje i testamentet, men hvordan man lige i praksis kan bruge det i denne situation, ved jeg ikke. .

Uuuuuh, som jeg forstår dig. Hvis der i testamentet står at du arver pengene som særeje, så er det dine penge og I vil ikke skulle dele dem ved fx skilsmisse og DU har råderet over dem.

Det der er vigtigt er, at man kan ´følge pengene´. Dvs. at du beholder pengene på en særskilt konto og altså ikke blander dem sammen med jeres øvrige økonomi. Hvis du så fx vælger at købe det tv eller måske en ny bil og betaler ud fra den konto, så er tv/bil også din. Der kan I 'følge pengene' til det de er brugt til. 

Men ja tal med en advokat. 

Og kondolerer med din far

Du opretter en privat bankkonto, hvor pengene fra arven går ind. 

Hvis i ik allerede har adskilte privatkontoer, får du skilt alle dine penge fra hans, hurtigst muligt! 

Dernæst må han bevise at han kan styre sin egen økonomi, så I deler alt lige. Det vil sige, at han ik tigger penge fra dig.

Sig til ham en gang for alle, at de penge DU arver, er penge  du vil bruge på at købe DIT drømmehus, når du har fundet det.

Sørg for at alt du køber, står i dit navn. På den måde hæfter du ik for hans gæld!! 

Og hvis han ik er enig i dine krav, ville jeg seriøst overveje at gå fra ham! Vh Stine  

Vi har heldigvis ikke fælles konto, men alt det lånen frem og klat-afbetaling hver og hver anden uge - så er det virkelig op ad bakke

Har som sagt oprettet en ny konto til dette formål og det er også det konto og reg.nr. jeg vil opgive til skifteretten, når vi når dertil. Jeg går ud fra, at det er sådan, det foregår. 

Mit liv er ekstremt komplekst. 

Jeg lever i et muslimsk forhold og jeg ville gerne søge om skilsmisse, men han vil ikke give mig lov. Der kunne blive skrevet bøger eller lavet en film om mit liv. 

Ovenstående blot for at forklare, hvorfor jeg ikke er gået fra manden for længst, for det ville give mest mening. Der er mange aspekter i mit liv, der trænger til at "blive renset op". 

Han og dem han skylder penge, skal ikke have noget af din arv. Gift, gode hensigter eller ej. Han skal i behandling for sin spillemani. Han skal ikke have en krone for så gør du ham en bjørnetjeneste og hvis han først får lidt og betalt anden spillegæld af, så gør han det igen. Ved at hjælpe ham, holder du hånden over ham og fastholder ham i hans mani fordi han altid har dig som udvej. Det går ikke. Uanset om du var kommet til penge eller ej. Ked af jeg lyder hård, men du må ikke give ham penge til hans spillegæld. Kan godt forstå det er en svær situation for dig fordi du formentlig holder af ham. Sender dig styrke til at stå fast. 

Anonym skriver:

Mit liv er ekstremt komplekst. 

Jeg lever i et muslimsk forhold og jeg ville gerne søge om skilsmisse, men han vil ikke give mig lov. Der kunne blive skrevet bøger eller lavet en film om mit liv. 

Ovenstående blot for at forklare, hvorfor jeg ikke er gået fra manden for længst, for det ville give mest mening. Der er mange aspekter i mit liv, der trænger til at "blive renset op". 

 

 

Dansk lovgivning står over muslimske traditioner. Hvis den ene part vil skilles, så bestemmer den anden part jo ikke, at det kan man ikke. 

Jeg ved ikke, om din oplevelse af jeres ægteskab er få grelt, at det er til krisecenter men fat i den der advokat og få hans hjælp. Han har sikkert en kollega, der kan hjælpe dig ifht skilsmisse. Ellers tænker jeg, at Mødrehjælpen (forudsat I har børn), Exit eller nogle af de andre organisationer kan hjælpe dig. 

De penge er jo oplagt som et springbræt til at komme ud af det forhold! Det lyder giftigt. 

Bh.

Som jeg ser det, handler det her mindst af alt om arv og om at du eller banken “regner ud” på hvilken måde du kan sikre dine penge. Det handler til gengæld om at du får hjælp til at komme ud af et voldeligt og undertrykkende forhold - og ændrer adfærd overfor både dig selv og dine mand (jeg håber ikke at I har børn). Pengene skal ikke bruges på et hus til jer, men på at du får taget mod til at flygte og genskabe dit et liv med værdighed og selvkærlighed. Du skal helt sikkert have professionel hjælp til dette, for det lyder som en kæmpe opgave, men det er en opgave som kun du kan sætte igang og tage ansvar for. Allerede i dag.