Begrænsninger

Min kæreste og jeg har været sammen siden 2006. Vi har 2 børn sammen. 

Jeg er begyndt at løbe for 1/2 år siden. Dette gør jeg på mine fridage i hverdagene og i weekenderne når jeg har fri. Jeg står gerne op tidligt for at priotere en løbetur for mig selv i skoven imens resten af huset sover. Så går det ikke udover tiden sammen med dem.

Jeg er også begyndt at bage boller eller morgenbrød i weekenderne. Det er dog kun mig der vil have dem. De andre vil hellere have brød fra bake off fra Lidl. Det er også fair nok. Jeg syntes det er hyggeligt at bage. 

Nu til problemet….min kæreste bliver sur på mig når han finder ud af, at jeg har været ude og løbe om morgenen. Vi er ude mennesker og kan godt lide at gå ture i skoven. Han mener, at jeg istedet for at løbe selv godt kunne gå en tur med dem istedet for. Jeg har forklaret, at det ene udelukker ikke det andet, og at jeg meget gerne vil med ud og gå en tur i skoven. Min datter spurgte sidst om vi ikke snart skulle ud i skoven hvortil han svarede, at det kan vi ikke da mor jo har været ude i skoven tidligere idag. 

Og når jeg bager boller/brød så kan han ikke forstå hvorfor vi ikke bare kan spise det samme allesammen. Han føler, at jeg skal gøre mig bedre end de andre, og at jeg distancerer mig fra dem. 
Han mener, at så må jeg spise de boller/brød på et andet tidspunkt. Bare ikke til morgenmaden når vi er sammen. 

Jeg kan ikke forstå hvorfor jeg skal lægge låg på mig selv, når jeg har det godt med at løbe og bage?? Det giver konflikter og diskussioner mellem ham og jeg. 

Jeg ved snart ikke hvordan jeg skal få ham til at forstå at det jeg gør intet har med de andre i familien af gøre!!! Jeg føler mig bundet og fanget og lagt låg på.

Det er en eller anden bizar form for dominans og ønske om at bestemme over sin partner. Selvfølgelig skal du ikke afstå fra løbeture eller hjemmebag for at tækkes ham. Men det er en fin gang gaslighting og skyld med skyld på han udøver, når han påstår det går ud over familien.

Hvad ville han selv sige til hvis du sagde at han måtte spise sit bakeoff fra Lidl når han ikke er sammen med familien? Når I er sammen som familie så står den på hjemmebag.

Sæt dog foden ned og bed ham tage sig sammen.

Du gør ikke noget forkert og det må du aldrig tro, det er okay at bruge tid på sig selv og du må også gerne bage. Det skal og han kan ikke bestemme, jeg synes det er en mærkelig opførsel fra din partners side af og det havde jeg ikke fundet mig i. 

At du løber og morgenen og endda inden de andre er stået op, betyder jo ikke at du ikke kan få en tur eller whatever om dagen med de andre. 

Jeg bager også og synes det er hyggeligt, det kommer min kæreste aldrig til at bestemme om jeg skal eller hvad jeg skal spise. Jeg synes det virker ret kontrollerende, pas på dig selv

Det der er SÅ kontrollerende, og det skal du absolut ikke finde dig i. Hvor er det dejligt, at du prioriterer en skøn løbetur og hjemmebag. Det kan da kun gøre en glad - altså bortset fra, hvis der lige kommer en klaphat og skal fortælle en, at man er forkert på den pga. det.. 

Du gør intet forkert. Selvfølgelig kan I gå en tur i skoven, selvom du har været der på en løbetur tidligere.. Selvfølgelig kan du bage, hvis du har lyst til det.. 

Jeg synes, at det lyder uhyggeligt. Du gør noget godt for dig selv ved at bage og løbe. Noget som ikke går ud over andre, slet ikke din familie. At han ikke kan unde dig det lyder skræmmende, hvad bliver det næste? 

Jeg kan ikke lade være med at tænke at hans brokkeri dækker over noget andet? Det lyder virkelig barnligt det han siger. Måske han synes jeres forhold skrænter på andre måder og bare ikke lige ved hvordan han skal få dialogen igang? 

Jeg var nok mødt ham med nysgerrighed en aften når ungerne sov. Spørge ind til det. For det lyder da så ulogisk medmindre det dækker over noget andet. 

Hvad sker der hvis du modsiger ham? “Pjat, selvfølgelig kan vi tage i skoven! Det vil jeg rigtig gerne. Kom!” 

det lyder virkelig underligt at han ikke støtter og bakker op, men ligefrem lader til at der går noget fra ham, af at du løber og bager :-S 

Jeg synes det lyder som om han har nogle problemer med sit selvværd og måske deraf er bange for at du er på vej videre

En ændring af livsstil kan godt have en negativ effekt på en partner. 
Jeg tog skeen i den anden hånd for nogle år siden. Begyndte løbe og hjemmetræne og ligeledes ændre kostvaner. 
Dette betød at jeg også spiste/spiser anderledes til alle måltider. 

Min mand har støttet mig i mit valg om livsstilsændring. Men jeg kan mærke på ham, at han somme tider kan blive lidt “bekymret.” Han siger det ikke. Men han elsker mig virkelig højt og for ham har jeg altid været det smukkeste i verden, selvom jeg vejede 40 kg. mere for nogle år siden. Jeg har fået opereret overskydende maveskind væk pga. gene efter 3 kejsersnit og vægttab. Og jeg tror, uden han nogensinde vil sige det, at han er bange for at miste mig. Bange for at jeg vil få et “bedre tilbud.” Men jeg er jo stadig den samme. Jeg elsker min mand ligeså højt som jeg altid har gjort, men jeg tror at han nogengange har svært ved at være i den ændring af mit liv, selvom jeg jo inderst inde er den samme. 

Jeg ved ikke om det kan være nogle af de følelser din mand også har? For det kan godt virke overvældende, tror jeg, når en partner begynder at ændre “adfær.”  

Han bliver måske ramt på nogle følelser som kan være svære for dig at forstå og måske har han selv svært ved at forstå dem og ikke mindst håndtere dem. 

Anonym skriver:

En ændring af livsstil kan godt have en negativ effekt på en partner. 
Jeg tog skeen i den anden hånd for nogle år siden. Begyndte løbe og hjemmetræne og ligeledes ændre kostvaner. 
Dette betød at jeg også spiste/spiser anderledes til alle måltider. 

Min mand har støttet mig i mit valg om livsstilsændring. Men jeg kan mærke på ham, at han somme tider kan blive lidt “bekymret.” Han siger det ikke. Men han elsker mig virkelig højt og for ham har jeg altid været det smukkeste i verden, selvom jeg vejede 40 kg. mere for nogle år siden. Jeg har fået opereret overskydende maveskind væk pga. gene efter 3 kejsersnit og vægttab. Og jeg tror, uden han nogensinde vil sige det, at han er bange for at miste mig. Bange for at jeg vil få et “bedre tilbud.” Men jeg er jo stadig den samme. Jeg elsker min mand ligeså højt som jeg altid har gjort, men jeg tror at han nogengange har svært ved at være i den ændring af mit liv, selvom jeg jo inderst inde er den samme. 

Jeg ved ikke om det kan være nogle af de følelser din mand også har? For det kan godt virke overvældende, tror jeg, når en partner begynder at ændre “adfær.”  

Han bliver måske ramt på nogle følelser som kan være svære for dig at forstå og måske har han selv svært ved at forstå dem og ikke mindst håndtere dem. 

Tænkte lidt det samme. 

Afhængig af om det udelukkende er omtalte situationer partneren er tosset at høre på, kan en snak over det her tema måske hjælpe.

Det forudsætter selvfølgelig at det er det eneste "problem" hvis han også ter sig og vil bestemme åndssvage ting på andre tidspunkter (hvem man må se, hvornår man kan gå ud, hvem man må snakke med osv) så er der nok noget andet mere alvorligt på spil, for så er det et ønske om generel kontrol