Jeg var en dum og ond mor her til aften

Henter mine børn fra institutioner. Resten af dagen går super godt. Aftenen går også godt. Så slutter vi af med lidt fredags slik og  en film, kl. er for mange til vi ku se den færdig, børnene er helt Ok med vi stopper den.

men så knækker filmen for mit ene barn. Og mit barn vil se ipad imens hun skal lave lort. Det siger jeg nej til. Så skaber hun sig. Skriger. Kalder mig en lorte mor, og ja hun er gangteret mega død træt osv men alligevel ikke Ok at tale sådan osv. 

så ville hun have noget jeg sagde nej til. 
så skabte hun sig igen og mere. 

så kom jeg sku fanme (undskyld sproget) til at sige at hun selvfølgelig ikke fik noget med den opførsel  og så sagde jeg til mit andet barn, lige foran næsen på min datter “her vil du have en sidste chokolade” .. så kiggede min datter på mig og sagde “jeg vil også have en” … så sagde jeg “nej du kan netop ikke få en pga din opførsel, så kan du opføre dig ordenligt”

så sagde min datter “du kan ikke li mig jeg må ikke få nogen chokolade. Du er tarvelig”

jeg svarede “jeg kan godt li dig men jeg kan ikke lide den opførsel. Og du får ikke en chokolade når du alligevel ikke opføre dig ordenligt”

ja jeg var pisse tarvelig. Øv jeg fortryder. Det var dumt. Og pis tarveligt Men jeg er så møg træt af den opførsel min datter har, og det er bare hver anden dag. Hun er forresten 5 år og hun er ret strid i øjeblikket synes jeg. Hver anden dag er der mindst ballade jeg prøver at vende mønsteret ofte men det er fanme svært. Hver gang hun får et nej til lige gyldig hvad det er, så laver hun en kæmpe scene.

Jeg har sgu gjort helt det samme i dag. Min mellemste ville ikke spise aftensmad og fik at vide at der ikke var noget fredagsslik så. 

Da der så var fredags tam tam, fik storebror lidt slik, og de fik begge popcorn. Men kun slik til storebror. Det er da ikke sjovt når det går op for dem at der er konsekvens for ens opførsel, men omvendt tænker jeg, at det er mere skadeligt bare at bukke under og ikke sætte grænser?

Så nej, jeg synes ikke du er ond. Der kommer mange konflikter i fremtiden. Man kan ikke have det skidt med sig selv hver gang man viser dem hvor skabet skal stå

Så har du ikke mødt min datter, som overhovedet ikke er teenager endnu, men hun er gået i pubertet... Hun kan virkelig få mig op i det røde felt og intet kan få hende ud af det... hun er 9 år.... du er laaaaangt fra den eneste, det sker for. Det bedste er at vise sine børn, hvordan man opfører sig. Og hvis man laver en konsekvens, at man så overholder den. Det kan godt være i situationen at man selv synes, det er syndt for sit barn og man føler sig selv SÅ utilstrækkelig, men på den lange bane er det bare det bedste, for selvom vi nogle gange er strenge, så ved børnene, hvor de har os henne og det giver tryghed og er omsorg

Jeg synes heller ikke det er så slemt eller at du er en ond mor. Det kan virkelig være svært at bevare roen og det store pædagogiske overblikket med en overtræt, frustreret femårig - det kender jeg virkelig godt. Og selv, når jeg klarer at bevare roen, synes jeg der er megasvært at finde ud af, hvad der er den rigtige måde at håndtere den slags opførsel på.

Slå dig ikke i hovedet med det - det er en lille ting på en ellers fin og god dag. I morgen er det glemt, og hvis ikke, og du stadig har det skidt med det - så sig undskyld til din datter og tal om, hvorfor det skete. Det gør jeg selv ret tit, når jeg synes jeg burde have været en bedre forælder.

Synes på ingen måde du er ond eller tarvelig. Jeg havde gjort præcis det samme.

nu har jeg godt nok kun et barn. Men hvorfor skal bror/søster straffes og ikie få chokolade eller slik når de har kunne opfører sig ordenligt. Det viser hende jo netop der er konsekvenser ved dårlig opførsel og beløninger ved god. 

Jeg synes ikke at du er dum eller ond, og jeg tror at vi alle har været i situationer hvor vi har været presset til uhensigtsmæssig opførsel. For nej, det var da selvfølgelig hverken skide smart eller pædagogisk - og børn lærer som bekendt ikke en fis ved “tilfældig straf”, for der er jo ingen logisk sammenhæng mellem at opføre sig urimeligt/uønsket/what ever - og så til ikke at må få slik, imens en søskende gerne må.

Når jeg selv gør noget, som jeg godt kan mærke ikke var skide smart, så taler jeg med mit barn, når der er falder ro på. Fortæller at jeg blev vred/sur/træt/ked af at skændes/skælde ud/blive råbt af, men at det jeg sagde/gjorde ikke var i orden. Med dit barns egne ord var det tarveligt, og det synes faktisk er flot og præcist formuleret - så det ville jeg anerkende.

Skidt pyt, alle mennesker laver fejl og det tager et barn ingen skade af også af lære. Tal om det og op på hesten igen. Og næste gang den 5-årige flipper skråt, så trækker du vejret og forsøger en gang mere