Hvornår udredning

Jeg har en datter på 8 som jeg er sikker på, er på autismespekteret. Der er så mange tegn og hun passer på alle kriterierne. Dog vil jeg vurdere, at det er i den milde ende, da vi trods alt har en hverdag der fungerer. 

Vi/hun har selvfølgelig udfordringer og hun giver selv udtryk for at være anderledes end andre. Men hun har også venner og klarer sig fint i skolen. 

Mit spørgsmål er, hvornår/om i ville få hende udredt? Fordele er, at vi måske bedre ville kunne italesætte over for hende/omverdenen hvorfor hun er anderledes og har sværere ved nogle ting. Ulempen er, at hun bliver “stemplet” og det måske ikke er nødvendigt når det trods alt går uden (indtil videre - jeg er spændt på de større klasser)

kom gerne med jeres for og imod.

mvh

Anonym skriver:

Jeg har en datter på 8 som jeg er sikker på, er på autismespekteret. Der er så mange tegn og hun passer på alle kriterierne. Dog vil jeg vurdere, at det er i den milde ende, da vi trods alt har en hverdag der fungerer. 

Vi/hun har selvfølgelig udfordringer og hun giver selv udtryk for at være anderledes end andre. Men hun har også venner og klarer sig fint i skolen. 

Mit spørgsmål er, hvornår/om i ville få hende udredt? Fordele er, at vi måske bedre ville kunne italesætte over for hende/omverdenen hvorfor hun er anderledes og har sværere ved nogle ting. Ulempen er, at hun bliver “stemplet” og det måske ikke er nødvendigt når det trods alt går uden (indtil videre - jeg er spændt på de større klasser)

kom gerne med jeres for og imod.

mvh

Med det samme. 

Hellere at finde ud af om der er noget, så hun kan få hjælp.. redskaber til hverdagen. Også om det er i den milde ende..

Min bonus nervøs forældre brugte år på at få hjælp, og han er lige blevet 10 og han har det fint. Han har autisme... 

Anonym skriver:

Jeg har en datter på 8 som jeg er sikker på, er på autismespekteret. Der er så mange tegn og hun passer på alle kriterierne. Dog vil jeg vurdere, at det er i den milde ende, da vi trods alt har en hverdag der fungerer. 

Vi/hun har selvfølgelig udfordringer og hun giver selv udtryk for at være anderledes end andre. Men hun har også venner og klarer sig fint i skolen. 

Mit spørgsmål er, hvornår/om i ville få hende udredt? Fordele er, at vi måske bedre ville kunne italesætte over for hende/omverdenen hvorfor hun er anderledes og har sværere ved nogle ting. Ulempen er, at hun bliver “stemplet” og det måske ikke er nødvendigt når det trods alt går uden (indtil videre - jeg er spændt på de større klasser)

kom gerne med jeres for og imod.

mvh

Jeg har en datter på 9 med Infantil Autisme, men også i den "milde" ende. Hun blev udredt da hun var 8. 

Det har været godt ifht til at skolen ser hende i et andet lys og er mere forstående overfor de udfordringer hun har. Hun er f.eks. lydsensitiv og kan have brug for at trække sig lidt hvis lydniveauet i klassen er meget højt. Samtidig har hun svært ved det sociale og har mange konflikter i frikvarterene. Dét og så fordi hun er ekstremt træt når hun kommer hjem fra skole, har gjort at hun nu får en pause på biblioteket i det store frikvarter, og det gør en verden til forskel. 

Hun har tendens til selvskade når hun er presset. - Ikke sådan bevidst "Nu gør jeg skade på mig selv", men hun piller ved sine ører så de bliver hudløse og bløder, eller laver sår i hovedbunden, når hun er presset. 

Derudover var hun i nogenlunde trivsel inden udredningen. Hendes lærerer synes ikke der var noget at sætte på hende (de har fået øjene lidt mere op for de småting der trods alt er), fordi hun klarer sig godt i skolen og hører fint efter i timerne. 

Men ja, selvom hun ligger i den milde ende, og var i nogenlunde trivsel inden udredningen så er jeg så glad for at hun blev udret nu. Selvom det er små justeringer det har givet så gør det en verden til forskel.

Anonym skriver:

Jeg har en datter på 8 som jeg er sikker på, er på autismespekteret. Der er så mange tegn og hun passer på alle kriterierne. Dog vil jeg vurdere, at det er i den milde ende, da vi trods alt har en hverdag der fungerer. 

Vi/hun har selvfølgelig udfordringer og hun giver selv udtryk for at være anderledes end andre. Men hun har også venner og klarer sig fint i skolen. 

Mit spørgsmål er, hvornår/om i ville få hende udredt? Fordele er, at vi måske bedre ville kunne italesætte over for hende/omverdenen hvorfor hun er anderledes og har sværere ved nogle ting. Ulempen er, at hun bliver “stemplet” og det måske ikke er nødvendigt når det trods alt går uden (indtil videre - jeg er spændt på de større klasser)

kom gerne med jeres for og imod.

mvh

Som mor til et barn med autisme - så gør du ikke barnet nogen tjenester ved ikke at få den udredning. Der kan meget vel blive brug for hjælp i de større klasser, og barnet/unge har udvidet rettigheder på fx. universitetet ifht. hjælp og SU - så det er ikke kun negativt at få en udredning, det er også noget som kan åbne de rigtige døre.

Hvis hun fungerer fint. Kan jeg ikke se nogen grund til udredning, så jeg ville ikke udrede 

Jeg synes, der er for og imod at udrede et barn i trivsel, som du selv er inde på. 

Men alligevel synes jeg, I skal tage en snak med skolen om en indstilling. Der er lange ventetider i børnepsykiatrien, og hvis I først stiller jer i køen, hvis hun en dag kommer i mistrivsel - så kan hun nå at blive rigtig dårlig, før hun når frem til udredningen. Jeg kender flere eksempler på børn med autisme, der ender i voldsom mistrivsel og skolevægring i de større klasser, mens de venter på at få hjælp.

Personligt synes jeg først man skal udrede for noget hvis det giver problemer i hverdagen eller livet. Hvis tingene bliver så svære at man ikke længere selv kan navigere i det. Men fungerer man fint, har et godt bagland og et godt netværk, gør en diagnose jo ingen forskel. 

Kender til et par stykker som først er blevet udredt i voksenalderen selvom deres forældre (og andre i omgangskredsen) godt har vist der var noget. For dem var det en stor lettelse at blive udredt og netop få adgang til den hjælp og de værktøjer det gav dem - også selvom de ville blive beskrevet som velfungerende.

Og tror også de ville have været endnu bedre fungerende, hvis de havde kendt deres diagnoser tidligere og dermed kunnet få støtte til deres svage sider (og måske bare være opmærksom på dem)

Diagnosen giver jo netop mulighed for at være mere opmærksom på tidlige tegn på mistrivsel og behov for støtte, så det ikke først er når det går rigtigt galt man griber ind - det kan også give en forståelse for at barnet har nogle ekstra behov

for øvrigt kan jeg anbefale at høre hjernekassen på p1 - der var faktisk lige i denne uge et afsnit om børn og diagnoser - som helt sikkert er et lyt værd.

Tak fordi jeres svar. 
Jeg har læst og tænkt og synes virkelig ikke det er nemt. 
Hvis man gik efter udredning hvad skulle man så fortælle hende? Jeg er så bange for, at hun føler sig endnu mere anderledes. Og I det tilfælde hvor hun ikke kvalificerede til diagnosen, hvad siger man så til hende? Jeg synes det er svært. 

samtidig har vi haft en mega hård weekend og hendes søskende reagerer også på hendes adfærd. Nogen gange tænker jeg, at det nærmest er lige så meget for deres skyld, at hun skal udredes, så de kan få en forklaring. 

I skolen lægger de ikke mærke til noget. Det er kun hjemme, hun reagerer. Så jeg tror ikke vi ville få hjælp af ppr.