baby nummer to - aldersforskel

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

17. august 2023

Kir

Jeg læste på et tidspunkt at 3 år er en god forskel fordi at den ældste så vil være blevet mere selvstændig og ikke lige så afhængig af forældrene.

Der er 3 år mellem min storesøster og mig og 7 år mellem mig og min lillesøster. Jeg er klart tætteste med min storesøster, men har også et godt forhold til min lillesøster. Tror det kommer meget an på personligheder og hvilken familie man kommer fra. 

To af mine veninder har børn med kun 2 år i mellem, den ene har oplevet rigtig meget konkurrence og jalousi, den anden ikke så meget.

Jeg har selv to hvor der er 2,5 år imellem, den ældste er nu næsten 3 år. Synes det har været ret hårdt. Og det er ikke det fedeste at have to ble børn. Men det var sådan det blev. Jeg er 40 år og ville helst ikke nå at blive alt for gammel før jeg fik nr 2. Ellers ville jeg nok have ventet lidt længere.

Men igen, tror det kommer an på hvordan ens børn er, og også hvordan man selv er i mor rollen.

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

17. august 2023

Anonym trådstarter

Tusind tak for alle jeres svar.

Anmeld Citér

17. august 2023

Anonym

Vi har 18 måneder i mellem vores. Vi vidste, at hvis vi skulle nå at have en baby mere, så skulle vi i gang med fertilitetsbehandling med det samme. 

Det har været sindssygt hårdt at have to så små børn samtidigt. Nu er den yngste 2,5 og det hele er blevet meget nemmere

Anmeld Citér

18. august 2023

Mt_2020

Når det forhåbentlig lykkedes så kommer der lige knap 5 år imellem. Vi har ikke været klar før og for os er det helt fint vores datter bliver så stor, så der er flere ting hun selv kan, så vi ikke har to små samtidig 

Anmeld Citér

19. august 2023

Wampires

Profilbillede for Wampires
Erik sept. '11, Magnus juli '18, Viktor Juli '20
Anonym skriver:

Jeg er egentlig bare nysgerrig - hvad var jeres overvejelser, inden projekt baby nummer to? Aldersforskel - er der en 'perfekt' aldersforskel? 

Min datter er 10 måneder, og jeg vil så gerne ha', at hun får en lillesøster eller bror. Men hvis det skulle være "det perfekte tidspunkt" i forhold til mit studie, så bliver der nok 4 år mellem dem. 

 



hvis jeg selv kunne have valgt så ville der have været 3.5 år imellem dem alle 3..

men sådan ville livet ikke så der er 7 år og 2 år (minus 6 dage ;) )...

for mig ville 3.5 perfekt fordi så ville den store være på den store stue i børnehaven, ville være på vej til helt blefri, være rimelig sikker i sproget, være sikker på sin rolle som den store for der er tydelig aldersforskel og størrelsesforskel...

Anmeld Citér

20. august 2023

Sessi

Profilbillede for Sessi

Hehe.. der er præcis 1 år og 2 dage imellem mine.
Fødte min dreng 19/7-22 og lillesøster kom 21/7-23 og er nu 4 uger gammel.

min partner og jeg mødte hinanden da vi var 30. Nu er vi 36.. vores søn tog 14 mdr. at lave og jeg have slem bækkenløsning da jeg tidligere har haft brækket mit bækken i en ulykke. Vi var enige om at hvis vi skulle have 2, så kom den når den kom. Vi ville ikke pause babyprojektet pga. vores alder og at min krop nok ikke fik nemmere ved det. Vi regnede dog ikke med den ville sidde der i første hug Så nu er vi her.. 1 år efter og forældre til to. Det er  så underligt og vidunderligt hvordan det hele skete så hurtigt pludselig.

Anmeld Citér

20. august 2023

Anonym

Vi har lige under to år imellem kun fordi vi havde så meget lyst til at få nummer to der. Det synes jeg måske er den vigtigste overvejelse - hvornår har man lyst og overskud. 
Men jeg kan godt undre mig over argumentet med at vente til at den ældste er fx 3/4/5 år for så er “den” stor nok til ikke at behøve så meget hjælp. Altså nu er vores så 4 og 5 og har da stadig enormt meget brug for os, præcis som det skal være, de er jo stadig bare små børn. Og jeg tror at det har været rigtig godt i vores familie at vores ældste i vores øjne stadig har være meget lille da den yngste kom, så vi har været “tvunget” til at være lige så meget på ift. de behov som den yngstes og jeg ved ikke om det er derfor men der har ikke været det mindste jalousi i mellem dem. For os har det i hvert fald været rigtig godt med en forholdsvis lille aldersforskel  

Anmeld Citér

20. august 2023

Kipper

Profilbillede for Kipper

Jeg tænker også man ikke skal gå efter en bestemt alder, men hvornår man har overskuddet og lysten til barn nr. 2. Vi har lige knap 2 år mellem vores, og ja det første år var simpelthen så hårdt, da den yngste græd hele tiden og aldrig sov. Men efter det år, har det været nemmere og virkelig dejligt. Ingen jalousi overhoved og børnene har været bedste venner og fulgtes i alt. Vi har så også altid elsket at gøre ting sammen og også fx komme ud og heppet på hinanden ved diverse stævner osv. Men jeg må indrømme det første år fortrød jeg virkelig meget at vi havde fået 2 børn, men det var jo mere pga et meget krævende år/barn. Men siden da, har det været perfekt for vores familie med de knap 2 år imellem. I dag er de 14 og 16 og planlægger også at finde en lejlighed sammen, den dag de flytter hjemmefra... nu må vi se.. der kan jo ske meget i den tid...

Anmeld Citér

20. august 2023

Sjæleven

Profilbillede for Sjæleven

Her har vi lillebror på 15 dage og så storebror på 2 år og 4 måneder. 
Lillebror var en overraskelse, da storebror er lavet gennem længerevarende fertilitetsbehandling. 
Storebror er en meget moden 2-årig, blefri, sover hele natten, og snakker godt. Han elsker sin nye lillebror.

Alligevel synes jeg faktisk at han er lidt for lille til at blive storebror. Han har brug for meget nærhed og savner helt tydeligt sin mor. Han kravler hele tiden på mig når jeg ammer lillebror, hvad man jo kan gøre nærmest konstant i starten, og det er svært for mig at skabe den nødvendige struktur for ham, når jeg er nødt til at amme tit og længe. Her er også en god far, men ærligt, struktur er ikke hans stærke side, og jeg skal opfordre til at han tager initiativ til egentlige aktiviteter med storebror. 
Storebror har også en alder, hvor han af og til kan finde på at stikke af og synes at det er sjovt. Det er ikke det fedeste, når man lige har taget en urolig baby op af barnevognen og står med baby på armen og ikke lige kan løbe efter  

Jeg vil ikke fraråde 2 år mellem, men her kunne storebror godt have brugt at have sine forældre for sig selv lidt endnu. 

Anmeld Citér

20. august 2023

MamaGulloev

Profilbillede for MamaGulloev
D. 4/7-14 kom min skønne pige D. 9/1-20 kom lillesøster

Jeg har 5,5 år mellem mine børn. Jeg gik egentlig i gang med behandling for at få nr 2 da min ældste var 3,5, men det tog noget tid og med pauser imellem så jeg endte med at blive gravid kort før hun blev 5.

Der er bestemt både fordele og ulemper ved den aldersforskel, men overordnet set synes jeg det er dejligt. Den store har hele tiden været stor nok til at man kan snakke om tingene når lillesøster f.eks. er lidt træls. Og hun har været selvstændig nok til at hun f.eks. selv kunne smøre en mad mens jeg ammede, hvis hun var ved at dø af sult.

Nu er lillesøster 3,5 og de har sådan et dejligt forhold til hinanden ❤️

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.