Hej Trine
hvordan tackler jeg følgende:
Dreng på 12år har sin helt egen særegne stil og dette betyder uendeligt meget for ham. Til tider er stilen temmelig feminin. Tøj købes primært i genbrug og i dame/pige afdeling. Og meget farverig. stilen har været tiltagende mere og mere speciel gennem det seneste år. I mangel på bedre ord. 
der er absolut ingen problemer i skolen ift at stikke ud fra mængden og barnet sætter selv ord på at det er fedt at være den med den specielle stil og kan godt lide at folk kigger og lægger mærke til det.
men… det skaber problemer ift transport til skole. Det er bus eller cykel og nogen dage er bus bare den eneste mulighed for at logistikken går op.. Det er en helt almindelig bus og ikke skolebus. Men. Barnet føler sig ikke tryg/tilpas ved at køre i bus mere, pga frygten for at høre fremmede snakke bag hans ryg. Dette har han oplevet fra store teenagere og unge mænd før ferien. Folk han ikke kender. En gammel dame har endda bedt dem holde mund engang, fortæller han.
Jeg har det svært med det her. Jeg synes jo han skal kunne bevæge sig frit i verden som den han er, uden at skulle tænke over andre menneskers holdninger og snæversyn… Men verden er fuld af idioter og det kan jeg ikke ændre på.. det duer jo bare ikke at han bliver begrænset i at bevæge sig frit i verden. det er en nødvendighed at han kan tage en bus for at hverdagen kan hænge sammen. 
hvad er det kloge at gøre eller sige her? Jeg er på bar bund.
De eneste løsninger jeg kan finde er, enten at lære at være ligeglad (hvordan gør man så lige det?)
Eller, at være bevidst om at fylde mindre visuelt i rummet og gå på kompromis med hvad han faktisk har lyst til.. og det synes jeg jo er helt forkert..
Noget helt andet er, at jeg bliver mega bange for om hans fremtoning en dag provokere den forkerte type, og han oplever en antastning. Det vil være så forfærdeligt!! Verden er et grusomt sted når man ikke passer ind i kasserne…
Hilsen en rådvild mor, til verdens sejeste dreng.
Trines svar
Kære du
Tak for dit spørgsmål.
Hvor er det dejligt at høre, at du har sådan en skøn dreng, der hviler i sig selv og sin stil.
Det er der mange der kunne lære noget af.
Som du så rigtigt skriver, så er verden fuld af idioter og vi kan ikke undgå dem.
Vi møder dem alle, og det er ligegyldigt om vi går i farvestrålende tøj eller helt sort.
Der vil altid være nogle der vil kunne finde noget på os alle.
Derfor er mit bedste råd at hjælpe din søn med at kunne være i at der er mennesker der vil tale om ham.
Det gamle ordsprog "Hvis du stikker næsen frem, kan du risikere at få et hak i tuden" og det er lige præcis det, din søn har oplevet.
Det er ikke fair eller retfærdigt, men det er desværre sådan verden er.
Derfor bliver du nødt til at tage en "alvorlig" snak med ham, hvor I sammen får talt igennem hvilke "konsekvenser", hans tøjvalg har i forhold til andre mennesker, men også i fremtiden i forhold til job og kæreste/nye venner.
Det er ikke fordi jeg anbefalede at din søn skal ændre sig, men han bliver nødt til at forstå at hans valg vil have nogle konsekvenser i forhold til hvordan andre mennesker ser ham.
Og tal også med ham om hvorfor det gør ham utryg at de talte om ham? Hvad er han bange for?
For når der bliver sat ord på frygten, bliver det meget nemmere at finde handlemuligheder.
Er han bange for de vil overfalde ham, kunne han så måske sætte sig tæt ved buschaufføren, eller have skiftetøj med, eller lære selvforsvar eller noget helt andet.
Vi kan desværre ikke ændre andre mennesker, men vi kan se virkeligheden i øjnene også selvom den er grum og tænke et par skridt frem.
Vi kan desværre ikke pakke vores børn ind i vat, men vi kan give dem redskaberne til at klare mange af de udfordringer, der bliver kastet deres vej.
Så lidt sat på spidsen vil jeg anbefale at din søn får oparbejdet noget "ligegyldighed" så han kan trække på skuldrene og sige pyt.
Den bedste måde man kan arbejde med, er ved at arbejde med hans selvværd.
Finde ind til hans kerne uden tøjet, hvor han tør stå frem for den han er uden at skulle gøre sig "speciel bemærket".
Mange hilsner Trine
Trine yder personlig rådgivning, i spørgsmål omhandlende opdragelsen, institutionslivet, trivsel, leg og børns sociale udvikling enten via e-mail eller ved at kommer ud i jeres hjem, hvor I føler jer trygge og derved bedre kan fortælle om de vanskeligheder I oplever. Endvidere holder Trine foredrag inden for 3 overordnet områder. Det, som hun kalder naturlig opdragelse, børn laver mad og natur oplevelser både med og uden et pædagogisk indhold.
Se Trines hjemmeside: www.naturligopdragelse.dk
