Vi har to børn.
Et barn med ADHD og et uden af hvad vi ved. Men der har altid været meget stor forskel på dem, helt fra baby alderen. Vi har ikke mistanke om ADHD ved nummer to.
Vi er en ressourcestærk familie, som samarbejder godt med skolen omkring den nylige udredning, som vi selv har betalt, for at sikre os tidlig indsats. Alle pædagogiske redskaber er taget i brug hjemme og i skolen og vi har med psykiateren vurderet medicin var en nødvendighed i forhold til fremtidig trivsel og udvikling.
Vi ønsker os et barn mere. Vi har altid ønsket os tre børn og vi synes vi har plads og kærlighed nok til endnu et barn. Nok fordi de to første jo er perfekte som de er og har været forholdsvis nemme begge to, indtil skolealderen, hvor ADHD’en trådte sådan for alvor frem i søgelyset. Set i bakspejlet har symptomerne jo altid været der, men det har ikke været konfliktfyldt mere end med så mange andre børn før skolealderen trådte ind. Det er selvfølgelig fordi der er større krav og et helt regelsæt der har trigget det en del, som der ikke var på samme måde i børnehave alderen. Lad os sige jeg var blevet gravid lige nu, så ville vi også være meget længere i behandlingen for ADHD’en.
Andre der har fået et barn mere efter viden om en adhd diagnose ved ældre barn? Må jeg høre jeres overvejelser og erfaringer med det?
Hvordan virkede den medicinske behandling på jeres børn? Hvad hjalp det særligt på og hvad var udfordringerne inden? Og hvor høj grad har det hjulpet?
på forhånd tak.
Anmeld
Citér