Anonym skriver:
Jeg vejer 8-10 kg for meget, og vil gerne tabe mig. Jeg synes egentlig ikke, det burde være så svært for mig - når jeg ligesom går i gang med at spise sundere, så synes jeg faktisk ikke, det er hverken hårdt eller besværligt. Jeg kan godt lide grønt og groft mad, og så lykkes det mig gerne at tabe et par kg.
Men problemet er mere, at jeg mister fokus. Og så falder jeg tilbage i de gamle vaner. Altså, det fylder i mit hoved de første uger efter jeg har besluttet mig for, at nu skal det være. Men så fylder det ikke så meget mere - og så glemmer jeg de sunde vaner, selvom jeg faktisk ikke er træt af dem eller frustreret over at spise sundt osv. Giver det mening?
Er der nogen, der har et godt råd til, hvordan man holder fokus på projektet, så det ikke bare bliver nogle uger her og der, men en mere permanent livsstilsændring?
ja..
jeg plejede aldrig at kunne klare kampen mod min overspisning, min følelsesspisning og min PCO der giver mig øget trang til sukker..
ikke før jeg prøvede at læse op om Low carb/Keto og så lave mit eget regelsæt at følge som jeg ved at jeg kan holde til for altid...
jeg burde smide 20 kg men hvis jeg blot kommer af med 10 er jeg lykkelig..
mit regelsæt som er nemt at holde for mig uanset hvor jeg er (selv til selskab hos min mor kunne jeg uden problemer holde mig til det så jeg ikke blev dårlig bagefter) lyder som følger:
Kulhydrater- mit maxmål pr dag er 100.. som sagt det her er min måde at implementere det på så jeg ikke skal genopfinde vores madvaner men kan justere en smule uden at vælte budgettet og samtidig tabe mig..
mine regler- kulhydraterne her er udfra næringsinfo bag på tingene så dvs pr 100g på pakken:
Under 10 kulhydrater- jeg må spise/drikke det jeg har lyst til
mellem 10-20 kulhydrater- jeg må tage en portion
mellem 20-30- jeg må tage en lille portion
over 30- jeg må tage en bid- feks marabou er min store synder her for lugten vækker mane positive følelser i mig der ligger dybt..
efter at have kørt med det her i næsten 2 måneder har jeg tabt 5.5 kg og jeg har faktisk ikke lyst til sukker og jeg har ikke særlig meget appetit og har oftest mere lyst til en gulerod end chokolade eller kage...
jeg har stadig dage hvor jeg overspiser fordi jeg spiser med følelserne men de er væsentlige færre og når jeg har gjort det til et måltid så er jeg overmæt og ender nogen gange med at springe næste måltid over hvis det feks er aftensmaden (hvilket det oftest er da jeg stresser og spiser for hurtigt fremfor at mærke efter om jeg er mæt)..
noget jeg har lægt mærke til er også at hvis jeg spørger mig selv om jeg faktisk er sulten når jeg "jagter" i køkkenet efter snack imellem måltiderne så stopper jeg lige op og hjernen finder ud af at nej det er jeg faktisk ikke det er bare vanen der sidder fast og så har jeg det godt igen og kan vente frem til vi skal spise...
håber måske det kan hjælpe dig lidt..
noget jeg gør for at mindske kulhydraterne er også at kun spise en skive brød(mod de 3-4 jeg ellers plejede=, undgå pasta/ris/kartofler så vidt muligt men ellers spiser jeg en hånfuld og max 2-3 kartofler.. og så er jeg blevet forelsket i spidskål og bønner der lige bliver svitset i lidt olie fremfor pasta/ris/kartofler.. mega nemt at lave (og billigt når man fanger tilbudene) og så mætter det længere tid.. men ikke så hurtigt som pasta feks og derfor jeg stadig kommer til at overspise for hjernen kan ikke nå at følge med...