Kan ikke overskue mit barn

Kære mødre. 

jeg er fuldstændig grædefærdig

mit barn- 8 år. Har haft det rigtig svært siden 5 års alderen. Møder og samtaler med kommune børnehaver skoler. Har rykket kommunen så meget for evt udredning som først nu er blevet sat i gang. Jeg har haft svært ved at overskue mit barn. Det har været rigtig hårdt. Og nu kan jeg godt mærke at JEG har ødelagt mit barn mere. Jeg har nedgjort mit barn og fortalt direkte at jeg ikke kan overskue det!! Det er kommet ud af mig flere gange ������ jeg mistænker stærkt adhd og jeg har ikke gjort det bedre med mit adfærd foran mit barn!!! Jeg er pt enlig da far er indlagt og jeg er helt alene med barnet. Jeg tror jeg har omsorgssvigtet mit barn. Barnet har spurgt om jeg hader det jeg fik en klump i halsen. Jeg har grædt foran mit barn. Jeg skal selvfølgelig ringe efter hjælp når kommunen kan finde ud af hvilken nye familie rådgiver vi har fået.. 

Kan mærke at mit barn ikke har respekt for mig mere og gøre ting som det godt ved jeg ikke vil have. Kan jeg skabe en tidlig mellem mit barn og jeg igen eller er det for sent?�� det er jo psykisk vold jeg har haft gang i der og jeg skammer mig inderligt! 

Anonym skriver:

Kære mødre. 

jeg er fuldstændig grædefærdig

mit barn- 8 år. Har haft det rigtig svært siden 5 års alderen. Møder og samtaler med kommune børnehaver skoler. Har rykket kommunen så meget for evt udredning som først nu er blevet sat i gang. Jeg har haft svært ved at overskue mit barn. Det har været rigtig hårdt. Og nu kan jeg godt mærke at JEG har ødelagt mit barn mere. Jeg har nedgjort mit barn og fortalt direkte at jeg ikke kan overskue det!! Det er kommet ud af mig flere gange ������ jeg mistænker stærkt adhd og jeg har ikke gjort det bedre med mit adfærd foran mit barn!!! Jeg er pt enlig da far er indlagt og jeg er helt alene med barnet. Jeg tror jeg har omsorgssvigtet mit barn. Barnet har spurgt om jeg hader det jeg fik en klump i halsen. Jeg har grædt foran mit barn. Jeg skal selvfølgelig ringe efter hjælp når kommunen kan finde ud af hvilken nye familie rådgiver vi har fået.. 

 

Kan mærke at mit barn ikke har respekt for mig mere og gøre ting som det godt ved jeg ikke vil have. Kan jeg skabe en tidlig mellem mit barn og jeg igen eller er det for sent?�� det er jo psykisk vold jeg har haft gang i der og jeg skammer mig inderligt! 

Kære du 

Det lyder til at du har stået i mange situationer hvor du har følt dig magtesløs og til sidst reageret i afmagt. Det kan være så svært at have børn som har en adfærd der hele tiden udfordrer en, og du har sikkert prøvet at bevare roen ved mange situationer og til sidst er det blevet for svært. 
Du kan selvfølgelig godt genopbygge tilliden - du har refleksionerne og omsorgen, og den ærlighed du skriver med her, skal du bruge videre. Tal med din sagsbehandler om hvordan dit og dit barns forhold er, fortæl om dine bekymringer og refleksioner. Bed om familiebehandling i eget hjem - en familiebehandler kan hjælpe Jer til at få en hverdag og struktur op at køre, som dit barn kan være i og dermed mindske konflikterne imellem Jer og samtidig kan en familiebehandler hjælpe dig med at forstå hvad dit barns adfærd er udtryk for og hvordan du kan hjælpe dit barn videre, sådan så du kan undgå at dit barn eller du kommer for meget i affekt. 
Jeg er imponeret over din ærlighed - det må have været så svært at skrive. Du kan ændre jeres forhold i en positiv retning, men du kan ikke gøre det alene. Ræk ud efter hjælp, for det er urimelig hårdt at have et udfordret barn.
Jeg arbejder med børn der har diagnoser eller på anden måde er udfordret og så har jeg også selv et barn der er udfordret og højst sandsynligt har en diagnose. Og det er absolut ikke en dans på roser. Vi har også stået i situationer, hvor vi har været urimelige fordi vi har følt os magtesløse og udkørte. 

Har du brug for at komme ud med nogle tanker er du velkommen til at skrive. 
jeg ønsker dig al det bedste og håber jeres hverdag vender i en positiv retning

Jeg tror, der findes flere måder at skamme sig på. Den ene er den der udskamning, hvor man føler sig skamfuld og slår sig selv oven i hovedet, men ikke får handlet på det. Den anden er at skamme sig og tænke "sådan vil jeg ikke gøre mere" og derfor ændre på noget. 

I din situation har du - som et presset menneske og mor - fået sagt nogle ting, som ikke var i orden. Det er så menneskeligt og forståeligt med tanke på din situation, men derfor skal du selvfølgelig ændre det. Du kan ikke tage det sagte tilbage, men du kan sige undskyld. Forklare din søn, at du er ked af det, du fik sagt på en måde, som giver mening for dig og med tanke på hans alder. 

Derudover håber jeg, at du kan finde noget hjælp eller aflastning hos venner eller familie. Måske bare nogle timer her og der, hvor du kan være dig selv og samle energi til at være den mor, som du ønsker at være. 

Uanset hvad er dårlig samvittighed, der KUN bliver brugt til at slå dig selv oven i hovedet ikke værd at bruge energi på, og du fortjener bedre.

Husk det er okay at fejle og man får sagt nogle dumme ting, nør man er presset. Det vigtigste er at tage ansvar for det, så du og din søn kan finde hinanden igen. Selvfølgelig er det ikke for sent, men han er nok også presset af at skulle navigere i alt dette rod, og han mærker også din træthed. Men han er kun 8 år, I skal nok få styr på det hele.

mor:) skriver:

Kære du 

Det lyder til at du har stået i mange situationer hvor du har følt dig magtesløs og til sidst reageret i afmagt. Det kan være så svært at have børn som har en adfærd der hele tiden udfordrer en, og du har sikkert prøvet at bevare roen ved mange situationer og til sidst er det blevet for svært. 
Du kan selvfølgelig godt genopbygge tilliden - du har refleksionerne og omsorgen, og den ærlighed du skriver med her, skal du bruge videre. Tal med din sagsbehandler om hvordan dit og dit barns forhold er, fortæl om dine bekymringer og refleksioner. Bed om familiebehandling i eget hjem - en familiebehandler kan hjælpe Jer til at få en hverdag og struktur op at køre, som dit barn kan være i og dermed mindske konflikterne imellem Jer og samtidig kan en familiebehandler hjælpe dig med at forstå hvad dit barns adfærd er udtryk for og hvordan du kan hjælpe dit barn videre, sådan så du kan undgå at dit barn eller du kommer for meget i affekt. 
Jeg er imponeret over din ærlighed - det må have været så svært at skrive. Du kan ændre jeres forhold i en positiv retning, men du kan ikke gøre det alene. Ræk ud efter hjælp, for det er urimelig hårdt at have et udfordret barn.
Jeg arbejder med børn der har diagnoser eller på anden måde er udfordret og så har jeg også selv et barn der er udfordret og højst sandsynligt har en diagnose. Og det er absolut ikke en dans på roser. Vi har også stået i situationer, hvor vi har været urimelige fordi vi har følt os magtesløse og udkørte. 

Har du brug for at komme ud med nogle tanker er du velkommen til at skrive. 
jeg ønsker dig al det bedste og håber jeres hverdag vender i en positiv retning

Årh tak det er slet ikke nemt. Jeg føler mig sp magtesløs og handler før jeg tænker. Jeg siger ting i vrede, og får ham til at føle at det er hans skyld jeg er er så magtesløs. Jeg kan ikke ændre mit kropssprog så han kan se hvor hårdt det er. 

jeg prøver hele at trække vejret og siger til mig nu skal jeg stoppe mit adfærd og være mere rolig. Alligevel ender det med at jeg bliver vred og kan ikke holde vreden tilbage. 

Anonym skriver:

Årh tak det er slet ikke nemt. Jeg føler mig sp magtesløs og handler før jeg tænker. Jeg siger ting i vrede, og får ham til at føle at det er hans skyld jeg er er så magtesløs. Jeg kan ikke ændre mit kropssprog så han kan se hvor hårdt det er. 

jeg prøver hele at trække vejret og siger til mig nu skal jeg stoppe mit adfærd og være mere rolig. Alligevel ender det med at jeg bliver vred og kan ikke holde vreden tilbage. 

Er du mon selv udredt for ADHD?

Tobis skriver:

Er du mon selv udredt for ADHD?

Nej det er jeg ikke. Jeg har tanken om at jeg kunne have det. Ved der er forskellige symptomer osv. far har dog adhd. Det er det min søn skal udredes for. Jeg føler dog jeg har “fremprovokeret” hans adhd symptomer ved mit adfærd ��������

Kære dig. 

Det lyder sindssygt hårdt, og du har brug for hjælp. Jeg ved ikke meget om det, men hvis du skriver en underretning på dit eget barn, mener jeg, at du hurtigere vil kunne få hjælp. 
Jeg kender til arbejdet med børn med ADHD, og hvis du ikke allerede gør følgende, kan jeg anbefale dig: 

1. Undersøg metoden “low arousal”. Helt kort handler det om, at du skal se dit barn som værende max stresset, og det er din opgave at hjælpe dit barns nervesystem ned i gear. Derfor skal du altid forsøge at konfliktnedtrappe. Det vil tage lang tid at få dit barns “alarmberedskab” i ro, men på sigt vil han formentlig reagere mindre voldsomt, fordi hans “system” ikke i forvejen pumper derudaf. 
2. Visuel struktur!! For ALT i hverdagen. Og strukturen skal overholdes! Find piktogrammer som fortæller ham, hvad han skal og følger hans sit skema, kan det udløse noget sidst på dagen fx xxx antal minutters spil. Brug meget gerne en time-time som kan hjælpe din søn med at forberede ham på skift i aktivitet, som jo er meget svært for børn med adhd. 
3. Pauser! Og mange pauser! Hvis noget kræver meget af din søn, så indlæg altid pauser både inden og efter. En pause kan være alt, som lader ham op. 
4. Fjern unødvendige krav for en periode (igen for at berolige hans nervesystem og minimere konflikter). Beslut mig dig selv hvad der er virkelig vigtigt i løbet af dagen og HOLD FAST i dem. Forbered ham i god tid på disse ting.
5. Ros de små ting. Du skal sænke dine egne forventninger til ham fuldstændig. Det vil være rarest for jer begge. 

.. Opsøg mødre som står i samme situation som dig, så du kan få støtte og vidensdele. Det er sindssygt hårdt at være pårørende, og det er SÅ vigtigt at du passer på dig selv ❤️

Du har ikke ødelagt dit barn!

Og jeg forlader ikke dette indlæg før jeg har sendt dig en kæmpe krammer