Graviditet efter de 40?

Hej. 

Jeg har lige brug for at få mine tanker ud - og måske få lidt hjælp og råd fra andre i samme båd. 

Jeg har to børn på hhv 11 og 14 år. Jeg blev skilt for 10 år siden og har været alene siden. 

Jeg har dog mødt en ny mand - nogle år yngre end mig, som ikke har børn. Jeg troede, jeg var færdig med det kapitel i mit liv - ikke fordi, jeg har fået de børn, jeg ville have, men fordi jeg har været alene og nu er blevet 40 år gammel. 

Jeg har on and off været skruk de sidste ti år - især når veninder og andre får børn, men jeg har skudt tanken ned, da min situation ikke var til at få flere, og jeg troede, jeg havde forenet mig med tanken om, at jeg ikke fik flere. 

Er det fuldstændig skørt at ville have baby nu? Som 40-årig med to store børn? Hvor jeg er et sted i livet, hvor jeg kan begynde at realisere mine drømme udenfor småbørns-livet? 

Og hvor lang tid har jeg til at overveje dette? Min mor gik i overgangsalderen, da hun var 45, og det er vel forholdsvis arveligt, som jeg har forstået det. 

Derudover siger dr google, at der kun er 5%chance for at blive gravid, når man er over 40. Så om det overhovedet fysisk kan lade sig gøre, er en helt anden ting. 

Er der nogen, der har nogle råd eller tanker til dette? 

Jeg har ingen råd, men jeg kender en som blev mor for første gang som 47 årig. Det kan sagtens lade sig gøre og hvis i gerne vil så synes jeg i skal gøre det. Jeg kunne dog ikke selv finde på det, men jeg dømmer bestemt ikke

Der er masser af kvinder der får børn i 40erne .

Og nu er det også stigende i sidst 40 start 50..( donoræg)

Det kan man have en holdning til. Men så længe kvinden er sund og rask.  Kan jeg ikke se et problem. 

Vi skal arbejde til vi er i 70erne . Det mener samfundet vi godt kan. Så selvfølgelig kan du få børn i 40erne. 

Og du er langt fra den eneste .

Jeg fik min første som 42-årig, og venter nu nr. 2 lige om lidt som 44-årig. 
Den første er kommet til ved fertilitetsbehandling. Nr. 2 er en naturlig graviditet. 
Mine graviditeter og fødslen af nr. 1 har været ukomplicerede og ingen i sundhedsvæsenet italesætter min alder. Andet end at man tilbydes igangsættelse ‘allerede’ en uge over termin. 
Det var slet ikke hårdt for os at få vores første baby, - jeg tror der er flere ting som man tager lidt mere oppefra og ned, når man ikke er helt ung mere. 

vi har en efternøler med 12 år op til den yngste. Jeg var 41 og blev naturlig gravid med det samme og alt forløb nemt. De første år var super nemme, men nu hvor skoletiden nærmere sig, krummer jeg lidt tæer og at tænke på aula og madpakker 10 år endnu 

Anonym skriver:

vi har en efternøler med 12 år op til den yngste. Jeg var 41 og blev naturlig gravid med det samme og alt forløb nemt. De første år var super nemme, men nu hvor skoletiden nærmere sig, krummer jeg lidt tæer og at tænke på aula og madpakker 10 år endnu 

Det gør vi andre også.... det har ikke noget med alder at gøre

Anonym skriver:

Hej. 

Jeg har lige brug for at få mine tanker ud - og måske få lidt hjælp og råd fra andre i samme båd. 

Jeg har to børn på hhv 11 og 14 år. Jeg blev skilt for 10 år siden og har været alene siden. 

Jeg har dog mødt en ny mand - nogle år yngre end mig, som ikke har børn. Jeg troede, jeg var færdig med det kapitel i mit liv - ikke fordi, jeg har fået de børn, jeg ville have, men fordi jeg har været alene og nu er blevet 40 år gammel. 

Jeg har on and off været skruk de sidste ti år - især når veninder og andre får børn, men jeg har skudt tanken ned, da min situation ikke var til at få flere, og jeg troede, jeg havde forenet mig med tanken om, at jeg ikke fik flere. 

 

Er det fuldstændig skørt at ville have baby nu? Som 40-årig med to store børn? Hvor jeg er et sted i livet, hvor jeg kan begynde at realisere mine drømme udenfor småbørns-livet? 

Og hvor lang tid har jeg til at overveje dette? Min mor gik i overgangsalderen, da hun var 45, og det er vel forholdsvis arveligt, som jeg har forstået det. 

Derudover siger dr google, at der kun er 5%chance for at blive gravid, når man er over 40. Så om det overhovedet fysisk kan lade sig gøre, er en helt anden ting. 

Er der nogen, der har nogle råd eller tanker til dette? 

Alderen er som sådan ikke en hindring, en mor på 40 kan være en fantastisk mor lige såvel som en mor på 20.

Mit spørgsmål vil egentlig bare være: hvad dækker lysten eller rettere drømmen om en baby over, hvad vil der bidrage med til dit og dine børns liv? 

Jeg er selv kronisk skruk, kunne få et barn om året, hvis manden min gav grønt lys - heldigvis gør han ikke det. 

Når jeg tænker på dit indlæg sidder jeg og kigger på mine to mindste på 13 og 15 og tænker, hold nu op en kolbøtte, hvis jeg bragte en baby ind i deres liv. Tænker på den 9. Klasses eksamen som jeg havde tid til at hjælpe med (for ikke at tale om den studentereksamen storesøster havde brug dog hjælp til), jeg tænker på den ferie vi er på nu, hvor jeg kan spille kort i 3 timer med den yngste uden afbrydelser, jeg tænker på de skønne samtaler om piger med min 15 årige osv. Ja det er der også med en baby, men det ville være et andet liv - ikke dårligere vare anderledes. 

Er dybt misundelig på den store mave på stranden og baby der leger i sandet, men ved også at tiden med ungerne nu er lige så fantastisk og jeg smal sætte pris på nuet lige nu. 

Lang smøre ikke for at tale dig fra en baby, men egentlig bare for at være djævlens advokat og spørge ind til lysten? Hvad kan det give dig, dine børn, dit liv? Hvad har du lige nu som er fantastisk? Og så lige et alderen er ikke forkert kender mange der først blev mor efter de havde rundet de 40

Jeg har en baby og en teenager. Jeg er vild med at være blevet mor igen! Elsker virkelig at have en lille og fortryder det på ingen måde

Men jeg er meget enig i ovenstående indlæg, der er også bare ulemper ved at starte helt forfra og dem skal man overveje. Hele ens liv bliver automatisk tilrettelagt mere efter baby end de større børn 

Jeg synes især det er hårdt i weekenden eller nu hvor det er sommerferie og teenageren er ude. Jeg sidder fx nu og venter på at den store kommer hjem. Samtidig ved jeg at den lille vågner kl 4 i nat og jeg skal op på arbejde (er lige startet efter barsel). Det bliver virkelig sat på spidsen hvor forskellige behov der er og man vil jo gerne kunne være der for begge 

Hos os er teenageren kun min og derfor er det selvfølgelig primært mig der er på der. Min mand har dog også hjulpet med at hente den store i weekenden. Vi fik en baby der nærmest ikke ville være andre steder end hos mig det første halve år og det var virkelig hårdt samtidig at være den eneste forældre til den store 

Jeg fortryder som sagt intet, men må indrømme at jeg ikke synes det er optimalt med så stor aldersforskel 

Tror altså ikk det er så unormalt at få barn efter 40. Kender flere der har store børn og liiiige skal nå en mere.

Ville være mere bekymret for at få børn med forskellige fædre   men go for it. 

Hvis du drømmer om endnu et barn skal i da prøve på det tænk at se tilbage og fortryde det.

Jeg har selv tre 10 år, 5 år og snart en på 1 år dog er jeg kun snart 31 år så jeg har lagt flere på hylden og tænker jeg vil nyde livet ��

Man bliver jo ikke en mindre god mor bare fordi man er ældre end hvad normen siger når man får børn