Hej Gitte
Jeg har været min mand utro. Efter weekenden ni gange i alt. Mit problem er, udover det åbenlyst store svigt jeg udsætter ham for, at det tænder mig helt vildt at være "uartig" og slem.
Samtidig ved jeg, at jeg vil blive fuldstændig knust hvis han var sammen med andre, for bilder mig ind, at jeg elsker ham meget(men så ville jeg vel ikke gøre det her)
Det er ikke fordi at jeg får bedre sex med de andre mænd, tvært imod faktisk, det er udelukkende fordi, at jeg tænder på at være "beskidt"... Jeg er en veluddannet kvinde(lærer) og min mand er stadig flot og attraktiv, jeg kan bare ikke styre mine lyster.
Du vil nok sige, at jeg skal være ærlig overfor ham, men så forlader han mig, og det er helt uoverskueligt for mig. Kender du til nogen, der kan hjælpe en som jeg?
Eller er jeg den første nogensinde der har tændt på at være utro og "beskidt"?
Mvh
Maya
Gittes svar
Kære Maya,
Nej, du er bestemt ikke den første nogensinde, der har tændt på at være utro og "beskidt". Det er en del af mange affærer og en del af det "spændings-rush", man kan få ved at være utro.
Du kan jo overveje om det for dig er noget rent seksuelt eller noget mere psykisk. Nogle har det som en del af deres seksuelle fantasier at gøre noget grænseoverskridende, og tør ikke dele fantasierne med sin partner, men går ud og udlever dem med andre. Men du skriver jo, at du ikke får bedre sex ud af det.
Så for andre handler det mere om sådan noget mere mentalt. Så som at føle sig fanget eller ufri i parforholdet, kedsomhed, eller for meget perfektionisme i livet generelt, som gør at man føler en trang til at gøre noget ukontrolleret. Eller det kan for eksempel være om en slags straf til en partner, man er frustreret over. Det kan også være noget, der på ingen måde relaterer til partneren, men som er helt personligt. Så som ubearbejdede oplevelser i barndommen, ungdommen eller tidligere parforhold, svigt, traumer, overgreb, psykisk sygdom. Det kan også være mere baseret på at man ønsker en følelse af magt og kontrol. Hvilket igen kan komme fra ens personlighed, men også fra noget helt andet, såsom en følelse af afmagt på sit arbejde eller en sorg.
Der kan være så meget forskelligt i hver enkelt forskellig person, der er på spil, måske er det noget helt andet for dig. Min opfordring er at give dig selv lov til at reflektere over, hvad det egentlig giver dig. Du kan fx overveje: Hvilke følelser har du lige inden du gør det, og hvilke følelser har du under og efter. Hvilket kan give dig nogle fingerpeg om hvad det måske handler om for dig. Forholde dig undersøgende og nysgerrig overfor det.
Jeg lægger mærke til, at du skriver, at det er ikke fordi du får bedre sex med de andre mænd, tværtimod. Der er ikke tale om at du er forelsket i en anden mand, men om flere mænd, som du er utro med, uden at få noget sensuelt ud af det. Vil det sige, at du "tænder" meget på tanken om at gøre noget så beskidt, men ikke egentlig får noget sensuelt ud af selve akten? Hvad får du så egentlig ud af det, mon, hvis du er helt ærlig over for dig selv? Måske kan du ikke svare. Nogle gør det bare, uden egentlig at kunne svare på, hvad de fik ud af det. Handler det om noget med kontrol og kontroltab? Hvad har du lært om at være "ren" versus "beskidt"? Hvad er fordelene ved at "være beskidt"? Har du behov for at få mere "beskidt" ind i dit liv på andre måder?
Du kan sagtens gå i terapi med det og på dem måde få hjælp til at blive klogere på, hvad der foregår. Der kan være mange årsager, men uanset hvad tager du jo et trin på vej ud af dit commitment til den formentlig monogame kontrakt, du har lavet med din mand.
Du skriver, at det et svigt overfor din mand. Ja. Han vil føle det som et meget svigt og tillidsbrud, at du nu har gjort det ni gange bag hans ryg uden at fortælle ham det. Det vil ryste hans grundvold, at du har været i stand til at lyve så meget og så længe overfor ham.
Det er interessant, at du tænker, at jeg nok vil sige at du skal være ærlig og fortælle ham det. Jeg forestiller mig, at det er noget, som en del af dig siger til dig selv. At du bør være ærlig. Og så er der den anden stemme, som ikke tør, fordi så frygter du, at han vil forlade dig.
Spørgsmålet er også, om du også forlader dig selv og din egen værdighed / dit eget selvværd ved at praktisere det, som du kalder at "være beskidt". Jeg siger det bare, fordi nogle rent faktisk praktisere sådan en adfærd som en form for selvdestruktiv adfærd. Der iøvrigt kan koste både en selv og andre rigtig meget. Jeg ved ikke, om det gælder for dig, men nogle får så dårlig samvittighed og lav selvfølelse af at gøre noget de selv opfatter som forkert, for tit eller for mange gange, at der vokser et selvhad frem . Hvis det er tilfældet, bliver det først bedre, den dag du begynder at ændre adfærd.
Jeg er personligt ligeglad med hvor meget andre lyver overfor deres partnere. Men det kan godt gøre mig ked af det at tænke på, på andres vegne. Fordi jeg synes det er sørgeligt at leve sammen med en person, som man elsker, og så sætte den mur op, at det er ikke alle dele af mig, som du får lov at kende. Det repræsenterer i min bevidsthed en afstand imellem partnerne. Og der ønsker jeg sådan rent mellemmenneskeligt at alle mennesker kan sidde på deres dødsleje med mennesker, som de var rigtig nær, og som skabte tryghed for dem i deres liv. Løgne skaber ikke tryghed. Løgne skaber uforudsigelighed og uro.
Men jeg har altså også mødt tilfælde, hvor det gav mening for mig, at det ville være ødelæggende mere end gavnende, at fortælle om omfanget af affærer. Men det er da i bund og grund temmelig trist, at alle mulige andre end lige præcis partneren, kender personen bedre, og at man ikke er i stand til at dele sin fortrolighed og være ægte intim med sin partner.
Samtidigt vil jeg gerne pege på, at sådan som du gør, er ikke usædvanligt. For det første er selve fantasien overordentligt almindelig. For det andet giver det et hormonelt spændings-rush at føre det ud i livet, det kan jo nærmest sammenlignes med at tage stoffer.
Jeg tror på, at du samtidigt føler, at du elsker din mand. Alligevel går din adfærd på dette punkt ikke ind under kærlige handlinger, som viser din kærlighed til ham. Kan man elske sin partner og samtidigt have den vildeste lyst til affærer? Ja, det kan man godt. Så bliver spørgsmålet: Hvordan handler jeg, når jeg føler sådan? Er jeg i stand til at styre mine impulser? Omfatter min kærlighed at jeg også viser det i åbenhed, ærlighed og handlinger?
Når man først begynder at handle aktivt i den retning af affærer, så rykker grænserne sig for hvad man kan gøre og sige, hvor meget man kan lyve osv., i takt med at man finder ud af at slippe afsted med det og at der samtidigt bliver trykket på en form for belønningsknap i hjernen. Du kan sige, at det er en glidebane på linie med, at du har lovet dig selv at leve af grøntsager, men "kommer til" at købe noget usundt, og pludselig har du spist hele pakken, og måske "kommer du også til" at gøre det hver anden dag, imens du går og har den ide, at du grundlæggende lever sundt. De fleste går slet ikke rundt og er bevidste om hvad de selv har gang i, men lader sig mere 'rive med' i en destruktiv retning i relationen med affæren. Der kan være et kæmpe selvbedrag tilknyttet i det, hvilket man først opdager den dag, affæren/løgnene bliver afsløret og bevidstheden vågner op.
Lige nu og her kan jeg høre, at du har åbnet op for en del af dig, som ikke er selvbedragerisk, men mere realistisk. Det er et vigtigt sted at være, fordi du også er parat til at se på dig selv med åbne øjne. Jeg synes du skulle tage at gå i terapi. Eventuelt starte med individuel terapi nogle gange og så måske senere få din mand med.
For min skyld kan du godt fortsætte med at lyve. Jeg er personligt ligeglad med om folk lyver. Men det er jo lidt ligesom at stå og se på, at folk skyder sig selv i fødderne. Løgne koster dyrt, rent relationelt. Vi kan iøvrigt ikke vide, hvordan din partner reelt ville tage at høre eller opdage sandheden. Men min erfaring er, at partnere er i stand til at rumme temmelig meget mere end man skulle tro, så længe som der arbejdes på relationen og er en mere åben, ærlig, nær og tryg fremtid sammen med den person i sigte. Og det er altid bedre at man selv fortæller det end at det bliver opdager, for relationen.
Du er velkommen til at kontakte mig,
Gitte
Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"
Se Gittes hjemmeside: gittesander.dk
