Kære alle
Jeg har altid troet, at jeg aldrig skulle have børn. Jeg har derfor haft først p-piller og derefter spiral indtil februar måned i år, hvor jeg pludselig fik voldsomme smerter i maven. Jeg var ved vagtlægen, som lavede en graviditetstest, som var positiv - lidt af et chok! Jeg blev henvist til afdelingen for kvindesygdomme og de endte med at indlægge mig og gøre klar til operation, da de mente, at det var en graviditet udenfor livmoderen. Sent på eftermiddagen kom blodprøvesvarene og lægerne blev i tvivl om, hvorvidt det var en graviditet udenfor livmoderen, eller om jeg måske “bare” var tidligt gravid… Det var lidt af en rutsjebanetur først at være uventet gravid, så få at vide at det var en graviditet udenfor livmoderen for derefter at skulle vente 3 dage, før de kunne give endeligt svar på, om det var det ene eller det andet. Det viste sig at være en graviditet udenfor livmoderen og jeg fik nogle indsprøjtninger med noget cellegift, som slog graviditeten ihjel. Samtidig fik jeg formaning om, at vi ikke måtte prøve at blive gravide i 3 måneder derefter.
I de 3 måneder fik vi vendt situationen rigtig mange gange og vi blev enige om at prøve at få et barn, når perioden udløb. I de 3 meget lange dage mellem indlæggelse og cellegift havde vi nået at snakke meget om “hvad nu hvis” og idéen om en baby begyndte at fylde for os begge.
I slutningen af maj udløb de 3 måneders ventetid og allerede inden havde jeg købt rigeligt ind af ægløsningstests og graviditetstest og jeg begyndte at tage fertilitetskosttilskud fra Apoteket med folsyre, så alt var klar. Den sidste måned inden vi måtte gå igang, testede jeg også ægløsningen - bare lige for at se.
Da det var lykkedes at blive gravid - godt nok udenfor livmoderen - på trods af spiral, var jeg helt overbevist om, at det nok skulle lykkedes i først forsøg (kald mig bare optimist). Det gjorde det selvfølgelig ikke, selvom jeg bildte mig selv ind, at jeg kunne mærke alt muligt.
Nu er vi på andet forsøg og denne gang er det ikke lykkedes mig at fange min ægløsning i en test. Jeg har en meget lang cyklus på sædvanligvis 37-38 dage, som startede den 12. juni, altså for 31 dage siden.
Ægløsningen plejer at ligge omkring dag 24-25, men jeg har en formodning om, at den måske er kommet tidligere denne gang, måske omkring dag 21. I dagene deromkring havde jeg en svag teststreg på mine ægløsningstests, men ikke en egentlig positiv. De andre gange har jeg også kun have et kort vindue, hvor jeg har testet positiv, så jeg tænker, at jeg måske har misset det.
Som sagt er jeg nu på dag 31 og synes, at jeg har været usædvanlig træt den seneste uge, at brysterne er tungere end de plejer og i dag har jeg har små stik/prik nederst i Venstre side af mave - ikke deciderede smerter og ikke noget der bare tilnærmelsesvist minder om graviditet udenfor livmoderen. Den sad i øvrigt også i den anden side, så det skulle da være uheldigt. I sidste cyklus havde jeg dog også fået bildt mig selv ind, at jeg havde alverdens symptomer.
Igår havde jeg en lille blødning. Det startede kl. 8 og var væk igen inden kl. 10, ingen klumper, men rigtigt blod og ikke bare lyserødt papir.
Jeg har taget graviditetstests de sidste par dage, som alle har været negative.
Så:
1. Hvornår bør jeg kunne teste positive med min lidt skæve cyklus?
2. Kan jeg være gravid trods blødning?
3. Får I andre også bildt jer selv ind hver måned, at denne gang er den der?
4. Hvordan undgår man at drive sig selv til vanvid i ventetiden?
