Når man ikke elsker den anden mere

Hvad gør man så? Kan man arbejde på at komme til at elske den anden igen?? Jeg har nævnt min bekymring for min bedre halvdel og advaret ham om, at jeg ofte har overvejet at gå fra ham, men det er som om, at han ikke vil acceptere det eller tage imod det. Han ignorerer det på en måde og kommer med alle mulige forklaringer osv. Vi skændes alt for tit og har konflikter. Vi ser forskelligt på nogle ting hvilket kan skabe konflikter og vores sexlyst er meget forskellig. 

Han elsker mig. Har meget store følelser for mig. Jeg er hans livs kærlighed og han tænker konstant på mig. Jeg syntes det er synd, at jeg ikke kan gengælde hans følelser.  

Hvad gør man når den anden part ikke er enig med at vi skal gå hver til sit?? 

Hvad gør jeg??

Anonym skriver:

Hvad gør man så? Kan man arbejde på at komme til at elske den anden igen?? Jeg har nævnt min bekymring for min bedre halvdel og advaret ham om, at jeg ofte har overvejet at gå fra ham, men det er som om, at han ikke vil acceptere det eller tage imod det. Han ignorerer det på en måde og kommer med alle mulige forklaringer osv. Vi skændes alt for tit og har konflikter. Vi ser forskelligt på nogle ting hvilket kan skabe konflikter og vores sexlyst er meget forskellig. 

Han elsker mig. Har meget store følelser for mig. Jeg er hans livs kærlighed og han tænker konstant på mig. Jeg syntes det er synd, at jeg ikke kan gengælde hans følelser.  

Hvad gør man når den anden part ikke er enig med at vi skal gå hver til sit?? 

Hvad gør jeg??

Går fra ham alligevel. Hårdt ja.. men du fortjener også at være lykkelig. Og du skal ikke påtvinges følelser du ikke har. 

jeg gik selv fra en engang hvor jeg ikke elskede ham mere. Han var heller ikie enig og han prøvede hele tiden at då mig til at skifte mening. Men følelserne vat der simpelthen ikke. 
De kommer videre og det samme før du. 

Har du forsøgt at undersøge det til bunds? Hvorfor elsker du ham ikke længere? Har du selv gjort noget for at få de følelser frem igen? Arrangeret date nights, fokuseret på at være taknemlig for ham og de ting han gør for dig osv? Snakket ordentligt med ham og prøvet sammen at finde en løsning?

Så du virkelig føler at du har prøvet og gjort hvad du kunne. 

Det kan dog være svært at være i et forhold med forskellig sex lyst og hvis man har meget forskellige værdier i livet. 

Jeg er dog ikke fortaler for at være i et dødt forhold, så hvis du inderst inde mærker at du skal videre og kærligheden er død.. Ja, så ved du hvad du skal gøre ☺️

Jeg ville ikke vide, hvad jeg skulle bruge det til, hvis min mand "truede" med at gå fra mig. Især hvis de kom flere gange.

Hvad forventer du af ham? Skal han kæmpe for det? Slå det hen? Få dig til at forelske dig igen? Være forberedt? 

Du lægger rigtig meget ansvar på ham, fremfor at melde klart ud. Enten at du har mistet følelserne og vil skilles, eller at du har mistet følelserne, men rigtig gerne vil undersøge om de kan komme tilbage gennem dates, nærvær og god kommunikation, og har brug for hans hjælp eller parterapi.

I min optik så begynder man ikke,at elske sin partner igen,hvis først følelserne er rigtig væk.

Par er sjældent oprigtig enig i,at forholdet skal slutte,men når følelserne ikke er der mere,er der kun en vej,og det er at holde fast i,at forholder desværre er slut,og man sætter pris,på den tid man har haft sammen.

Man kan godt komme til at elske nogen igen, selv om følelserne har været aftagende eller helt væk i en tid. Det er min egen erfaring. Men jeg tror også, det er vigtigt at gøre sig klart, hvad man mener med at elske sin partner. 
Er det begær, forelskelsesfølelse, lyst? Er det hengivenhed, samhørighedsfølelse? Er det dét at holde af den anden, som man også kunne holde af en nær ven? 
Og når man ikke elsker den anden - er det så fraværet af nogle af de ovennævnte følelser, der er tale om, eller er det decideret afstandtagen, frastødelse, vrede eller had, der er på spil? 

En nær og kærlig følelse for den anden á la den, man kan have for en nær ven, er i mine øjne et godt fundament for, at man kan finde tilbage til også at føle begær og forelskelse igen. Manglende respekt og loyalitetsfølelse er derimod en dødsdom for et forhold.

Og så er der også et tidsaspekt, synes jeg - det er helt ok og normalt at tvivle på sine følelser i en periode, men ikke som noget blivende. 

Jeg tror, at man kan komme til at “fodre” følelsen af, at man ikke længere elsker den anden, hvis man opsøger tanken hele tiden i desperation efter en afklaring. På samme måde kan man også nære og styrke varme følelser ved at lægge sit fokus på den andens kvaliteter og på det, man kan skabe med ham. 

Mor og meget mere skriver:

Man kan godt komme til at elske nogen igen, selv om følelserne har været aftagende eller helt væk i en tid. Det er min egen erfaring. Men jeg tror også, det er vigtigt at gøre sig klart, hvad man mener med at elske sin partner. 
Er det begær, forelskelsesfølelse, lyst? Er det hengivenhed, samhørighedsfølelse? Er det dét at holde af den anden, som man også kunne holde af en nær ven? 
Og når man ikke elsker den anden - er det så fraværet af nogle af de ovennævnte følelser, der er tale om, eller er det decideret afstandtagen, frastødelse, vrede eller had, der er på spil? 

En nær og kærlig følelse for den anden á la den, man kan have for en nær ven, er i mine øjne et godt fundament for, at man kan finde tilbage til også at føle begær og forelskelse igen. Manglende respekt og loyalitetsfølelse er derimod en dødsdom for et forhold.

Og så er der også et tidsaspekt, synes jeg - det er helt ok og normalt at tvivle på sine følelser i en periode, men ikke som noget blivende. 

Jeg tror, at man kan komme til at “fodre” følelsen af, at man ikke længere elsker den anden, hvis man opsøger tanken hele tiden i desperation efter en afklaring. På samme måde kan man også nære og styrke varme følelser ved at lægge sit fokus på den andens kvaliteter og på det, man kan skabe med ham. 

Jeg er meget enig i det, du skriver. Måske fordi hvis man har været stormende forelsket i sin partner til at starte med så er det svært at holde det ved lige for altid. Altså jeg ville aldrig få lavet noget, hvis jeg skulle gå rundt lige så forelsket som da jeg mødte min mand. Men så får man noget andet. Et dybere form for kærlighed måske. Og netop som du skriver en følelse af samhørighed og hengivenhed. 

Jeg synes der mangler en del oplysninger i dit skriv. Hvor længe har I været sammen, har I små børn, hvordan er jeres liv ellers? Hvad føler du du for din mand: som skrevet oven for, er det afsky/afstand eller holder du stadig af ham, føler samhørighed, tryghed mv? Er det fordi sommerfuglene er forsvundet at du føler følelserne er væk eller er der gået for meget hverdag og hamsterhjul i den? Eller måske føler du dig ikke set/hørt/forstået? 

Jeg er i en periode nu, hvor følelserne for min mand er væk. Men vi har også en rigtig svær periode pga sygdom i nær familie, problemer på arbejde, børn der ikke sover/manglende søvn i årevis og at vi har glemt at pleje os selv og vores forhold, og generelt har vi det ikke godt hver især. Så lunten er kortere, overskuddet mindre herunder til sex og vi er mere forældre og roomies end et par. Min mand siger han elsker mig som altid, og vi har snakket åbent sammen om det hele og har lovet hinanden at blive sammen mens tingene omkring os er svære. For det første så bliver tingene omkring os ikke lettere af at gå hver til sit, og for det andet har vi læst psykologer berette om, at man ikke bør tage store beslutninger i svære tider for man handler ikke rationelt. Endelig så har vi valgt at starte med at bygge tingene op igen: pleje os selv og forholdet, skabe ro omkring os og vælge hinanden mere til. Det synes jeg hjælper, og jeg kan mærke at følelserne er der endnu, omend langt væk, så er de der i form af samhørighed, følelsen af at være hinandens klipper og livsvidner og lysten til at kæmpe for det. Vi har været sammen i 15 år og vil helst ikke smide det på gulvet pga de omstændigheder vi står i nu. 

Det jeg kan se i min omgangskreds er at alle har perioder som er svære følelsesmæssigt. Par omkring os som beretter at de er ved at blive sindssyge over hinanden og er ved at drukne i hamsterhjul, leverpostejhverdag og manglende søvn. Men som - når de mærker dybt efter - stadig gerne vil vælge hinanden til. 

Så prøv at mærk efter hvilken type følelser det er du sidder med og mærk efter om du har lyst til at give det en skalle sammen. Det er ikke din mands ansvar alene. Det er noget I skal gøre sammen og tale sammen om, uden at pege fingre. Hvis du derimod afskyer ham og helst bare vil være fri for ham så meget du kan, ja så er I begge nok bedre tjent med at gå hvert til sit.