Jeg er på barsel med mit 2. barn.
Han er 6 måneder, mild og sover nogenlunde.
Min mand laver mad, min mor vasker vores tøj (hvilket jeg er flov over), vi har rengøringshjælp og svigermor henter den store en gang om ugen og leger med hende der.
Alligevel er jeg ved at knække. Jeg har en kæmpe klump i brystet, har svært ved at trække vejret, ligger vågen om natten mens baby sover og når den store er afleveret i børnehaven omkring kl 9, så føler jeg allerede at dagen er gået, at jeg ingenting har nået igen i dag for h*n skal jo hentes lige straks. Jeg henter omkring kl 15, det tager 15 min at gå derhen. Så jeg har jo god nok tid egentlig, selvom det går stærkt. Min mand spørger hvad han kan gøre, men jeg ved det ikke. Jeg kan ikke overskue noget. Vores hus er kaos (minus lige omkring vi har rengøring), der er så meget jeg gerne vil nå men jeg ender med bare at sidde at glo mens min dreng sover og når han er vågen, ja, så bruger jeg jo tiden med ham. I forhold til mit store barn føler jeg at jeg er den sure mor hele tiden. H*n vil egentlig bare nærhed, men jeg er fyldt op, så jeg prøver at kompensere ved at købe legetøj eller andet, men så skal jeg pludselig være med i legen og så ender jeg med at være vrissen og ikke rigtig til stede alligevel. Jeg har så dårlig samvittighed.
Min mand har selv noget stress han døjer med, så vil heller ikke putte for meget over på ham. Jeg har tidligere gået til psykolog efter vi mistede sent i forrige graviditet, men bare tanken om at skulle finde tid til psykolog, transport frem og tilbage mm, det får det til at kortslutte i mit hoved.
I min forrige barsel savnede jeg at komme tilbage på arbejde, det gør jeg ikke denne gang. Jeg er glad for mit arbejde og mine kolleger, men hvis tingene ikke hænger sammen når jeg er hjemme, så har jeg ingen idé om, hvordan det skal hænge sammen når jeg skal arbejde. Jeg har et fleksibelt arbejde med mulighed for hjemmearbejde, så det er gode forhold.
Jeg ved ikke hvad jeg vil med dette indlæg, men jeg havde lige brug for at få det ud 
