Mor11 skriver:
Jeg læser det ikke som om han aldrig er tilstede for familien, men som du selv siger - så kræver det altså en god portion goodwill fra dig og en stor indsats i perioder, for at han kan arbejde som han gør.
jeg synes du skal sige præcis hvad du skriver her “jeg hører dig sige at vores tjente penge er fælles. Men det jeg oplever er, at du har det sidste ord fordi det er dig der har tjent pengene og du helst vil holde på dem selv. Det føles ikke særlig fælles”.
Det er også en rigtig fin formulering at du åbner dørene for hans muligheder - men der er ikke nogen døre der åbner sig for dig og giver dig de samme muligheder. Så hvorfor skal du ikke have del af gevinsten der er ved de muligheder? Det er vel en fælles beslutning (hans job) til det fælles bedste. Lige nu, er det til det fælles bedste - men kun når HAN synes det er det fælles bedste.
Åh ja, det er lige sådan, jeg har det... men hvad gør man med de penge, som ligger i hans selskab? Når man hiver penge ud, så skal der betales skat, selvom der allerede er betalt skat. Det giver god mening for det fælles bedste, at man ikke bare hiver penge ud, men at man kan investere nogle af dem eller hvad ved jeg. Men problemet er, at det jo kun er HANS selskab, men han får jo sine bonusser pga af sin stilling og det er særligt den del, jeg ikke synes er fed. Er der overhovedet noget, man kan gøre? Jeg vil jo ikke være sammen med ham pga penge, men fordi jeg elsker ham, men samtidig har jeg da heller ikke lyst til at skulle stå med det hele alene selv indimellem og hvor han kan finde på at tale om, at han nok får en bonus og hvor jeg tit har tænkt, ja hurra, jeg ser jo alligevel ikke noget til den. Det er ikke rart. Det er bare mega svært at tale om, fordi det kan komme til at lyde helt forkert 
Anmeld
Citér
