Indberetning

Puha... Idag fik min mand og jeg så en indberetning på vores ældste barn (selvom vedkommende har ytret bekymring for alle børn). 

Virkelig grænseoverskridende og svært at være i. Selve indberetningen virker underlig og upræcis. Mange modsigelser og alt i alt fornemmer jeg vedkommende som haf skrevet den, af en eller anden grund har set sig sur på mig især. Men Føj en følelse det giver en at sidde med. 

Vi har aldrig oplevet det før og kommer som en mavepuster. Vores børn har det godt og er alle i fin trivsel. Har endda lige været til skolehjem samtale omkring den ældste (som indberetningen er skrevet på) og hvor h*n fik ros og anerkendelse for at være en sød og vellidt elev. 

Ingen skoler eller institutioner har givet udtryk for bekymringer for børnene. 

Synes godt nok det hårdt at vide, at en i ens omgangskreds har skrevet en indberetning på os og så anonymt. 

Puha. Ingen vi kender har ytret de synes noget er galt eller på nogen måde bekymrende hos os, så det gør virkelig ondt at vedkommende ikke er gået til os først. Evt. Bare spurgte til hvordan det går, inden man sender sådan en afsted. 

Vi ser det lidt som en form for chikane på måden det skrevet. Men det ændrer ikke på den knude i maven, vi nu sidder med. Føler virkelig med alle som har prøvet det. 

Det lyder godt nok ubehageligt  

Ud fra informationerne, har du så ingen ide om, hvem det kan være? 

Er der sandheder i denne underretning? 

En underretning skal ses som en bekymring fra afsenderen, som mener, I bør få hjælp (hvad denne underretning så end indeholder). Kommunen vil så afdække hvilken hjælp I bør tilbydes ud fra underretning samt en samtale, hvis der altså er hold i det skrevne. 

Det er selvfølgelig rigtig grimt, hvis de ikke på forhånd har forsøgt at tale med jer om det, men det er forhåbentlig ikke en usand historie de har sendt ind, for det er godt nok spild af ressourcer, som kunne bruges andetsteds samt unødig bekymring og mavepine for jer som forældre. ÆV!

Anonym skriver:

Det lyder godt nok ubehageligt  

Ud fra informationerne, har du så ingen ide om, hvem det kan være? 

Er der sandheder i denne underretning? 

En underretning skal ses som en bekymring fra afsenderen, som mener, I bør få hjælp (hvad denne underretning så end indeholder). Kommunen vil så afdække hvilken hjælp I bør tilbydes ud fra underretning samt en samtale, hvis der altså er hold i det skrevne. 

Det er selvfølgelig rigtig grimt, hvis de ikke på forhånd har forsøgt at tale med jer om det, men det er forhåbentlig ikke en usand historie de har sendt ind, for det er godt nok spild af ressourcer, som kunne bruges andetsteds samt unødig bekymring og mavepine for jer som forældre. ÆV!

Den eneste sandhed er, at jeg har angst og social forbi. Men det handler jeg på og der er behandling igang. Samt det ikke noget jeg på nogen måde lader gå ud over mine børn, det ville igen da gøre. 

Men vedkommende skriver direkte (hvilket virkelig gør ondt og er en voldsom beskydning) at jeg er en usund relation til vores børn. (Er det tilfældet, så må vedkommende mene alle med en eller anden form for psykisk sårbarhed i en periode, er usunde relationer. Men det kan man jo måske diskutere). Vedkommende skriver at min angst påvirker vores børn og især vores store. Vedkommende beskriver herefter hvordan de ser vores store, men deres beskrivelser er direkte modstridende. Man ikke være både introvert og monoton, men samtidig højtråbende og konflik søgene (hvilket vores store på ingen måde er, tværtimod. Det en som tror de kender os, men tydeligt viser de ikke gør i deres beskrivelser af børnene).

Det en meget ubehagelig oplevelse at blive indberettet og ovenikøbet ikke vide hvem det er som står bag. 

Det er ubehageligt ja, og spild af tid hvis der render en loose Canon rundt og bruger sin tid på det. Så kan man jo tænke over at det er synd for vedkommendes børn at en forældre har så travlt med andre.

Men når så der kommer en professionel vurdering bliver sagen jo formentlig lukket hvis der ikke er noget om det. Og er der noget i kan arbejde med, så er det jo kun godt at få hjælp. Det er der masser af mennesker der gør uden det behøver være alvorligt. Sender styrke

Føler med dig.

Det må være ubehageligt og kan godt forstå det giver ondt i maven. Det lyder som om du er reflekterende, ellers ville du heller ikke have oprettet denne tråd. Håber sagen bliver lukket hurtigt, men det ændrer ikke på de ar sådan en ting sætter i sjælen. 

Det må virkelig ikke være rart især, hvis der ikke er hold i det. Men så plejer de at lukke sagen ret hurtigt hvis det bare er hetz.

Total ligegyldig info, så hedder det en underretning, du indberetter din skat

Anonym skriver:

Puha... Idag fik min mand og jeg så en indberetning på vores ældste barn (selvom vedkommende har ytret bekymring for alle børn). 

Virkelig grænseoverskridende og svært at være i. Selve indberetningen virker underlig og upræcis. Mange modsigelser og alt i alt fornemmer jeg vedkommende som haf skrevet den, af en eller anden grund har set sig sur på mig især. Men Føj en følelse det giver en at sidde med. 

Vi har aldrig oplevet det før og kommer som en mavepuster. Vores børn har det godt og er alle i fin trivsel. Har endda lige været til skolehjem samtale omkring den ældste (som indberetningen er skrevet på) og hvor h*n fik ros og anerkendelse for at være en sød og vellidt elev. 

Ingen skoler eller institutioner har givet udtryk for bekymringer for børnene. 

Synes godt nok det hårdt at vide, at en i ens omgangskreds har skrevet en indberetning på os og så anonymt. 

Puha. Ingen vi kender har ytret de synes noget er galt eller på nogen måde bekymrende hos os, så det gør virkelig ondt at vedkommende ikke er gået til os først. Evt. Bare spurgte til hvordan det går, inden man sender sådan en afsted. 

Vi ser det lidt som en form for chikane på måden det skrevet. Men det ændrer ikke på den knude i maven, vi nu sidder med. Føler virkelig med alle som har prøvet det. 

Forstår godt det må være super ubehageligt. Har selv prøvet det engang med en nabo der var ret gak, jeg var så heldig at hun selv fortalte om at hun havde sent den og andre der kendte hende havde prøvet det samme med hende. Men det var alligevel vildt ubehageligt at føle sig overvåget og skulle til møde på kommunen. Kan godt forstå det må være slemt ikke at vide hvem det er.

men heldigvis sker der intet, hvis der ikke er noget hold i det, andet end en samtale og de spørger om de må indhente oplysninger fra skole/institution.