Mental load

Lidt inspireret af tråden om egoistisk far, vil jeg høre hvad I andre gør for at mindske det tankemæssige pres det kan være, altid at være den der planlægger, har overblikket, og tænker fremad. 
Jer, der ikke kender problemet, behøver ikke at svare  

Her i huset gør min partner det meste af, hvad jeg beder ham om, -han er ikke doven- men jeg er SÅ træt af at skulle være primus motor hele tiden. 

Lader ting falde til jorden, så du efterlader et vakuum. Ellers ændres det jo aldrig

Have en klar ansvarsfordeling. Det nytter ikke noget at stresse over "gad vide hvornår far mon selv tager initiativ til at købe nye sko til børnene" eller lignende. Her står far for køkkenet. Dvs indkøb og madlavningen samt frokost i weekenden. Opvask er vi fælles om og jeg laver madpakke (bare snacks).

Jeg holder styr på børnenes garderobe og lægetider. Far har ansvaret for tandlæger (han er bange for nåle, så det giver ingen mening at han skal tage dem til vaccination). Osv. 

Derudover snakker vi jævnligt over, hvad der skal gøres som ikke er rutinepligter. Vi laver gerne en fysisk liste. Skal der ringes til en håndværker, skal bilen på værksted, skal der købes gave mm så finder vi ud af, hvem der var tid og streger det ud, så det er synligt, at det er klaret. Det betyder også at man ikke skal gå at huske på det hele tiden.

Vores system er ikke perfekt og far kan godt mene at jeg tager kontrollen lidt for ofte, så jeg forsøger virkelig at være åben om de ting, der fylder hos mig. På den anden side skal far lære, at når jeg siger "ih vi skal lige have set på....", så er det ikke en skjult hentydning til at HAN skal gøre det og det skal være NU. 

Jeg gik ned med stress (pga job dog, men lå på sofaen i to mdr og kunne intet og langsomt derfra vendte jeg tilbage. Det tog et helt år før jeg følte mig "normal" igen ) og så opdagede han pludselig at vasketøj ikke vaskede sig selv og toiletpapir ikke dukkede op på magisk vis når man manglede. At selvom huset normalt roder, så rydder jeg rigtig meget op -for pludselig lignede det lort overalt.

Det fik ham virkelig til at se hvor meget jeg gør. Har tidligere prøvet at lade opvask stå osv, men han reagerer bare ikke på rod hurtigt nok. Det eneste han ikke nåede at opdage var at et toilet også skal gøres rent. Træerne vokse ikke ind i himlen som man siger. Og hey.. da vi mødte hinanden kunne man ikke se det hvide i hans toiletkumme pga kalk.. så det ville være skørt hvis det pludselig ændrede sig

I dag forstår han hvad det betyder at skulle stå med det mentale overblik. Vi falder stadig tilbage i gamle roller, men det er til dels også fordi jeg er på barsel, så jeg har bare mere tid at gøre med i hverdagen (og det har jeg fordi min baby er "dygtig"/nem, sådan var det IKKE den første gang!) Forskellen er blot at når det bliver for meget kan vi snakke om det. Jeg kan sige "jeg føler for meget ansvar hviler på mig, jeg har brug for at du tager noget ansvar nu" nogle gange er det en konkret ting -lav madplan forbugen og køb ind. Andre gange kan jeg sige "jeg ved ikke/vil ikke sige hvad du skal gøre. Det er hele pointen. Se hvad vi har brug for og vælg noget du gør" det er seriøst fluffy og virker nok kun fordi han har prøvet at stå men ansvaret 110% selv. Han italesatte dengang da jeg havde stress at det var voldsomt mange ting han hele tiden skulle tænke på og så remsede han op. Og jeg sagde at det var jo det jeg havde gjort dagligt i et årti og han syntes det var hårdt efter kun 2mdr.

Og selvom jeg tager mest ansvar pt, så NÆGTER jeg at gå ind i rollen som den der stikker ordrer ud. Jeg udfordrer ham, og det er måske et sted man kan starte? "Skat jeg har brug for hjælp" "med hvad" "vi har en husholdning, der skal fungere. Jeg vil gerne have at du ser dig omkring/tænker over hvad vi har brug for at få gjort, og at du så gør det"

Man fjerner ikke det mentale load hvis man hele tiden er den der deler opgaver ud.

Panther skriver:

Lader ting falde til jorden, så du efterlader et vakuum. Ellers ændres det jo aldrig

Ork, den er prøvet mange gange uden effekt men tak for buddet. 
Lige pt. har jeg fx i ugevis dagligt ledt efter tøj i gigantiske bunker af rent vasketøj i bryggerset, som ikke er sorteret, lagt sammen og på plads. 

Anonym skriver:

Jeg gik ned med stress (pga job dog, men lå på sofaen i to mdr og kunne intet og langsomt derfra vendte jeg tilbage. Det tog et helt år før jeg følte mig "normal" igen ) og så opdagede han pludselig at vasketøj ikke vaskede sig selv og toiletpapir ikke dukkede op på magisk vis når man manglede. At selvom huset normalt roder, så rydder jeg rigtig meget op -for pludselig lignede det lort overalt.

Det fik ham virkelig til at se hvor meget jeg gør. Har tidligere prøvet at lade opvask stå osv, men han reagerer bare ikke på rod hurtigt nok. Det eneste han ikke nåede at opdage var at et toilet også skal gøres rent. Træerne vokse ikke ind i himlen som man siger. Og hey.. da vi mødte hinanden kunne man ikke se det hvide i hans toiletkumme pga kalk.. så det ville være skørt hvis det pludselig ændrede sig

I dag forstår han hvad det betyder at skulle stå med det mentale overblik. Vi falder stadig tilbage i gamle roller, men det er til dels også fordi jeg er på barsel, så jeg har bare mere tid at gøre med i hverdagen (og det har jeg fordi min baby er "dygtig"/nem, sådan var det IKKE den første gang!) Forskellen er blot at når det bliver for meget kan vi snakke om det. Jeg kan sige "jeg føler for meget ansvar hviler på mig, jeg har brug for at du tager noget ansvar nu" nogle gange er det en konkret ting -lav madplan forbugen og køb ind. Andre gange kan jeg sige "jeg ved ikke/vil ikke sige hvad du skal gøre. Det er hele pointen. Se hvad vi har brug for og vælg noget du gør" det er seriøst fluffy og virker nok kun fordi han har prøvet at stå men ansvaret 110% selv. Han italesatte dengang da jeg havde stress at det var voldsomt mange ting han hele tiden skulle tænke på og så remsede han op. Og jeg sagde at det var jo det jeg havde gjort dagligt i et årti og han syntes det var hårdt efter kun 2mdr.

Og selvom jeg tager mest ansvar pt, så NÆGTER jeg at gå ind i rollen som den der stikker ordrer ud. Jeg udfordrer ham, og det er måske et sted man kan starte? "Skat jeg har brug for hjælp" "med hvad" "vi har en husholdning, der skal fungere. Jeg vil gerne have at du ser dig omkring/tænker over hvad vi har brug for at få gjort, og at du så gør det"

Man fjerner ikke det mentale load hvis man hele tiden er den der deler opgaver ud.

Tak for et godt indspark til min inspiration  

Vi har et stort hus og en stor grund, og hvis jeg siger det samme som dig, -at han skal se sig omkring, så fokuserer han skævt ift. de mest presserende behov og går i gang med noget mere perifert/ aktuelt unødvendigt… så jeg er nødt til at hjælpe ham med at fokusere. Og det bliver så lidt ordre-lignende - desværre. 
Vi har før talt om at lave nogle ugeskemaer med fordeling af drifts-opgaver. Jeg har ikke haft overskuddet til at få dem lavet, og synes egentlig også at han selv kunne gøre et forsøg med at lave dem. Men nu er jeg på barsel, har mere tid, og vil have ny rutine indarbejdet inden nr. 2 kommer

Pb18 skriver:

Have en klar ansvarsfordeling. Det nytter ikke noget at stresse over "gad vide hvornår far mon selv tager initiativ til at købe nye sko til børnene" eller lignende. Her står far for køkkenet. Dvs indkøb og madlavningen samt frokost i weekenden. Opvask er vi fælles om og jeg laver madpakke (bare snacks).

Jeg holder styr på børnenes garderobe og lægetider. Far har ansvaret for tandlæger (han er bange for nåle, så det giver ingen mening at han skal tage dem til vaccination). Osv. 

Derudover snakker vi jævnligt over, hvad der skal gøres som ikke er rutinepligter. Vi laver gerne en fysisk liste. Skal der ringes til en håndværker, skal bilen på værksted, skal der købes gave mm så finder vi ud af, hvem der var tid og streger det ud, så det er synligt, at det er klaret. Det betyder også at man ikke skal gå at huske på det hele tiden.

Vores system er ikke perfekt og far kan godt mene at jeg tager kontrollen lidt for ofte, så jeg forsøger virkelig at være åben om de ting, der fylder hos mig. På den anden side skal far lære, at når jeg siger "ih vi skal lige have set på....", så er det ikke en skjult hentydning til at HAN skal gøre det og det skal være NU. 

Tak for et godt svar til inspiration  

vi har nogle få ansvarsområder, der er klart fordelt, men jeg synes ofte at en del tipper over til mig alligevel. 
Han har fx sagt at han nok skal lægge tøj sammen, hvis jeg står for vask, men det sker alt, alt for sjældent. 
Men som skrevet i et andet indlæg vil jeg prøve at lave et ugeskema med fordeling af opgaver. 
Han synes aldrig at jeg tager kontrollen for ofte her - det generer ham ikke  

Hvad siger han til ideen om et ugeskema? For hvis I har en aftale om at han skal lægge tøj på plads, men han ikke gør det, så kan jeg måske have mine tvivl om effekten af et ugeskema...

Vi overvejede også et ugeskema, men så laver vi noget en weekend /der er legeaftale mm som gør at vi for ofte ikke ville kunne følge det og så ville det, for os, blive mere en stressfaktor end en hjælp 

Pb18 skriver:

Hvad siger han til ideen om et ugeskema? For hvis I har en aftale om at han skal lægge tøj på plads, men han ikke gør det, så kan jeg måske have mine tvivl om effekten af et ugeskema...

Vi overvejede også et ugeskema, men så laver vi noget en weekend /der er legeaftale mm som gør at vi for ofte ikke ville kunne følge det og så ville det, for os, blive mere en stressfaktor end en hjælp 

Han synes at det er en god idé, men jeg giver dig ret i at det næppe bliver en mirakelkur  

Han er tilbøjelig til at lave de ting, som han har præference for først, og så bliver han distraheret og glemmer at han skulle gøre andet også. 
Jeg er ret sikker på at han har noget ala ADHD/ADD, som aldrig er diagnosticeret. Hans tidsfornemmelse kan også være virkelig besynderlig til tider. 
Men med et skema har vi i det mindste tingene på skrift og i struktur, og jeg kan henvise til det, i stedet for at skulle vise vej. Det er forsøget værd