Flytte sammen . Breake nyheden ? Hvordan

Jeg prøver lykken her , jeg har virkelig lige brug for lidt sparring

Min kæreste og jeg har været sammen i godt 5 år . Vi har begge børn fra tidligere forhold, men ingen fælles . 

Vi har meget længe efterhånden snakket om at flytte sammen, men er ikke rigtig kommet videre med projektet af hensyn til vores børn .

Men vi føler begge at det er begyndt at skabe frustration internt mellem os at vi ikke rigtigt "rykker " os nogen steder , jeg er 32 han er 38 . Og føler lidt tiden begynder at rende stærkt, den ene dag tager den anden, og vi praktisk talt står som præcis for 5 år siden .

Anyhow . Han står og skal genhuset pga renovering af lejebolig, og vi overvejer kraftigt at tage springet nu . Så han flytter hjem til os istedet for . Han har sine 2 børn i en 7/7 ordning, så de "følger selvfølgelig med" 

Det vil betyde at mine 2 skal dele værelse og ligeledes skal hans . Ihvertfald 2 år , så vil planen være evt at købe noget større sammen på sigt

Meen hvordan overbringer man lige sådan en beslutning for sine børn ? Og hvor meget hensyn skal vi tage til deres eventuelle meninger og holdninger?  For tror helt bestemt at både mine og hans børn nok ville foretrække situationen som den har været hidtil . 

1. Fordi det bare er fedt at have mor / far for sig selv .

2. De kender selvfølgelig ikke til andet .

Det en helt ny verden for os begge .. nogen der vil dele erfaringer? 

Hvor gammel er børnene? Da min mor flyttede sammen med sin kæreste da jeg var barn, var jeg ikke begejstret for at dele værelse og har de en hvis alder synes jeg heller ikke man kan byde dem det

I kan ikke finde noget større nu her også stadig spare op og flytte i hus på et senere tidspunkt? 

Er det meget vigtigt for jer at “rykke jer”, eller er det bare noget, I føler man “bør” gøre? Hvorfor kan det ikke fortsætte som nu?

Jeg er enig med de andre i at I nok bør tænke jer om en ekstra gang. 
Når I ikke har plads til at børnene kan få eget værelse, og når dine skal aflevere et værelse og dele fremover - det kan da kun give et dårligt grundlag?

Det kan i forvejen være rigtigt svært for børnene at skulle bo sammen med nogen, som man ikke selv har valgt til, og som ikke er familie. Jeg har selv prøvet det som barn   Og lovede mig selv aldrig at gøre det samme mod mine egne børn. 
Hvad er det som I er gået i stå med, fordi I bor hver for sig? 

Afhængig af alder på børnene ville lige bare fortælle hvad vi har besluttet. Børnene har ikke noget valg, der er jo kun de værelser der er.

Og modsat de andre synes jeg 5 år er lang tid og ikke bor sammen endnu og tænker da det lyder som ret så vigtigt for jeres forhold at I tager springet 

Behovet for os ift til at flytte sammen er selvfølgelig at vi elsker hinanden , vi ønsker at skabe en familie sammen, vores børn har det godt sammen , så godt som det nu kan blive når man ikke er biologisk søskende ihvertfald. Og er gode til at være sammen og hygge sig i hinandens selvskab.  

Jeg har også selv lidt svært ved at forlig mig med at mit " familie liv " sluttede som 26 årig . Forstå mig ret . Men at det var så det for mig" agtigt "  vi som voksne har selvfølgelig nogle drømme og ønsker som ikke er slukket " bare fordi det ikke fik første gang " jeg er fra en Meget meget lille familie . Og ønsker at udvide kræsen for både min skyld men også for mine børn

Rent økonomisk giver det heller ikke rigtigt mening at vi har hvert sit .   

Jeg tager imod alle råd med kyshånd

Jeg synes også, at det lidt afgørende, hvor gamle børnene er? Er det små børn kan de bedre dele værelse end hvis de er teenagere. Og er de teenagere er de måske endda på vej til at flytte for dem selv inden for nogle år, så det løser sig selv, hvis I venter lidt. Yderligere, hvor langt bor I fra hinanden nu? Altså skal hans børn flytte langt væk fra skole og venner (og deres mor), hvis de flytter ind til jer?

Men selvfølgelig kan det lade sig gøre. Og tiden er da oplagt nu, hvor de alligevel skal genhuses. Måske I skulle holde familiemøde og tage børnenes synspunkter med i beslutningen. I kunne også der stille dem i udsigt, at det kun er for en periode, da I tænker på at finde noget større til jer alle senere. 

Anonym skriver:

Behovet for os ift til at flytte sammen er selvfølgelig at vi elsker hinanden , vi ønsker at skabe en familie sammen, vores børn har det godt sammen , så godt som det nu kan blive når man ikke er biologisk søskende ihvertfald. Og er gode til at være sammen og hygge sig i hinandens selvskab.  

Jeg har også selv lidt svært ved at forlig mig med at mit " familie liv " sluttede som 26 årig . Forstå mig ret . Men at det var så det for mig" agtigt "  vi som voksne har selvfølgelig nogle drømme og ønsker som ikke er slukket " bare fordi det ikke fik første gang " jeg er fra en Meget meget lille familie . Og ønsker at udvide kræsen for både min skyld men også for mine børn

Rent økonomisk giver det heller ikke rigtigt mening at vi har hvert sit .   

Jeg tager imod alle råd med kyshånd

Jeg forstår nok personligt bare ikke helt, hvorfor man skal flytte sammen for at “komme videre”. Og jeg synes man skal gå langt for at sætte børns behov før voksnes i den sammenhæng. Men jeg er enig i, at det ville være hensigtsmæssigt, om de ikke føler det som en forringelse (fx ved at skulle dele værelse). Jeg er også enig i, at alderen har betydning.

Når I så har taget en beslutning, så ville jeg meddele den - dvs den står ikke til diskussion, og de voksne har truffet beslutningen om rammerne. Så kan børnene komme med input til de små ting.
Server den positivt og med selvtillid - ikke undskyldende.

Har i aldrig talt med børnene om jeres drømme om at bo sammen?

jeg taler med mine om det sådan rimelig jævnligt - når/hvis det falder naturligt. Så jeg tænker egentlig det bliver meget naturligt at tage dem med i processen om vores beslutninger, på den front. 

Jeg synes som de andre det er rimelig afgørende om børnene er 5-10 år eller 10-15 år, ift at dele værelse. 
hvis de er små, ville jeg bare forklare dem situationen - at det giver mest mening i en periode at xx flytter ind hos jer, da han skal fraflytte hans bolig uanset. Men at i har planer om at købe noget hvor der er bedre plads til alle, inden al for lang tid. 
det ville jeg godt kunne tale med mine 2 om. De er 8 og 11. 

ps. Jeg forstår 100% behovet for at rykke jer og have en hverdag sammen og dele livet for alvor. Fatter slet ikke i har holdt til at bo adskilt i 5år :-D 

"Xx og jeg har besluttet, at Xx skal flytte ind her hos os. Det betyder at I skal dele værelse. Og det er helt ok - fordi i vores familie har vi kærlighed og plads til alle. Jeg hjælper jer med at lave et rigtig fint værelse til jer, så I begge kan lide at være der" 

Vis at dette er en beslutning som er truffet og at det nok skal blive godt. Så skal børnene nok klare det.