Sclerose

I min mor og fars side har de begge sclerose 

- Det har altid været den sygdom jeg har frygtet mest, fordi den så jeg ofte konsekvenserne af.

Nu sidste i mine 30 erne får jeg mange mærkelig forstyrrelser

Sovende fødder - sovende tunge, sovende ansigt, føle forstyrrelser og mange flere 

Har en tid ved lægen om en måned!

- Jer der har sclerose  lever i okay med sygdommen?

medicin skulle være rigtigt gode at hjælpe imod sygdommen har jeg læste  

Bare et kæmpe kram til dig

Bare kram

2 i min familie har det også. Og til en trøst findes der heldigvis godt medicin i dag til det 

Føleforstyrrelser kan skyldes meget andet end sclerose, så der er gode chancer for, at du går fri. Men hvis det er sclerose, er det ikke nødvendigvis verdens undergang!
Jeg fik diagnosen i ‘13 efter flere år med en CIS-diagnose pga. synsnervebetændelse. Mit dominerende symptom er fatigue. 

Jeg arbejder stadig på fuld tid og har sjældent en sygedag, men det er ikke nødvendigvis verdens klogeste prioritering, for jeg er ikke meget værd efter job og hviler, fra jeg kommer hjem. Havde jeg haft små børn, var det ikke gået. Men ingen naturlov siger, at man skal arbejde netop 37 timer, og nedsat tid eller fleksjob er løsningen for rigtigt mange. 

Det er flere år siden, jeg har haft et attak. Medicinen, jeg får nu, er fantastisk. Jeg er sikker på, jeg ville have det endnu bedre, hvis jeg satte ind med træning og større fokus på kosten, men det rækker mit overskud ikke til. Jeg går til ridefysioterapi en time om ugen, og det styrker bl.a. min balanceevne og “låser kroppen op”. 

Hvis dine symptomer viser sig at skyldes sclerose, så tag imod muligheden for et ophold på et af sclerosehospitalerne. Det er guld værd. Man træner, får undervisning i diverse emner relateret til sygdommen og vejledning omkring netop de symptomer/udfordringer, der er relevante for én. 

Anonym skriver:

I min mor og fars side har de begge sclerose 

- Det har altid været den sygdom jeg har frygtet mest, fordi den så jeg ofte konsekvenserne af.

Nu sidste i mine 30 erne får jeg mange mærkelig forstyrrelser

Sovende fødder - sovende tunge, sovende ansigt, føle forstyrrelser og mange flere 

 

Har en tid ved lægen om en måned!

 

- Jer der har sclerose  lever i okay med sygdommen?

 

medicin skulle være rigtigt gode at hjælpe imod sygdommen har jeg læste  

 

 

Kender en der fik det konstateret da hun var omkring de 40. Og det er nogen år siden nu. Og hun lever i bedste velgående med medicin og træning. Så der er heldigvis sket meget udvikling på det område. 

Mor og meget mere skriver:

Føleforstyrrelser kan skyldes meget andet end sclerose, så der er gode chancer for, at du går fri. Men hvis det er sclerose, er det ikke nødvendigvis verdens undergang!
Jeg fik diagnosen i ‘13 efter flere år med en CIS-diagnose pga. synsnervebetændelse. Mit dominerende symptom er fatigue. 

Jeg arbejder stadig på fuld tid og har sjældent en sygedag, men det er ikke nødvendigvis verdens klogeste prioritering, for jeg er ikke meget værd efter job og hviler, fra jeg kommer hjem. Havde jeg haft små børn, var det ikke gået. Men ingen naturlov siger, at man skal arbejde netop 37 timer, og nedsat tid eller fleksjob er løsningen for rigtigt mange. 

Det er flere år siden, jeg har haft et attak. Medicinen, jeg får nu, er fantastisk. Jeg er sikker på, jeg ville have det endnu bedre, hvis jeg satte ind med træning og større fokus på kosten, men det rækker mit overskud ikke til. Jeg går til ridefysioterapi en time om ugen, og det styrker bl.a. min balanceevne og “låser kroppen op”. 

Hvis dine symptomer viser sig at skyldes sclerose, så tag imod muligheden for et ophold på et af sclerosehospitalerne. Det er guld værd. Man træner, får undervisning i diverse emner relateret til sygdommen og vejledning omkring netop de symptomer/udfordringer, der er relevante for én. 

 Tusind tak for du tog dig tid til at svare 

321 skriver:

Kender en der fik det konstateret da hun var omkring de 40. Og det er nogen år siden nu. Og hun lever i bedste velgående med medicin og træning. Så der er heldigvis sket meget udvikling på det område. 

Tak

Min mor fik diagnosen for snart 10 år siden. Hun oplevede klassiske stress symptomer (kognitive udfordringer) og troede egentlig det måske var pga et dor stort arbejdspres og noget begyndende overgangsalder. Men ifbm en scanning af ryg og nakke opdagede de desværre nogle tegn. Efter længere udredning fik hun diagnosen og påbegyndte straks medicin. Hun arbejder på nedsat tid og det er rigtig godt for hende. Hun bliver meget hurtigt udtrættet. Hun har ingen fysiske symptomer, det er stort set kun kognitivt. 
De fleste ville dog aldrig opdage hun var syg, det er faktisk kun de allernærmeste der ved det. 
Min moster (der ikke lever mere) havde det også. Hun oplevede primært fysiske symptomer. Derudover har min onkel også en immunsygdom, så kender frygten for at det skal ramme. 

Min mor fik sin diagnose i sine slut 30'er. Har aldrig sagt ja tak til medicin, men ændrede sin kost 180grader og hun motionere fast 1-2 gange om dagen. Dertil drikker hun urtete (brændelethe laver hun fx selv). Hun har haft perioder med attak, men ellers holder hun sygdommen i skak og har et fuldstændig normalt liv. Hvor hendes omgivelser kan glemme hun har sygdommen. 

Anonym skriver:

Min mor fik diagnosen for snart 10 år siden. Hun oplevede klassiske stress symptomer (kognitive udfordringer) og troede egentlig det måske var pga et dor stort arbejdspres og noget begyndende overgangsalder. Men ifbm en scanning af ryg og nakke opdagede de desværre nogle tegn. Efter længere udredning fik hun diagnosen og påbegyndte straks medicin. Hun arbejder på nedsat tid og det er rigtig godt for hende. Hun bliver meget hurtigt udtrættet. Hun har ingen fysiske symptomer, det er stort set kun kognitivt. 
De fleste ville dog aldrig opdage hun var syg, det er faktisk kun de allernærmeste der ved det. 
Min moster (der ikke lever mere) havde det også. Hun oplevede primært fysiske symptomer. Derudover har min onkel også en immunsygdom, så kender frygten for at det skal ramme. 

Omg - Jeg er lige pt. stress sygemeldt på 5 måned, og bliver ikke bedre primært kognitiv udforinger

- Må håbe på det bedste - Tak for sig svar