Min datter er 9,5 måned, og jeg undrer mig lidt over hendes adfærd, men som førstegangs mor er det svært at vide, hvad der er normalt.
Hun har altid være kanon dygtig motorisk. Hun kravler, står, går rundt ved møbler osv. Hun har fart på, men det undrer mig meget, at hun ikke er mere “nysgerrig” på sine omgivelser. Hun er ikke “i alt over alt”, som mange beskriver. Faktisk tuller hun mest bare rundt, rejser sig op ved sofa og sofabordet og snakker. Vi behøver på ingen måde børnesikre hjemmet, for hun går ikke i ting.
Jeg prøver at opfordre hende til at rode ting ud af skuffer og hendes kurve med legetøj (som hun ikke ænser et blik). Men det siger hende ikke rigtig noget? Hun virker glad og fin underholdt af at lave ingenting, men jeg undrer mig bare over, hvorfor hun ikke leger noget mere.. Hun har nogle få ting, gerne vil undersøge og fordybe sig i: bilnøgler, fjernbetjening, 1 1/2 l flaske, bolde, bøger hun kan bladre i, opvaskemaskinen og nogle enkelte andre ting. Puttekasser, æsker man kan åbne og lukke siger hende intet.
Min egen teori går på, at hun er meget lydfølsom. Siden hun var spæd har hun blinket ekstremt meget med øjnene, hvis man fx klapper foran hende eller legetøj larmer. Hun bliver ikke ked af det, men det ser ubehageligt ud for hende. Jeg tænker på, om hun simpelthen er bange for, om det hun evt. skulle pille ved vil sige en ubehagelig lyd? Kan jeg mon hjælpe hende med det?
Derudover er der et par andre ting, som giver mig lidt ondt i maven. Hun lider på ingen måde af seperationsangst og så lykkes det ikke rigtig for mig, at få hende til at vinke og klappe. Hun forstår helt tydeligt, hvad vi siger (hun afleverer fx gaflen, når jeg beder om den eller klapper i bordet, når jeg spørger hende om hun kan), men ellers er hun ikke så interesseret i at lære sådanne sociale lege. Hun var sen til at pludrer 5,5 måned) men pludrer nu meget i stavelser også målrettet kontakt. Hun efterligner os ikke sådan rigtigt. Jeg har lidt ondt i maven over, om hun mon er socialt og kognitivt udfordret… 
Jeg glæder mig til at høre, hvad dine tanker er.
Trines svar
Kære du
Tak for dit spørgsmål.
Lad mig starte med at sige at jeg hverken kan eller vil udtale mig om, om hun er socialt eller kognitivt udfordret.
Det er simpelthen en umulighed, når jeg ikke har set hende eller set hvordan hun interagere med fx dig og andre mennesker.
Men når jeg læser din beskrivelse, kan jeg godt forstå at du undrer dig, for umiddelbart lyder det som en adfærd der ikke ses hos de fleste børn i den alder.
Når børn er 9½ mdr. er de ofte også meget fokuseret på mor eller primær omsorgsperson og bruger meget energi på at imitere.
Derfor kommer jeg til at tænke på, om det er en adfærd hun altid har haft, eller om det er noget, der er opstået inden for de sidste par måneder?
Jeg bliver også nysgerrig på hvad sundhedsplejerske har sagt i forhold til hendes udvikling og hvad vuggestuen/dagplejer siger.
Oplever de hende som alderssvarende fx når hun er sammen med andre børn?
Jeg vil helt klart anbefale dig at tage en snak med dagplejer eller pædagogen i hendes institution for at høre hvad de tænker.
Og så vil jeg anbefale dig at ytre dine bekymringer, så kan de nemlig også rådgive dig i forhold til hvordan du kan understøtte hendes udvikling bedst muligt.
Mange hilsner
Trine
Trine yder personlig rådgivning, i spørgsmål omhandlende opdragelsen, institutionslivet, trivsel, leg og børns sociale udvikling enten via e-mail eller ved at kommer ud i jeres hjem, hvor I føler jer trygge og derved bedre kan fortælle om de vanskeligheder I oplever. Endvidere holder Trine foredrag inden for 3 overordnet områder. Det, som hun kalder naturlig opdragelse, børn laver mad og natur oplevelser både med og uden et pædagogisk indhold.
Se Trines hjemmeside: www.naturligopdragelse.dk
