Angst, bekymringer..

Anonym skriver:

Godt at du stadig taler med forældre og sorg. Gør din mand også det? Ellers, så bed ham om at tage en samtale for din skyld. Så kan han høre at dine tanker og følelser er helt helt normale. Og prøv så at sige det præcis som du skriver her: du er på vej ned i et sort hul, du har brug for at få en scanning for at få ro. 

Også godt at du har fået en ekstra scanning omkring uge 16. Du kan også få flere efter Md scanningen. Jeg fik en om måneden indtil termin og andre jeg kender fik lidt oftere. Du kan nok også få flere jordemodersamtaler samt lov til lidt mere i forbindelse med fødslen. Selv bad jeg om at blive sat i gang på terminsdagen, da jeg ikke kunne overskue psykisk at gå over tid (jeg fødte dog lidt før termin).  Jeg kender  flere der er sat i gang 38+0 med almindelige graviditeter pga tidligere tab og også nogle der har bedt om at blive to dage på barselsgangen selvom de under andre omstændigheder ville være sendt hjem efter to timer. Mærk efter hvad du har behov for. Min oplevelse er at hospitalerne er meget lydhøre og støttende. 

 

Han mener ikk han har haft behov for det.. vi har håndteret der meget forskelligt.. han var på arbejde tre dage efter, jeg var først tilbage efter 6 uger.. han tog ikk samtaler, hvor jeg har taget alt hva jeg kan få.. 

Fik kun af vide at jeg kunne få den ene ekstra scanning.. men vil da lige prøve at hører hvilke muligheder der er både scanninger og fødsel.. tusind tak for hjælpen.. 

Anonym skriver:

Han mener ikk han har haft behov for det.. vi har håndteret der meget forskelligt.. han var på arbejde tre dage efter, jeg var først tilbage efter 6 uger.. han tog ikk samtaler, hvor jeg har taget alt hva jeg kan få.. 

Fik kun af vide at jeg kunne få den ene ekstra scanning.. men vil da lige prøve at hører hvilke muligheder der er både scanninger og fødsel.. tusind tak for hjælpen.. 

Årh hvor jeg føler med dig de kære mænd har det til tider med at gemme sig bag arbejde. Man håndterer selvfølgelig sorg individuelt, men han må respektere dine behov også. Vi var heldigvis berettiget til 6 mdr sorgorlov begge to, da jeg fødte kort efter uge 22. Men min oplevelse er klart at min mands sorg er blevet negligeret ift min og han har skulle kæmpe mere for at blive anerkendt i sorgen. 

Jeg kan selvfølgelig ikke love noget, men det er blot hvad jeg har oplevet selv og hvad dem i min sorggruppe har oplevet. Vi har været tilknyttet forskellige hospitaler i region H, måske der er forskel.

Jeg krydser fingre for dig

Anonym skriver:

Årh hvor jeg føler med dig de kære mænd har det til tider med at gemme sig bag arbejde. Man håndterer selvfølgelig sorg individuelt, men han må respektere dine behov også. Vi var heldigvis berettiget til 6 mdr sorgorlov begge to, da jeg fødte kort efter uge 22. Men min oplevelse er klart at min mands sorg er blevet negligeret ift min og han har skulle kæmpe mere for at blive anerkendt i sorgen. 

Jeg kan selvfølgelig ikke love noget, men det er blot hvad jeg har oplevet selv og hvad dem i min sorggruppe har oplevet. Vi har været tilknyttet forskellige hospitaler i region H, måske der er forskel.

Jeg krydser fingre for dig

 

Altså efter uge 22 er det spædbarnsdød og inden uge 22 er det spontan abort.. fik vi a vide.. I mit tilfælde blev han også "udelukket".. det hele(ifølge det offentlige) handlede om mig.. det er trods alt ikk kun mig der mistede prinsesserne.. 

Jeg vil lige undersøge med sygehus nord i Aalborg.. 

Anonym skriver:

Altså efter uge 22 er det spædbarnsdød og inden uge 22 er det spontan abort.. fik vi a vide.. I mit tilfælde blev han også "udelukket".. det hele(ifølge det offentlige) handlede om mig.. det er trods alt ikk kun mig der mistede prinsesserne.. 

 

Jeg vil lige undersøge med sygehus nord i Aalborg.. 

Min var en senabort. Min datter var desværre så syg at vi måtte afbryde graviditeten, men pga udredning kunne det ikke helt nås inden for grænsen. Jeg blev sat i gang 22+0. De andre eksempler jeg refererer til var før uge 22 (uge 20-21) og der var der utrolig meget støtte at hente i de efterfølgende graviditeter. Både for dem der havde oplevet spontane senaborter, men også dem hvor der var provokeret pga sygdom hos børnene. 

Men jeg kan ikke love, at det er en sådan for alle eller på alle hospitaler, men jeg vil bare gøre opmærksom på, at der kan være mere hjælp at hente. Det er forsøget værd og jeg håber virkelig at du får ekstra støtte. Jeg kan genkende alle de følelser de følelser du beskriver.