Angst, bekymringer..

Beklager det lange skriv.. 

Er så glad for den nye graviditet, men også ked af den.. Havde en senabort i januar.. var 18 uger henne da tvillingerne blev født.. den hårdeste oplevelse.. det skaber så meget angst i den her graviditet.. lægen har sagt nej til at måle hcg, så jeg kan få ro på.. manden Sys en tidlig scanning er en dårlig ide.. jeg har virkelig dårlig samvittighed overfor mine engle-piger.. hvis det gik som det skulle, ville de først være født i næste måned og jeg venter en ny.. drømmen er at få et barn.. men er bange for at folk vil tro at pigerne ikk betyder noget.. de er i mine tanker hver eneste dag.. slås en del med ligamentsmerter, så sexlivet er så godt som ikke eksisterende og det skaber den bekymring om jeg skubber manden væk, selvom han siger at det er okay.. 

Snakker med psykolog.. men føler stadig ikk jeg kan være i det.. slappe af er umuligt pga tankemylder..

Hvordan håndteres det bedst?

Hilsen den splittede 

Anonym skriver:

Beklager det lange skriv.. 

Er så glad for den nye graviditet, men også ked af den.. Havde en senabort i januar.. var 18 uger henne da tvillingerne blev født.. den hårdeste oplevelse.. det skaber så meget angst i den her graviditet.. lægen har sagt nej til at måle hcg, så jeg kan få ro på.. manden Sys en tidlig scanning er en dårlig ide.. jeg har virkelig dårlig samvittighed overfor mine engle-piger.. hvis det gik som det skulle, ville de først være født i næste måned og jeg venter en ny.. drømmen er at få et barn.. men er bange for at folk vil tro at pigerne ikk betyder noget.. de er i mine tanker hver eneste dag.. slås en del med ligamentsmerter, så sexlivet er så godt som ikke eksisterende og det skaber den bekymring om jeg skubber manden væk, selvom han siger at det er okay.. 

Snakker med psykolog.. men føler stadig ikk jeg kan være i det.. slappe af er umuligt pga tankemylder..

Hvordan håndteres det bedst?

Hilsen den splittede 

Puha …sikke noget.

Andre vil blot være glade på jeres vegne, hvis I få et barn eller flere levende børn. I har da lov til st komme videre .. du kan jo ikke græde hele livet igennem. Du skal virkelig ikke have dårlig samvittighed over sikkert også at glæde dig og være spændt. Men med den oplevelse med ikke levende børn i bagagen, er det jo klart at du er nervøs. 
Det er godt at du får talt med en professionel. Prøv ellers at holde dig beskæftigede med andre interesser/ arbejde/ fritidssysler… vandreture, strikning eller cafebesøg. Jeg var meget tæt på at miste  mit barn gennem hele min graviditet. Jeg blødte hele tiden gennem forløbet. Jeg sagde til mig selv … sker det så sker det… og brugte tiden på andre ting. Hvis du kun tænker på baby bliver  du sindssyg. Forsøg at koncentrere dig om andre ting - læs en god bog i solen. Noget der giver dig energi. 
Held og lykke 

Kan kun sende kærlige tanker, kan godt forstå det er svært, men alle vil glædes over at I prøver igen. Det betyder jo ikke at de små englebørn er glemt.

Krøltop skriver:

Puha …sikke noget.

Andre vil blot være glade på jeres vegne, hvis I få et barn eller flere levende børn. I har da lov til st komme videre .. du kan jo ikke græde hele livet igennem. Du skal virkelig ikke have dårlig samvittighed over sikkert også at glæde dig og være spændt. Men med den oplevelse med ikke levende børn i bagagen, er det jo klart at du er nervøs. 
Det er godt at du får talt med en professionel. Prøv ellers at holde dig beskæftigede med andre interesser/ arbejde/ fritidssysler… vandreture, strikning eller cafebesøg. Jeg var meget tæt på at miste  mit barn gennem hele min graviditet. Jeg blødte hele tiden gennem forløbet. Jeg sagde til mig selv … sker det så sker det… og brugte tiden på andre ting. Hvis du kun tænker på baby bliver  du sindssyg. Forsøg at koncentrere dig om andre ting - læs en god bog i solen. Noget der giver dig energi. 
Held og lykke 

Tusind tak for de gode råd.. vil prøve at se om jeg kan få samlet hovedet om andet end bare de trælse tanker.. 

Minime2018 skriver:

Kan kun sende kærlige tanker, kan godt forstå det er svært, men alle vil glædes over at I prøver igen. Det betyder jo ikke at de små englebørn er glemt.

Et eller andet sted, ved jeg godt at jeg psyken mig selv. Men nervøsiteten er svær at pakke væk

Jeg kender dine følelser. Jeg havde selv en senabort og har nu en rask lille dreng. Jeg tænker på min datter hver dag og jeg savner hende. Men jeg elsker også min dreng og han giver mig så meget lykke og glæde.

Jeg oplever at nogle negligerer min datter når jeg siger at jeg har tre børn, så synes de jo kun at det er de to levende som tæller. Så retter jeg dem og siger at jeg har tre.

Er du i sorggruppe? Det hjalp mig meget. Og har du kontakt til forældre og sorg stadig? De har hørt en masse have de samme tanker som dig, så tag endelig fat i dem hvis det er.

Og så synes jeg godt nok at din læge er strid når han/hun ikke vil tage hcg. Vil han/hun heller ikke henvise til tidlig scanning? Ellers må du slå i bordet overfor din mand og sige at du har behov for at se at alt er godt. Hvad med hospitalet? Sørg for at blive tilknyttet som sårbar gravid med ekstra tjek. Min efterfølgende graviditet var objektiv helt normal uden yderligere risici men jeg var et nervevrag og kunne dårligt være i det indtil jeg havde været til md scanning. Derefter gik det bedre men det var først da jeg havde ham i armene at jeg rigtig troede på det. 

Jeg sender dig mange tanker!

Jeg er ked af at det du har oplevet og at du har det svært i din graviditet nu. Jeg tror det er helt naturligt at have de tanker du har.

Ift. tankemylder har jeg selv oplevet at det har hjulpet rigtig godt for mig med metakognitiv terapi, men måske harmonerer det ikke så godt med den terapi du i forvejen er i gang med. Men det var bare en ide. 

Anonym skriver:

Jeg kender dine følelser. Jeg havde selv en senabort og har nu en rask lille dreng. Jeg tænker på min datter hver dag og jeg savner hende. Men jeg elsker også min dreng og han giver mig så meget lykke og glæde.

Jeg oplever at nogle negligerer min datter når jeg siger at jeg har tre børn, så synes de jo kun at det er de to levende som tæller. Så retter jeg dem og siger at jeg har tre.

Er du i sorggruppe? Det hjalp mig meget. Og har du kontakt til forældre og sorg stadig? De har hørt en masse have de samme tanker som dig, så tag endelig fat i dem hvis det er.

Og så synes jeg godt nok at din læge er strid når han/hun ikke vil tage hcg. Vil han/hun heller ikke henvise til tidlig scanning? Ellers må du slå i bordet overfor din mand og sige at du har behov for at se at alt er godt. Hvad med hospitalet? Sørg for at blive tilknyttet som sårbar gravid med ekstra tjek. Min efterfølgende graviditet var objektiv helt normal uden yderligere risici men jeg var et nervevrag og kunne dårligt være i det indtil jeg havde været til md scanning. Derefter gik det bedre men det var først da jeg havde ham i armene at jeg rigtig troede på det. 

Jeg sender dig mange tanker!

Hvor er jeg glad for at det lykkedes efterfølgende også.. håber selv på det bedste men forventer desværre det værste

Ja har stadig ugentlige samtaler med den forening og får en ekstra scanning omkring uge 16. En tidlig scanning mener lægen heller ikk er nødvendigt.. prøver dagligt at overbevise manden om at det er nødvendigt for mit mentale helbred.. føler jeg er på vej ned i et sort hul..

Anonym skriver:

Jeg er ked af at det du har oplevet og at du har det svært i din graviditet nu. Jeg tror det er helt naturligt at have de tanker du har.

Ift. tankemylder har jeg selv oplevet at det har hjulpet rigtig godt for mig med metakognitiv terapi, men måske harmonerer det ikke så godt med den terapi du i forvejen er i gang med. Men det var bare en ide. 

Må lige ind og se hvad det er og forhører med ved psykologen, hva han tænker.. 

Anonym skriver:

Hvor er jeg glad for at det lykkedes efterfølgende også.. håber selv på det bedste men forventer desværre det værste

Ja har stadig ugentlige samtaler med den forening og får en ekstra scanning omkring uge 16. En tidlig scanning mener lægen heller ikk er nødvendigt.. prøver dagligt at overbevise manden om at det er nødvendigt for mit mentale helbred.. føler jeg er på vej ned i et sort hul..

Godt at du stadig taler med forældre og sorg. Gør din mand også det? Ellers, så bed ham om at tage en samtale for din skyld. Så kan han høre at dine tanker og følelser er helt helt normale. Og prøv så at sige det præcis som du skriver her: du er på vej ned i et sort hul, du har brug for at få en scanning for at få ro. 

Også godt at du har fået en ekstra scanning omkring uge 16. Du kan også få flere efter Md scanningen. Jeg fik en om måneden indtil termin og andre jeg kender fik lidt oftere. Du kan nok også få flere jordemodersamtaler samt lov til lidt mere i forbindelse med fødslen. Selv bad jeg om at blive sat i gang på terminsdagen, da jeg ikke kunne overskue psykisk at gå over tid (jeg fødte dog lidt før termin).  Jeg kender  flere der er sat i gang 38+0 med almindelige graviditeter pga tidligere tab og også nogle der har bedt om at blive to dage på barselsgangen selvom de under andre omstændigheder ville være sendt hjem efter to timer. Mærk efter hvad du har behov for. Min oplevelse er at hospitalerne er meget lydhøre og støttende.