Konfirmation

Jeg er lige nysgerrig.

Jeg har efterhånden set mange dejlige konfirmationsbilleder på Facebook og Instagram

Det fik mig til at tænke på til jer hvis børn er blevet konfirmeret eller skal konfirmeres om hvad grunden er til, at de gerne vil konfirmeres? 
Er det pga. festen, pengene, opmærksomheden osv? 
Eller er det fordi de tror på Gud og gerne vil leve i den kristne tro?

Jeg er godt klar over, at jeg nok ommer til at provokere nogle, men det er slet ikke min hensigt overhovedet! Jeg er bare nysgerrig.

Jeg selv er ateist. Jeg tror dog på, at der er mere mellem himmel og jord, men ikke på selve Gud, Jesus og Biblen.
Jeg selv er konfirmeret og når jeg tænker tilbage så var det nok pga. at man kom i flot kjole, fik gaver og penge. Alle andre fra min klasse blev konfirmeret, så det skulle jeg da også. Men troen på Gud var der ikke.

Jeg har 2 børn. Min datter vil gerne konfirmeres, og det skal hun om 2 år. Vores søn går kun i 1 klasse, så der er god tid endnu.
Vi har på ingen måder presset eller forsøgt overbevise vores datter om hverken for eller imod konfirmation. Det er hendes valg og ønske og selv hvis hun ikke ønskede det havde vi selvfølge respekteret det.

Så hvad er jeres tanker og holdninger??  

Mon ikke det for mange ligeså meget handler om traditioner og det er det hele klassen gør end det decideret handler om tro. At de fleste er kulturkristne og at blive konfirmeret er en del af den kultur. 

Vores datter går kun i 1. klasse, så vi er ikke begyndt at snakke om det endnu. Men det bliver hendes valg til den tid, selvom jeg da håber, hun vil konfirmeres. 
Jeg er så også af den holdning, at vil hun ikke konfirmeres, så er der heller ingen fest. Vælger man det fra, så vælger man det hele fra. Det der nonfirmation er noget fis i mine øjne. At man fejrer en ikke-konfirmation. Som at fejre et ikke-bryllup, hvis man vælger ikke at blive gift, men blot bo sammen - sat på spidsen. 
Så hellere bruge pengene på en fed rejse eller andet. 

Jeg er konfirmeret og gjorde de helt sikkert kun fordi det var tradition og alle de andre i klassen gjorde det. Jeg er ikke troende på nogen måde og var det heller ikke dengang.

Jeg har til gengæld intet mod non-firmation. Jeg vil langt hellere at børn tager aktiv stilling til religion og deres egen tro uden at være påvirket af udsigten til en fest, gaver osv. Det kan godt være der er fremmelige børn derude, som kan sige nej til det hele fordi de ikke er troende, men min fornemmelse er at rigtig mange vil være kraftigt påvirket af udsigten til en fejring.

Så kan man se det som en fejring af en meget væsentlig beslutning i deres liv, en fejring af en form for overgang til det tidlige voksenliv, fejring af at blive teenager eller noget helt fjerde.

Jeg er ateist og ikke konfirmeret. Jeg gik til præst i 8. sammen med min klasse for at kunne tage ordentlig stilling. Intet ved Gud og kirken ræsonnerede hos mig, så derfor ingen konfirmation. Vi holdt en lillebitte minifest, hvor jeg fik gaver af symbolsk værdi. For mig var det bare rart med festen. 

Mine børn er ikke døbt og må selvfølgelig selv træffe det valg, de ønsker, når de når dertil. Konfirmation eller ej, bliver det ikke noget, vi kommer til at bruge mange penge på herhjemme. Det er børnene også forberedt på. 

Anonym skriver:

Jeg er lige nysgerrig.

Jeg har efterhånden set mange dejlige konfirmationsbilleder på Facebook og Instagram

Det fik mig til at tænke på til jer hvis børn er blevet konfirmeret eller skal konfirmeres om hvad grunden er til, at de gerne vil konfirmeres? 
Er det pga. festen, pengene, opmærksomheden osv? 
Eller er det fordi de tror på Gud og gerne vil leve i den kristne tro?

Jeg er godt klar over, at jeg nok ommer til at provokere nogle, men det er slet ikke min hensigt overhovedet! Jeg er bare nysgerrig.

Jeg selv er ateist. Jeg tror dog på, at der er mere mellem himmel og jord, men ikke på selve Gud, Jesus og Biblen.
Jeg selv er konfirmeret og når jeg tænker tilbage så var det nok pga. at man kom i flot kjole, fik gaver og penge. Alle andre fra min klasse blev konfirmeret, så det skulle jeg da også. Men troen på Gud var der ikke.

Jeg har 2 børn. Min datter vil gerne konfirmeres, og det skal hun om 2 år. Vores søn går kun i 1 klasse, så der er god tid endnu.
Vi har på ingen måder presset eller forsøgt overbevise vores datter om hverken for eller imod konfirmation. Det er hendes valg og ønske og selv hvis hun ikke ønskede det havde vi selvfølge respekteret det.

 

Så hvad er jeres tanker og holdninger??  

Jeg tror også at det kan handle meget om traditioner. Jeg holder heller ikke jul på grund af Jesus, men fordi det er en tradition. Mine døtre er også døbt fordi det er en tradition og Jeg drømmer også om et rigtigt kirkebryllup. 
Hvis mine døtre ikke ønsker at blive konfirmeret vil jeg inderst inde blive lidt ked af det, men de vil ikke kunne mærke det, for det er deres valg. 

Traditioner tænker jeg. Og måske fordi de får en fest med gaver. De har jo heller ikke selv valgt at blive døbt, som mange børn også bliver. For hvorfor døber mange deres børn. Der får man også gaver. 

Vores søn er lige blevet konfirmeret. Han fik også tilbuddet om en 15-års fest som var det samme. Men han ville rigtig gerne holde traditionen og sige ja i kirken - selvom han ikke er kristen

Aalborgtøsen skriver:

Mon ikke det for mange ligeså meget handler om traditioner og det er det hele klassen gør end det decideret handler om tro. At de fleste er kulturkristne og at blive konfirmeret er en del af den kultur. 

Vores datter går kun i 1. klasse, så vi er ikke begyndt at snakke om det endnu. Men det bliver hendes valg til den tid, selvom jeg da håber, hun vil konfirmeres. 
Jeg er så også af den holdning, at vil hun ikke konfirmeres, så er der heller ingen fest. Vælger man det fra, så vælger man det hele fra. Det der nonfirmation er noget fis i mine øjne. At man fejrer en ikke-konfirmation. Som at fejre et ikke-bryllup, hvis man vælger ikke at blive gift, men blot bo sammen - sat på spidsen. 
Så hellere bruge pengene på en fed rejse eller andet. 

Synes også nonfirmation er lidt sært :-).

Jeg valgte ikke at blive konfirmeret, da jeg ikke tror på gud. Jeg vidste, at der ikke ville blive nogen fest eller gaver. Men det var jeg fuldkommen ligeglad med. Ville faktisk have været ked af, at nogen troede jeg var "sådan en", der blot ville konfirmeres for gavernes skyld. Er det virkelig usædvanligt? Lidt ærgerligt egentligt. 

(Disclaimer: det her er sådan jeg har det men har fuld respekt og forståelse for at andre gør tingene på andre måder end jeg gør. I do me - you do you)

Vi er faktisk uenige herhjemme. Jeg håber på vores børn ikke vil konfirmeres fordi jeg ikke tror på Gud og synes ikke at man som ungt menneske bør lokkes ind i en tro med udsigt til fest og gaver som jeg husker det var fra min barndom/ungdom. Måske har det ændret sig, det håber jeg da. Jeg husker det som en stor konkurrence om hvem fik flest penge og vildeste fest, dyreste tøj til Blå Mandag osv. så det nærmest var mini-bryllupper der blev holdt, og så kan jeg godt blive sådan lidt “Rasmus modsat”/det gider jeg ikke være en del af for så handler det ikke om kirke, tro, tradition men om show-off. 

Min mand vil gerne de bliver konfirmeret for traditionens skyld. Det var også ham der bestemte vi skulle giftes i kirke og at vores børn skulle døbes. Og dér gav jeg mig fordi det betød meget for ham og festerne ville vi holde alligevel, så der “gik ikke noget af mig” ved at vi også havde den kirkelige del med. Så måske gør jeg det igen, hvis det igen er noget der er meget vigtigt for ham og/eller børnene, men nok med krav om at det bliver low key og med et tilbud om et alternativ, fx en rejse. Eller et kompromis bestående af en lille fest med kun de allernærmeste og en rejse for familien. Mest fordi jeg ikke synes det skal være et mini bryllup. 

Heldigvis er der længe til det evt er aktuelt så vi kan nå at vende emnet herhjemme mange gange endnu 

Jeg blev konfirmeret pga tradition og fordi jeg ønskede det. Jeg var også blevet det hvis der ikke havde været fest og gaver.

Jeg håber at mine børn vil konfirmeres men jeg vil ikke presse dem. Det bliver ikke med mega gaver eller vilde transportmidler men en fest med familien. Hvis de vil borgerligt konfirmeres er det også fint, men non-firmation synes jeg er noget pjat (som en anden skriver virker det mærkeligt at fejre at man ikke siger ja til Gud).

Vi er gift i kirke og børnene er døbt. Et enkelt barn er også bisat fra kirken og det gør nok også at vi er lidt tættere forbundet til den og jeg håber, at der er mere mellem himmel og jord end man lige kan se. Det har jeg brug for at tro på.