Et crush

Anonym skriver:

oz ������

:p dum vane.. oz=også.. 

Anonym skriver:

Hun er 23.. men tror måske der er lidt daddy issues pga hård opvækst.. 

But still.. 23.. hvis hun har daddy issues, ville hun gå ud og få sig en ældre kæreste, ikke lægge an på sin søsters kæreste… der er altså noget situationsfornemmelse der ikke er helt rigtigt.. er du sikker på hun ikke er kognitivt skadet, somehow?
no offense, men det lyder som adfærd fra en udviklingshæmmet.. 

Nu har jeg godt nok ikke nogle søstre. Men hvis jeg havde og hun lagde han på min kæreste. Så havde jeg sagt direkte til hende og fået kæresten til det også “så *navn* nu stopper du altså ! Han/jeg er ikke interesseret og du er voldsomt upassende. Kan du ikke fatte det så skal du bare holde dig helt og aldeles væk fra mig/ham”. Ville ikke engang pakke det ind eller sige det pænt hvis det er sagt flere gange i forvejen. 

Jeg tænker egentlig også, at I bare skal møde op begge to, og så snak med din familie om på forhånd, at hvis hun gør noget upassende, så bed hende gå- NU. Så må hun jo forlade boligen. Hun er voksen, kan tænke selv og har et sted at gå hen. Så opfør dig normalt ellers så er døren der ?

Anonym skriver:

Lidt rodet opslag.. 

Mig og min kæreste venter barn sammen.. står i den situation at han nu er nervøs for at komme med op og besøge min familie pga min søster.. hun er åbenbart endt i at ha et crush på ham.. hun tager ikk et nej som et svar.. siger vi direkte til hende at hun ikk skal klistrer op a ham, går der 2 min, så gør hun det igen.. både ham, mig og resten a min familie har sagt til hende at han ikk bryder sig om den adfærd hun har overfor ham.. 

 

Hvordan pokker ville i håndtere det?  

Men hvad er det hun gør? Klistrer op af ham - hvordan det?

Mor11 skriver:

But still.. 23.. hvis hun har daddy issues, ville hun gå ud og få sig en ældre kæreste, ikke lægge an på sin søsters kæreste… der er altså noget situationsfornemmelse der ikke er helt rigtigt.. er du sikker på hun ikke er kognitivt skadet, somehow?
no offense, men det lyder som adfærd fra en udviklingshæmmet.. 

Nu ved vi jo ikke, hvor gammel TS’ kæreste er. Heller ikke, hvad der helt konkret ligger i at “klistre op ad ham”. Det er da uden tvivl for meget, siden hele familien bemærker det, men at dømme det som udtryk for kognitive skader og som adfærd fra en udviklingshæmmet er nok lige at stramme den, når man ikke har overværet det. 

Mor og meget mere skriver:

Nu ved vi jo ikke, hvor gammel TS’ kæreste er. Heller ikke, hvad der helt konkret ligger i at “klistre op ad ham”. Det er da uden tvivl for meget, siden hele familien bemærker det, men at dømme det som udtryk for kognitive skader og som adfærd fra en udviklingshæmmet er nok lige at stramme den, når man ikke har overværet det. 

Uanset alder på kæresten, er det altså  afvigende adfærd for en 23 årig, i en eller anden grad. Det er ikke normalt at man som 23 årig ikke forstår grænsen, når hele familien siger det højt. 

jeg giver ingen diagnoser, men jeg synes ikke det er irrelevant at tænke i de baner - ts skriver søsteren har haft en hård opvækst. Det kan sagtens sætte nogen spor i hendes adfærd og evne til at læse mennesker/sociale spilleregler. men er ikke sikkert man som familie tænker over det, fordi “hun er jo bare Marie”.  

Mor og meget mere skriver:

Nu ved vi jo ikke, hvor gammel TS’ kæreste er. Heller ikke, hvad der helt konkret ligger i at “klistre op ad ham”. Det er da uden tvivl for meget, siden hele familien bemærker det, men at dømme det som udtryk for kognitive skader og som adfærd fra en udviklingshæmmet er nok lige at stramme den, når man ikke har overværet det. 

Han er 38.. og klistre op af som i: konstant berøring, altid sidde tæt.. hvis det ikk var for at han skubbede hende væk, ville hun kramme hele tiden og sidde på skødet.. jeg ved hun har et par diagnoser og mistænker at hun har stoppet hendes behandling.. og udviklingshæmmet er IKKE en a dem 

Mor11 skriver:

Uanset alder på kæresten, er det altså  afvigende adfærd for en 23 årig, i en eller anden grad. Det er ikke normalt at man som 23 årig ikke forstår grænsen, når hele familien siger det højt. 

jeg giver ingen diagnoser, men jeg synes ikke det er irrelevant at tænke i de baner - ts skriver søsteren har haft en hård opvækst. Det kan sagtens sætte nogen spor i hendes adfærd og evne til at læse mennesker/sociale spilleregler. men er ikke sikkert man som familie tænker over det, fordi “hun er jo bare Marie”.  

Altså hun har et par diagnoser(ikke udviklingshæmmet).. men vold i hjemmet, en psykisk syg mor, 8 år i plejefamilie.. volden stoppede da vores far skred og ikk ville ha kontakt.. så ja tror det er det der sidder i hende, så hun mangler de "begrænsninger" hvis man kan kalde det det..