Jeg har et problem, der gør mig meget ked af det. Min mand og jeg har været sammen i 8 år, og jeg får en meget klar fornemmelse af, at min svigermor ikke kan lide mig. Det er mange ting, fx er hun altid skeptisk, når min mand fortæller om mig, og det er som om hun synes, at jeg er en dårlig kone, fordi min mand og jeg bidrager ligeværdigt i parforholdet husligt, praktisk, mental load. Vi har det så godt sammen, min mand har fået en familie med mig. Jeg har aldrig nogensinde opført mig dårligt overfor hende.
Jeg er en meget meget venlig, høflig og velopdragen person. Viser interesse og spørger ind. Jeg har aldrig gjort noget dårligt ever ift min Svigerfamilie.
Da jeg mødte hende i starten, var hun meget kritisk overfor min mands x, som han har en datter med. Jeg har et rigtig godt forhold til datteren, og samarbejdet med xen er fint. Men hun var tydelig om, at hun ikke kunne udstå xen.
Min mand har forsøgt at tale med hende flere gange og tage i forsvar, men jeg tror det er vigtigt at forstå om hende, at hun er ret gammel og meget af den gamle skole. Hun er på ingen måde en føle føle type og er ret firkantet og kontant. Så hun er ikke sådan en, man kan sætte sig ned med og fortælle, hvad man føler. Det er også som om hun misforstår det forhold, at jeg er introvert. Jeg deltager i samtaler og spørger som sagt ind når vi ses, men jeg er ikke den mest snakkende type. Det er bare min personlighed.
Nu er hun vendt på en tallerken ift xen. De er blevet venner på Facebook, og hun liker hver evig eneste ting, xen ligger op. Også alt min mand ligger op. Men hun liker aldrig nogensinde mine opslag, heller ikke når det er om hendes børnebørn. Jeg ved godt, det kan virke fjollet, men sammen med alt det andet, så virker det enormt demonstrativt, og jeg forstår ikke, hvorfor hun pludselig favoriserer xen. Hun er også begyndt at koordinere sociale aftaler med min mands datter gennem xen i stedet for min mand, selv om det er når datteren er hos os.
Jeg er rådvild. En del af mig har ikke lyst til at kæmpe for relationen, når hun kan indtage den indstilling mod en meget venlig og omsorgsfuld person, der gør hendes søn meget lykkelig, men omvendt mister jeg også lysten til at ses, fordi jeg bliver meget angst.
Hvad tænker i?