Ikke let situation

Dette er ikke helt let. 

Min søster og jeg er meget tætte og deler stort set alt med hinanden. Vi har begge et barn - min søster og hendes kæreste vil gerne have et mere. Min mand og jeg vil ikke - jeg tager p piller. De er i behandling pt. Jeg finder så ud af jeg er helt og aldeles uplanlagt gravid. CHOK!! Der er ikke så meget tvivl. Selvom jeg synes det er svært at tage beslutningen skal vi ikke have et barn mere. Da min søster er i behandling fortæller jeg hende ikke om det, da jeg ikke vil såre hende. Den dag jeg tager den første pille, der skal stoppe graviditeten ringer hun til mig. Jeg er selvom jeg ikke ønsker det ret emotionel og kan simpelthen ikke lyve for hende, da hun spørger, hvad der er galt. Så jeg fortæller det. Hun bliver meget ulykkelig og også lidt vred over, at jeg fortalte det. Ja, det skulle jeg nok ikke have gjort. Men jeg var selv også lidt ulykkelig. Hun siger nogle lidt hårde ting om min mand (da det mest var ham, der ikke ville have flere børn. Jeg ville i udgangspunktet heller ikke. Men stadig svært når man står med en positiv test). Såsom at han må holde den i bukserne, hvis ikke han vil have flere. Men jeg tog jo p piller. Så forventede da det var nok prævention. Jeg ville bestemt ikke såre hende og ville ønske, jeg havde holdt min mund lukket. Men for sent nu.

Nogen gode råd til, hvordan jeg/vi kan komme videre? 

Anonym skriver:

Dette er ikke helt let. 

Min søster og jeg er meget tætte og deler stort set alt med hinanden. Vi har begge et barn - min søster og hendes kæreste vil gerne have et mere. Min mand og jeg vil ikke - jeg tager p piller. De er i behandling pt. Jeg finder så ud af jeg er helt og aldeles uplanlagt gravid. CHOK!! Der er ikke så meget tvivl. Selvom jeg synes det er svært at tage beslutningen skal vi ikke have et barn mere. Da min søster er i behandling fortæller jeg hende ikke om det, da jeg ikke vil såre hende. Den dag jeg tager den første pille, der skal stoppe graviditeten ringer hun til mig. Jeg er selvom jeg ikke ønsker det ret emotionel og kan simpelthen ikke lyve for hende, da hun spørger, hvad der er galt. Så jeg fortæller det. Hun bliver meget ulykkelig og også lidt vred over, at jeg fortalte det. Ja, det skulle jeg nok ikke have gjort. Men jeg var selv også lidt ulykkelig. Hun siger nogle lidt hårde ting om min mand (da det mest var ham, der ikke ville have flere børn. Jeg ville i udgangspunktet heller ikke. Men stadig svært når man står med en positiv test). Såsom at han må holde den i bukserne, hvis ikke han vil have flere. Men jeg tog jo p piller. Så forventede da det var nok prævention. Jeg ville bestemt ikke såre hende og ville ønske, jeg havde holdt min mund lukket. Men for sent nu.

Nogen gode råd til, hvordan jeg/vi kan komme videre? 

Sikke en situation.. 

Jeg vil mene, at hun overdriver. Bare fordi hun øsnker sig et barn mere, betyder det ikke at det er det I også gøre. I deler alt og det er der altså ikke noget galt i, hun er nok mere sårbar ifl. Dette emne, men kan ikke være det bekendt synes jeg. 

Synes at du skal vente nogle dage, og så snakke med din søs igen. Fortæl hende hvordan du har det, og at du havde brug for hende ligesom hun har brug for dig.

Alonebreak skriver:

Sikke en situation.. 

Jeg vil mene, at hun overdriver. Bare fordi hun øsnker sig et barn mere, betyder det ikke at det er det I også gøre. I deler alt og det er der altså ikke noget galt i, hun er nok mere sårbar ifl. Dette emne, men kan ikke være det bekendt synes jeg. 

Synes at du skal vente nogle dage, og så snakke med din søs igen. Fortæl hende hvordan du har det, og at du havde brug for hende ligesom hun har brug for dig.

Du har helt ret i begge dele. At hun er mere sårbar i forhold til emnet. Men også at jeg virkelig har haft brug for hende. Men af respekt for hendes situation har jeg ikke fortalt det. Og lige nu ville jeg sådan ønske, jeg kunne tage det tilbage. 

Men det er et godt råd. Jeg venter et par dage og snakker med hende igen.

Tak

Jeg synes virkelig hun er tarvelig, om hun er i behandling eller ej. Man SKAL kunne være der for hinanden, så det er en grim, grim opførelse fra hendes side:

1) Man skal som sagt kunne være der for hinanden, og så må man slå i puden efter man har lagt på, hvis det alligevel påvirker én

2) Du sidder i en mega sårbar situation LIGE NU som I ringer sammen. . 

3) Du ER på prævention, det er et uheld. Det er jer, som er ofre i en graviditet og hele efterspillet, som I ellers havde forsøgt at beskytte jer imod.

Du/I fortjener en undskyldning, som I selvfølgelig ikke kan få, da I selvfølgelig ikke kan bede om en, og fordi hun formentlig slet ikke tænker så langt at give en selv. 

Øv for en situation.

Anonym skriver:

Jeg synes virkelig hun er tarvelig, om hun er i behandling eller ej. Man SKAL kunne være der for hinanden, så det er en grim, grim opførelse fra hendes side:

1) Man skal som sagt kunne være der for hinanden, og så må man slå i puden efter man har lagt på, hvis det alligevel påvirker én

2) Du sidder i en mega sårbar situation LIGE NU som I ringer sammen. . 

3) Du ER på prævention, det er et uheld. Det er jer, som er ofre i en graviditet og hele efterspillet, som I ellers havde forsøgt at beskytte jer imod.

 

Du/I fortjener en undskyldning, som I selvfølgelig ikke kan få, da I selvfølgelig ikke kan bede om en, og fordi hun formentlig slet ikke tænker så langt at give en selv. 

 

Øv for en situation.

Helt enig. Det er forståeligt at hun bliver ked af det, men det er vigtigt man i så fald kan tage sig af sine følelser uden det skal gå udover TS. Synes det er vigtigt man kan dele svære ting og være ærlig med hvad der sker i ens liv - og også forvente at blive mødt med respekt og omsorg selvom modparten kan blive triggeret af det.

så TS du har intet gjort forkert, det kan dog tyde på at du har en søster der har svært ved at rumme egne følelser og håndtere dem.

Hvis du er så sikker på at I ikke skal have flere, var det så ikke en ide at en af jer blev steriliseret, så I ikke risikerer uheld ?

Jeg forstår godt din søster (selvom jeg ikke selv har stået i det samme). Det må være hårdt at kæmpe for at få et barn og så opleve at andre bare trækker en abort

Så jeg synes faktisk det er ret egoistisk at fortælle hende det og forvente trøst/støtte af hende 

Hvis du er så sikker på at I ikke skal have flere, var det så ikke en ide at en af jer blev steriliseret, så I ikke risikerer uheld ?

Jeg forstår godt din søster (selvom jeg ikke selv har stået i det samme). Det må være hårdt at kæmpe for at få et barn og så opleve at andre bare trækker en abort

Så jeg synes faktisk det er ret egoistisk at fortælle hende det og forvente trøst/støtte af hende 

Jeg har taget p piller så var sikker på det var nok prævention! Åbenbart ikke.

Jeg har ikke forventet støtte og trøst. Og pga hendes situation fortalte jeg hende det ikke, da jeg opdagede det. Men hun ringede lige da jeg havde været til gynækolog og ja jeg kunne altså ikke lyve og finde på en anden grund til, at jeg lød mærkelig. Jeg ‘trækker ikke bare en abort’. Det er rent faktisk ikke særlig sjovt at gå igennem. Og som jeg skriver flere gange fortryder jeg bittert jeg fortalte hende det. 

Anonym skriver:

Hvis du er så sikker på at I ikke skal have flere, var det så ikke en ide at en af jer blev steriliseret, så I ikke risikerer uheld ?

Jeg forstår godt din søster (selvom jeg ikke selv har stået i det samme). Det må være hårdt at kæmpe for at få et barn og så opleve at andre bare trækker en abort

Så jeg synes faktisk det er ret egoistisk at fortælle hende det og forvente trøst/støtte af hende 

Soonmom, er det mon dig?

Sikke en mangel på empati.

Anonym skriver:

Hvis du er så sikker på at I ikke skal have flere, var det så ikke en ide at en af jer blev steriliseret, så I ikke risikerer uheld ?

Jeg forstår godt din søster (selvom jeg ikke selv har stået i det samme). Det må være hårdt at kæmpe for at få et barn og så opleve at andre bare trækker en abort

Så jeg synes faktisk det er ret egoistisk at fortælle hende det og forvente trøst/støtte af hende 

Hun valgte jo IKKE at sige noget. Men søster ringer LIGE efter hun har fået det gjort, og TS får sagt det, hun er lige gået igennem noget skrækkeligt.. slap dog af..trækker en abort? Seriøst?? 

Anonym skriver:

Hvis du er så sikker på at I ikke skal have flere, var det så ikke en ide at en af jer blev steriliseret, så I ikke risikerer uheld ?

Jeg forstår godt din søster (selvom jeg ikke selv har stået i det samme). Det må være hårdt at kæmpe for at få et barn og så opleve at andre bare trækker en abort

Så jeg synes faktisk det er ret egoistisk at fortælle hende det og forvente trøst/støtte af hende 

En sterilisation er en operation, som, ligesom andre operationer, giver risiko for komplikationer. Derudover er der ret lang ventetid på at blive steriliseret, så det er altså ikke lige "bare". 

De har jo beskyttet sig, men uheld sker. Søsteren får hverken nemmere eller sværere ved at blive gravid af at TS får en abort,så jeg synes godt nok at dit indlæg er hårdt.

Til TS: stort kram til dig, det er en hård situation at stå i og jeg håber at du har nogle du kan snakke om det med.