4 år generthed

Hej.

Ligeså fræk og en bandit som min 4 årige dreng er herhjemme, ligeså gernert er han i visse situationer, feks hvis han får gæster/lege kammerater, der kan godt gå 15-20 minutter hvor han enten gemmer sig bag mig, eller går lidt væk.

I børnehaven kan han godt have morgener hvor han lige står 5 minutter bag mig, inden han løber ud og leger, han er ikke en med mange venner, har to bedste venner som han leger med.

Jeg var stik modsat som barn, og havde mange venner.

Vil gerne høre fra andre, der har et barn der har det sådan, hvordan gør i for at både anerkende at det er helt okay at have det sådan, men samtidig hjælpe til med at møde "verdnen" måske med mere åbne arme i fremtiden?

Vi har også sådan en fyr. Han er meget genert og vil ikke lege eller snakke med andre i starten. Han tør op derefter og kan bedre "tolerere" gæster eller børnene i børnehaven. Han har nogle få venner, som han leger med. Indimellem leger han bare for sig selv. Jeg tænker, det alt sammen er helt normalt. Og jeg ser det kun som et sundhedstegn, at børn udviser en vis skepsis og generthed mod andre. Jeg har selv været som min søn er. Jeg siger til ham, at det er iorden at være genert, men jeg fortæller ham også, at det er vigtigt at have et par venner at lege med også. Jeg kan stadig have en form for generthed, hvor jeg føler en slags "ubehagelighed" over at snakke med fremmede. Ikke noget der hæmmer mig i min hverdag, men jeg er stadig genert - på min egen måde. Jeg har en fin vennekreds, jeg har et rigtig godt forhold til mine kolleger, jeg er godt gift. Så... Din søn (tror jeg), har brug for forståelse og beskyttelse mod den omverden, han er genert overfor. Han skal nok vokse sig fra den værste generthed og få vigtige venner.

Jeg vil også sige, det er så vigtig og respektere det og ikke presse for meget. Det er sådan han er og han skal nok vokse fra det værste.

min datter har lidt af det, men jeg havde det mere som barn. Og det værste var simpelthen at alle altid kommenterede det og satte mig i bås som hende den generte - så jeg har altid følt mig forkert på den. Er fint vokset fra det og er ikke som sådan genert idag, men kan godt synes det stadig er “lidt ubehageligt” at være i større forsamlinger uden jeg rigtig kender nogen. Men jeg synes det er så fint at vi alle er forskellige

Anonym skriver:

Hej.

Ligeså fræk og en bandit som min 4 årige dreng er herhjemme, ligeså gernert er han i visse situationer, feks hvis han får gæster/lege kammerater, der kan godt gå 15-20 minutter hvor han enten gemmer sig bag mig, eller går lidt væk.

I børnehaven kan han godt have morgener hvor han lige står 5 minutter bag mig, inden han løber ud og leger, han er ikke en med mange venner, har to bedste venner som han leger med.

Jeg var stik modsat som barn, og havde mange venner.

Vil gerne høre fra andre, der har et barn der har det sådan, hvordan gør i for at både anerkende at det er helt okay at have det sådan, men samtidig hjælpe til med at møde "verdnen" måske med mere åbne arme i fremtiden?

Din søn er helt normal og har en ganske sund reaktion på fremmede og mennesker i det hele taget. Der er intet der skal fikses, derimod vil han blomstre af at blive mødt som han er og accepteret og at hans generthed ikke bliver gjort til et problem eller noget der skal ændres. 
Det vil komme med tiden når han lærer at han kan være sig selv og derved får mere selvværd og tør flere situationer så længe han føler han har en tryg base han altid kan komme tilbage til  

Du kan ikke gøre andet end at lade ham være hvem han er. Han skal nok vokse fra det med at gemme sig for andre.

RB90 skriver:

Jeg vil også sige, det er så vigtig og respektere det og ikke presse for meget. Det er sådan han er og han skal nok vokse fra det værste.

min datter har lidt af det, men jeg havde det mere som barn. Og det værste var simpelthen at alle altid kommenterede det og satte mig i bås som hende den generte - så jeg har altid følt mig forkert på den. Er fint vokset fra det og er ikke som sådan genert idag, men kan godt synes det stadig er “lidt ubehageligt” at være i større forsamlinger uden jeg rigtig kender nogen. Men jeg synes det er så fint at vi alle er forskellige

Jeg var også "hende den generte" og er aldrig vokset fra det

Anonym skriver:

Jeg var også "hende den generte" og er aldrig vokset fra det

Men derfor er du jo god nok som du er

Verden ville kedelig hvis alle var “råbe højt typen” Hvilket jeg i øvrigt heller aldrig er blevet