Er det dårligt at have flere end to børn?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

27. marts 2023

Anonym

Du svarer jo selv på spørgsmålet. For jer er det ikke dårligt at have flere end to børn. Men folk kommenterer jo altid ud fra deres eget perspektiv - uanset hvad det så handler om (børn, partnere, job, bolig etc). Vi har et barn og skal ikke have flere. Og det er der også nogen, der synes er mærkeligt. Jeg er oprigtigt talt ligeglad. 

Husker jeg havde en kollega med fire børn, der lidt nedladende sagde til mig en dag "Wow hvor har du meget tid" fordi jeg læste tysk på aftenskole. Hvortil jeg svarede "Jeg tror ikke, jeg har mere tid allokeret end du har. Jeg bruger den bare anderledes". Igen ud fra den livssituation hun selv er i. 

 

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

27. marts 2023

Anonym

Jeg forstår godt, hvad du mener. Jeg tror, det er meget typisk at få den reaktion, hvis man stikker lidt ud fra det normale.

Jeg har ligesom dig fire børn. De er mellem 8, 6 og 3 år samt 6 mdr., og jeg føler også, at vi skal forsvare vores valg til tider. Hvis vi fx ikke har 100 % styr på alt, hvis børnene ikke opfører sig ‘korrekt’, hvis vi glemmer at pakke skiftetøj, hue eller whatever til børnehaven. Hvis vi forældre virker trætte, eller hvis vores parforhold skranter, så bliver det ofte kædet sammen med, at vi har (for) mange børn - altså flere end gennemsnittet.

Og ja, jeg synes da også, at det er hårdt at have (små) børn til tider, og især flere af dem samtidig, men jeg elsker også vores store familie og alle vores unger, kaoset, rodet og bunkerne af vasketøj. Jeg har dog også måtte vælge fra. Bl.a. arbejder jeg ikke nu, mens børnene er små for at være sikkert på at have tid til dem alle, mens de er små.

En lille krølle er, at jeg selv er enebarn af en enlig mor, og jeg ved, at min mor ofte fik kommentarer på, at det var synd, at jeg ikke havde søskende, og jeg blev drillet med, at min familie ikke var en rigtig familie, når det kun var mig og min mor. Alt udenfor de normale 1,8 børn og en kernefamilie giver bare anledning til spørgsmål og spekulationer åbenbart.

Anmeld Citér

27. marts 2023

Soonmom

Jeg er også mor til fire og ja kan godt genkende kommentarer om at vi må have travlt, men det har alle børnefamilier vel ? Og ja der er altid noget at lave, men det er jo bare dejligt tænker jeg. Synes ikke jeg får så meget om det må være hårdt, den fik jeg mere ved de to første som var pseudotvillinger, har ikke tænkt det som at folk de synes det er dårligt, så længe man har overskud til sine børn og ikke bare laver institutionsbørn og har brug for ferie alene osv. Så ser jeg intet galt i det, der er folk der ikke engang burde have haft 1 barn

Anmeld Citér

27. marts 2023

Lullu67

Entotrefire skriver:

Jeg er mor til fire børn. Jeg er gift med deres far. Vi har hus, bil og råd til det vi synes man som familie skal have råd til. Vi har uddannelser, min mand har et godt job. Jeg har det primære ansvar for hjemmet. 

Det var det materielle.

Vi har det godt. Vi har glade, trygge, velfungerende børn. De har krudt i numsen, som mange andre børn, især den næstmindste. Men hun er 4 år. Vi ved at det er en krævende alder.

Men! Folk har det med at italesætte, både overfor min mand og jeg og også overfor børnene, at det da må være virkelig hårdt, alt for travlt, ingen tid til børnene hver især - osv. osv.

Det er bare ikke sådan vi har det - og jeg tror heller ikke at børnene har det sådan. 

Men det gør mig faktisk ked af det og jeg føler at folk fortæller os at det vi har valgt er forkert. At det er synd for børnene. Jeg bliver især ked af det, når det bliver italesat foran børnene. Ofte ved jeg ikke hvad jeg skal svare. 

Jeg er fortaler for at alle mennesker indretter sig som de vil, hvis det er nogenlunde velovervejet. Vi havde ikke fået fire børn, hvis vi arbejdsmæssigt begge var karrieremennesker.

Er der andre der oplever noget lignende?

 



Sikke ærgerligt at i skal forsvare jeres valg! Generelt synes jeg det er en ærgerlig tendens at folk føler, at de bare kan nedgøre andres liv på alle mulige måder. 

Jeg har kæmpe respekt for alle, om de ikke vælger børn eller har 4 eller flere. Det vigtigste er trods alt at man har det godt og befinder sig er sted som gør en glad hver dag  

Jeg har et barn, nummer to på vej og jeg synes faktisk at i er mega seje, at i har sat 4 skønne børn i verden. 

Anmeld Citér

27. marts 2023

Måskemor



Jeg er mor til fire børn. Jeg er gift med deres far. Vi har hus, bil og råd til det vi synes man som familie skal have råd til. Vi har uddannelser, min mand har et godt job. Jeg har det primære ansvar for hjemmet. 

Det var det materielle.

Vi har det godt. Vi har glade, trygge, velfungerende børn. De har krudt i numsen, som mange andre børn, især den næstmindste. Men hun er 4 år. Vi ved at det er en krævende alder.

Men! Folk har det med at italesætte, både overfor min mand og jeg og også overfor børnene, at det da må være virkelig hårdt, alt for travlt, ingen tid til børnene hver især - osv. osv.

Det er bare ikke sådan vi har det - og jeg tror heller ikke at børnene har det sådan. 

Men det gør mig faktisk ked af det og jeg føler at folk fortæller os at det vi har valgt er forkert. At det er synd for børnene. Jeg bliver især ked af det, når det bliver italesat foran børnene. Ofte ved jeg ikke hvad jeg skal svare. 

Jeg er fortaler for at alle mennesker indretter sig som de vil, hvis det er nogenlunde velovervejet. Vi havde ikke fået fire børn, hvis vi arbejdsmæssigt begge var karrieremennesker.

Er der andre der oplever noget lignende?

 



Vi har tre børn, og det er der klart nogle som mener er “vildt”. For os er det meget normalt - vi kommer begge fra en søskendeflok på 4. Og synes da at mange har tre børn nu om dage?

Især min mand har fået mange kommentarer fra kolleger om, at tre børn er mange. 
Folk opfatter jo livet ud fra deres egen navle, og jeg tror, at folk ofte har behov for at ytre sig om andres valg fordi de måske også bliver lidt usikre på deres egne valg, eller oprigtigt bliver bekræftet i, at det for DEM ville være for meget. Tror ikke der er noget ondt i det, men forstår sagtens, den følelse du beskriver.

Så ja, vi oplever noget lignende trods vi kun har tre børn.

Næste gang folk taler om den slags overfor børnene, ville jeg sige noget i stil med, at “vi får så dejlige børn, at vi var nødt til at få fire”, eller at “børnene er så skønne og nemme, så det går faktisk rigtig godt”. Så hører børnene, at I voksne ikke ser et problem, og folk får måske også lidt svært ved at fortsætte i det negative spor.

Anmeld Citér

28. marts 2023

Anonym

Jeg tænker også altid mit, når jeg møder forældre med mere end to børn, men det er bare fordi, jeg ikke selv kunne drømme om at have flere end det.

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.