Min søn er vred på mig

Skriver lidt i håb om nogen måske har siddet i sådan en situation eller har en ide om hvad der kan være galt. Sagen er den min søn på 7 år altid været en følsom gut men også det mest omsorgsfulde lille væsen Jeg kender kys og kram og han siger tit han elsker mig.  Jeg er skilt fra deres far stifter ny familie vi skal have en lille søster her i april. Han har en lillebror på 4 år også vi er lige flytte sammen med min kæreste og der kommer som sagt en baby om lidt.  Vi kører 7/7 ordning og vi føler selv det vare fungere 100 procent mellem mig og deres far 

Vi har været ramt af sygdom/ børnesår influenza i en uge nu og havde idaf skolehjem samtale bliver enige  mig og min eksmand om han tager mødet og jeg bliver hjemme med de syge drenge og han så facetimer mig efter mødet og fortæller hvordan det er gået. 

Ren skolemæssigt ingenting at komme efter men læren fortæller min eks han virker meget vred på mig og hans lillebror og har sagt nogle ting om mig og lillebror som min eks ikke engang vil nævne og måske os meget godt for en hormonel kvinde her ikke vide alt i detaljer for jeg ved jo han elsker mig og jeg elsker ham.  

Mig og min eks bliver hurtige enige om han kommer først og vi selvfølgelig skal finde den bedste løsning for ham her og nu og han måske i en periode skal være mere hos far end mig lige nu men tanken om skille ham og hans lillebror ad gør mig så ondt også. Og hvorfor han er vred på os ved Jeg ikke måske det hele er for meget for ham og han bare har brug for ro i en periode 

Nogle af jer der har delebørn hvor den ene er mere hos far eller mor og hvordan fungere det ? Jeg har så svært ved takle det hele lige nu   vil selvfølgelig gøre det bedste for min søn så han ikke går og er vred indeni.  

Anonym skriver:

Skriver lidt i håb om nogen måske har siddet i sådan en situation eller har en ide om hvad der kan være galt. Sagen er den min søn på 7 år altid været en følsom gut men også det mest omsorgsfulde lille væsen Jeg kender kys og kram og han siger tit han elsker mig.  Jeg er skilt fra deres far stifter ny familie vi skal have en lille søster her i april. Han har en lillebror på 4 år også vi er lige flytte sammen med min kæreste og der kommer som sagt en baby om lidt.  Vi kører 7/7 ordning og vi føler selv det vare fungere 100 procent mellem mig og deres far 

Vi har været ramt af sygdom/ børnesår influenza i en uge nu og havde idaf skolehjem samtale bliver enige  mig og min eksmand om han tager mødet og jeg bliver hjemme med de syge drenge og han så facetimer mig efter mødet og fortæller hvordan det er gået. 

Ren skolemæssigt ingenting at komme efter men læren fortæller min eks han virker meget vred på mig og hans lillebror og har sagt nogle ting om mig og lillebror som min eks ikke engang vil nævne og måske os meget godt for en hormonel kvinde her ikke vide alt i detaljer for jeg ved jo han elsker mig og jeg elsker ham.  

Mig og min eks bliver hurtige enige om han kommer først og vi selvfølgelig skal finde den bedste løsning for ham her og nu og han måske i en periode skal være mere hos far end mig lige nu men tanken om skille ham og hans lillebror ad gør mig så ondt også. Og hvorfor han er vred på os ved Jeg ikke måske det hele er for meget for ham og han bare har brug for ro i en periode 

Nogle af jer der har delebørn hvor den ene er mere hos far eller mor og hvordan fungere det ? Jeg har så svært ved takle det hele lige nu   vil selvfølgelig gøre det bedste for min søn så han ikke går og er vred indeni.  

Jeg ville først og fremmest kontakte læreren og bede om at høre nærmere. Hvis det er et stort problem, som påvirker din søns trivsel, så kan jeg simpelthen ikke forstå, at det først bliver taget op til en skole-hjem-samtale, som du end ikke deltager i. I mine øjne er det uprofessionelt at “sprænge bomber” til skole-hjem-samtalerne - som lærere bør/skal vi kontakte forældrene ved svære og alvorlige emner og ikke vente, til vi alligevel mødes til en samtale. 
Jeg synes heller ikke, det er okay, at det bliver sagt til din eksmand, så han skal referere det for dig, når det nu er relationen mellem dig og din søn, det omhandler. Og jeg kan faktisk ikke forstå, at du vil affinde dig med ikke at kende detaljerne. Hormoner eller ej, så bør du da vide, hvad der konkret er tale om. 

Jeg har intet belæg for at tro, at din eksmands referat ikke er helt sandfærdigt. Men han kan jo altså have opfattet det sagte mere alvorligt, end der er belæg for. 

Før du tyr til nogle drastiske tiltag som at ændre på samværet - hvilket i øvrigt også kan få den effekt, at din søn vil føle sig kasseret/svigtet af dig - skal du da kende til det, læreren har fortalt, til bunds. Det er ikke sikkert, at det er en dårlig løsning at lade ham være mere hos sin far, men grundlaget for den beslutning skal være baseret på, at I begge kender hele historien. Så bed læreren om en snak. 

Mor og meget mere skriver:

Jeg ville først og fremmest kontakte læreren og bede om at høre nærmere. Hvis det er et stort problem, som påvirker din søns trivsel, så kan jeg simpelthen ikke forstå, at det først bliver taget op til en skole-hjem-samtale, som du end ikke deltager i. I mine øjne er det uprofessionelt at “sprænge bomber” til skole-hjem-samtalerne - som lærere bør/skal vi kontakte forældrene ved svære og alvorlige emner og ikke vente, til vi alligevel mødes til en samtale. 
Jeg synes heller ikke, det er okay, at det bliver sagt til din eksmand, så han skal referere det for dig, når det nu er relationen mellem dig og din søn, det omhandler. Og jeg kan faktisk ikke forstå, at du vil affinde dig med ikke at kende detaljerne. Hormoner eller ej, så bør du da vide, hvad der konkret er tale om. 

Jeg har intet belæg for at tro, at din eksmands referat ikke er helt sandfærdigt. Men han kan jo altså have opfattet det sagte mere alvorligt, end der er belæg for. 

Før du tyr til nogle drastiske tiltag som at ændre på samværet - hvilket i øvrigt også kan få den effekt, at din søn vil føle sig kasseret/svigtet af dig - skal du da kende til det, læreren har fortalt, til bunds. Det er ikke sikkert, at det er en dårlig løsning at lade ham være mere hos sin far, men grundlaget for den beslutning skal være baseret på, at I begge kender hele historien. Så bed læreren om en snak. 

Godt svar

Mor og meget mere skriver:

Jeg ville først og fremmest kontakte læreren og bede om at høre nærmere. Hvis det er et stort problem, som påvirker din søns trivsel, så kan jeg simpelthen ikke forstå, at det først bliver taget op til en skole-hjem-samtale, som du end ikke deltager i. I mine øjne er det uprofessionelt at “sprænge bomber” til skole-hjem-samtalerne - som lærere bør/skal vi kontakte forældrene ved svære og alvorlige emner og ikke vente, til vi alligevel mødes til en samtale. 
Jeg synes heller ikke, det er okay, at det bliver sagt til din eksmand, så han skal referere det for dig, når det nu er relationen mellem dig og din søn, det omhandler. Og jeg kan faktisk ikke forstå, at du vil affinde dig med ikke at kende detaljerne. Hormoner eller ej, så bør du da vide, hvad der konkret er tale om. 

Jeg har intet belæg for at tro, at din eksmands referat ikke er helt sandfærdigt. Men han kan jo altså have opfattet det sagte mere alvorligt, end der er belæg for. 

Før du tyr til nogle drastiske tiltag som at ændre på samværet - hvilket i øvrigt også kan få den effekt, at din søn vil føle sig kasseret/svigtet af dig - skal du da kende til det, læreren har fortalt, til bunds. Det er ikke sikkert, at det er en dårlig løsning at lade ham være mere hos sin far, men grundlaget for den beslutning skal være baseret på, at I begge kender hele historien. Så bed læreren om en snak. 

Enig!

Mor og meget mere skriver:

Jeg ville først og fremmest kontakte læreren og bede om at høre nærmere. Hvis det er et stort problem, som påvirker din søns trivsel, så kan jeg simpelthen ikke forstå, at det først bliver taget op til en skole-hjem-samtale, som du end ikke deltager i. I mine øjne er det uprofessionelt at “sprænge bomber” til skole-hjem-samtalerne - som lærere bør/skal vi kontakte forældrene ved svære og alvorlige emner og ikke vente, til vi alligevel mødes til en samtale. 
Jeg synes heller ikke, det er okay, at det bliver sagt til din eksmand, så han skal referere det for dig, når det nu er relationen mellem dig og din søn, det omhandler. Og jeg kan faktisk ikke forstå, at du vil affinde dig med ikke at kende detaljerne. Hormoner eller ej, så bør du da vide, hvad der konkret er tale om. 

Jeg har intet belæg for at tro, at din eksmands referat ikke er helt sandfærdigt. Men han kan jo altså have opfattet det sagte mere alvorligt, end der er belæg for. 

Før du tyr til nogle drastiske tiltag som at ændre på samværet - hvilket i øvrigt også kan få den effekt, at din søn vil føle sig kasseret/svigtet af dig - skal du da kende til det, læreren har fortalt, til bunds. Det er ikke sikkert, at det er en dårlig løsning at lade ham være mere hos sin far, men grundlaget for den beslutning skal være baseret på, at I begge kender hele historien. Så bed læreren om en snak. 

Jeg kunne ikke selv have skrevet det bedre! jeg er meget enig!

Mor og meget mere skriver:

Jeg ville først og fremmest kontakte læreren og bede om at høre nærmere. Hvis det er et stort problem, som påvirker din søns trivsel, så kan jeg simpelthen ikke forstå, at det først bliver taget op til en skole-hjem-samtale, som du end ikke deltager i. I mine øjne er det uprofessionelt at “sprænge bomber” til skole-hjem-samtalerne - som lærere bør/skal vi kontakte forældrene ved svære og alvorlige emner og ikke vente, til vi alligevel mødes til en samtale. 
Jeg synes heller ikke, det er okay, at det bliver sagt til din eksmand, så han skal referere det for dig, når det nu er relationen mellem dig og din søn, det omhandler. Og jeg kan faktisk ikke forstå, at du vil affinde dig med ikke at kende detaljerne. Hormoner eller ej, så bør du da vide, hvad der konkret er tale om. 

Jeg har intet belæg for at tro, at din eksmands referat ikke er helt sandfærdigt. Men han kan jo altså have opfattet det sagte mere alvorligt, end der er belæg for. 

Før du tyr til nogle drastiske tiltag som at ændre på samværet - hvilket i øvrigt også kan få den effekt, at din søn vil føle sig kasseret/svigtet af dig - skal du da kende til det, læreren har fortalt, til bunds. Det er ikke sikkert, at det er en dårlig løsning at lade ham være mere hos sin far, men grundlaget for den beslutning skal være baseret på, at I begge kender hele historien. Så bed læreren om en snak. 

Tak for dit gode brugbare svar jeg tror bare jeg er lidt chokket for vi ser det ikke at han skulle være vred på mig og hans lillebror på nogen måde, de har deres søskende uenigheder ind imellem men det jo småting, han kommer over krammer min kæreste da han kommer hjem idag og siger han har savnet ham. Jeg tror bare lige det hele den omvæltning med flytning ø, lille søster på vej osv der er svært for ham.  Men ham og hans bror ser jeg som de bedste venner de leger og putter sammen

Og når det så er sagt er jeg enig i det ikke virker professionel af hende, jeg stod qlene med hende i min søns klasse lokale den ene dag hvor hun frit har kunne nævne det for mig, skrevet med hende på aula osv og snakket med hende for 14 dage siden ang anden problem som pludselig ikke var så alvorlig alligevel da jeg mødte op på skolen Jeg  faktisk rigtig ked af det... men hun har heller aldrig rigtig været min smag men altid prøvet vise mig fra den positive side men det her rammer mig virkelig fordi det omhandler mig som mor

Anonym skriver:

Skriver lidt i håb om nogen måske har siddet i sådan en situation eller har en ide om hvad der kan være galt. Sagen er den min søn på 7 år altid været en følsom gut men også det mest omsorgsfulde lille væsen Jeg kender kys og kram og han siger tit han elsker mig.  Jeg er skilt fra deres far stifter ny familie vi skal have en lille søster her i april. Han har en lillebror på 4 år også vi er lige flytte sammen med min kæreste og der kommer som sagt en baby om lidt.  Vi kører 7/7 ordning og vi føler selv det vare fungere 100 procent mellem mig og deres far 

Vi har været ramt af sygdom/ børnesår influenza i en uge nu og havde idaf skolehjem samtale bliver enige  mig og min eksmand om han tager mødet og jeg bliver hjemme med de syge drenge og han så facetimer mig efter mødet og fortæller hvordan det er gået. 

Ren skolemæssigt ingenting at komme efter men læren fortæller min eks han virker meget vred på mig og hans lillebror og har sagt nogle ting om mig og lillebror som min eks ikke engang vil nævne og måske os meget godt for en hormonel kvinde her ikke vide alt i detaljer for jeg ved jo han elsker mig og jeg elsker ham.  

Mig og min eks bliver hurtige enige om han kommer først og vi selvfølgelig skal finde den bedste løsning for ham her og nu og han måske i en periode skal være mere hos far end mig lige nu men tanken om skille ham og hans lillebror ad gør mig så ondt også. Og hvorfor han er vred på os ved Jeg ikke måske det hele er for meget for ham og han bare har brug for ro i en periode 

Nogle af jer der har delebørn hvor den ene er mere hos far eller mor og hvordan fungere det ? Jeg har så svært ved takle det hele lige nu   vil selvfølgelig gøre det bedste for min søn så han ikke går og er vred indeni.  

Et eller andet sted har jeg også bare lyst til skrive til hende på aula lige nu men om det klogt ved jeg ikke....

Anonym skriver:

Et eller andet sted har jeg også bare lyst til skrive til hende på aula lige nu men om det klogt ved jeg ikke....

Vent til i morgen. Køl ned, men så skriv noget ala

Hej, 

Jeg har snakket med X omkring samtalen igår. Vi er begge meget bekymret for det du fortalte. Kan vi få et møde omkring det, så vi bedst muligt kan hjælpe vores barn? 

Mvh X og Y

Jeg er helt enig i den første besvarelse  og jeg synes det er drastisk at ændre samvær nu.

har selv delebarn og nye søskende med min nuværende kæreste, måske er det sagt i en hurtig vending. Det er også en omvæltning med søskende og han har måske brug for at blive set mere  Jeg tænker det derfor vil have modsatte virkning “at blive skubbet væk” men god ide med en ordentlig snak med læreren

Du har allerede fået nogle meget kompetente og brugbare svar, så her har jeg ikke mere at tilføje, men jeg har et relateret råd. 

Jeg rejser rigtigt meget med mit arbejde, så listen over skole-hjem samtaler, infomøder. mv hvor jeg ikke er hjemme er ganske lang. Hos os løser vi det ofte ved at jeg er med på telefonen, så min mand ringer mig op, sætter mig på medhør og lægger telefonen på bordet. Det er ikke så godt som at være der selv, men det er bedre end ingenting og måske en metode du kunne bruge en anden gang hvis det ikke lige er muligt at være der begge to.