Min mand tager ikk hensyn

Hej, jeg skriver da min mand virkelig er begyndt at gøre mig ked af det. Det er sådan at jeg har været kræftsyg, blev opereret for kræft for 2 mdr siden. 

Han var sød og kærlig i perioden men nu her efter jeg er blevet opereret er han begyndt at bruge skældsord og hvis jeg bare gør en lille ting forkert bliver han sur og råber og skriger af mig.. 

Føler slet ikk han tager hensyn.

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre og hvordan jeg overhovedet finder mig i det..

Jeg går ofte og har det dårligt, da jeg ikke ved hvad jeg skal stille op..

Havde brug for at komme ud med det til nogen

Anonym skriver:

Hej, jeg skriver da min mand virkelig er begyndt at gøre mig ked af det. Det er sådan at jeg har været kræftsyg, blev opereret for kræft for 2 mdr siden. 

Han var sød og kærlig i perioden men nu her efter jeg er blevet opereret er han begyndt at bruge skældsord og hvis jeg bare gør en lille ting forkert bliver han sur og råber og skriger af mig.. 

Føler slet ikk han tager hensyn.

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre og hvordan jeg overhovedet finder mig i det..

Jeg går ofte og har det dårligt, da jeg ikke ved hvad jeg skal stille op..

Havde brug for at komme ud med det til nogen

Kan han måske have fået en form for reaktion ovenpå din sygdom der gør at han reagerer på den måde? 

Kræft er jo en sygdom der skræmmer de fleste. Så måske han har gået og brændt inde med sin egen angst for at miste dig i den periode hvor han har været der for dig hele tiden og nu kommer det hele op til overfladen nu når du er i bedring. 

Lyder usympatisk. Har du snakket med ham om det, altså når røgen har lagt sig efter han har skældt dig ud? Altså spørge uden det lyder som et angreb. 

Anonym skriver:

Kan han måske have fået en form for reaktion ovenpå din sygdom der gør at han reagerer på den måde? 

Kræft er jo en sygdom der skræmmer de fleste. Så måske han har gået og brændt inde med sin egen angst for at miste dig i den periode hvor han har været der for dig hele tiden og nu kommer det hele op til overfladen nu når du er i bedring. 

Det kan også være, men han gider ikke engang bruge tid med mig. Han spørger heller aldrig hvordan jeg har det

Minime2018 skriver:

Lyder usympatisk. Har du snakket med ham om det, altså når røgen har lagt sig efter han har skældt dig ud? Altså spørge uden det lyder som et angreb. 

Ja det har jeg flere gange, han begynder bare med at svine ekstra til og sige at jeg er dum, og jeg ikke tager hensyn fx er der nogle ting jeg ikk selv kan klarer herhjemme men gør det stadig, fx støvsugning osv. Og nogle gange kan jeg bede ham pænt om han ikke lige vil hjælpe så begynder han med at sige du kan godt selv du fejler ikke noget mere

Anonym skriver:

Ja det har jeg flere gange, han begynder bare med at svine ekstra til og sige at jeg er dum, og jeg ikke tager hensyn fx er der nogle ting jeg ikk selv kan klarer herhjemme men gør det stadig, fx støvsugning osv. Og nogle gange kan jeg bede ham pænt om han ikke lige vil hjælpe så begynder han med at sige du kan godt selv du fejler ikke noget mere

Hold da magle et røvhul! Jeg havde overvejet om det var en jeg gad bruge mit dyrbare liv på. Specielt når man har haft kræft inde på livet. 

Havde sagt: Hør her mester! Nu har jeg prøvet sige det til dig på en pæn måde flere gange, men du hører tydeligvis ikke efter. Jeg har haft kræft, er pisse sårbar - har været meget bange og er det stadig. Tager du dig ikke sammen og støtter mig eller i det mindste taler pænt til mig, så tror jeg ikke vi to har en fremtid sammen. Capiche?? 

Jeg ville måske også kræve at han tog med i parterapi hvis ikke det er en mulighed at nå ind til ham. 

Anonym skriver:

Det kan også være, men han gider ikke engang bruge tid med mig. Han spørger heller aldrig hvordan jeg har det

Det er også frustrerende og super hårdt det forstår jeg godt. 
Og ved jo selvfølgelig heller ikke om det er det. Men hvis det skulle være det, så giver det mening at han trækker sig fordi han er bange indeni men ikke ved hvordan han skal udtrykke det. 

Har du prøvet at spørger ham hvordan han har det? 
Uden at sige nævne hans måde at være på. Altså ikie noget med at sige “har du det dårligt siden du sviner mig til hele tiden” men mere bare sådan. “Hvordan har du det oven på hele det her sygdomsforløb med operation osv?” 

Jeg har selv haft kræft og det der gjorde allermest ondt bagefter var når ens nære sagde hurra så er du rask og så skal du da bare være glad for det er væk og nu er alt tilbage til det gamle. Men frygten forsvinder ikke og man er ikke bare happy go lucky bare fordi man er ærklæret rask. Det skal han forstå, og I kan evt bruge kræftens bekæmpelse til at bearbejde det - både som patient og pårørende. 

Hvordan var han og behandlede han dig inden du fik kræft?

Altså er det ny adfærd fra hans side efter din sygdom eller var han også sådan inden.

Hvorfor er du sammen med ham?