bordplan, hvad fungerer bedst?

Det kommer an på parret. Er der gang i parret, så overfor hinanden. Men er parret introverte ville jeg sætte dem ved siden af hinanden. Jeg vil 100% tage hensyn til det enkelte par og ikke skærer alle over en karm. Vi skal selv holde konfirmation til foråret og det er sådan, at vi vil gøre med vores bordplan

Jeg synes det afhænger lidt af anledningen. Til fx et bryllup vil jeg helst have min mand ved min side. 
Og måske også konfirmation eller som minimum overfor. 

Vi har forældrefester på vores børns skoler. Og første gang vi var med, skulle vi trække en seddel og vi kendte ikke en sjæl. Det var virkelig underligt og kan huske vi begge tænkte det var sådan lidt tungt. Men så snart vi havde fået sat os, blev det bare super hyggeligt, selvom vi ikke kendte dem vi sad ved bord ved. I løbet aftenen splittede vi op og der satte vi os så sammen. Men det var på en måde en god og fed måde at få nye bekendtskaber på. Fik fx et godt kendskab til en der kunne hjælpe os med noget og vi omvendt kunne hjælpe dem med noget. Men ikke nogen vi kommer sammen med privat. 

Panther skriver:

Som udgangspunkt splitter man vel efter traditionen gifte (veletablerede) par ad. Synes personligt det er ret kedeligt, hvis man ikke kan konversere med andre og have en hyggelig middag med spændende nyt input uden at sidde på lårene af sin partner.
Men hvis det er det, der giver mest mening for jer (og giver den bedste fest), så er det selvfølgelig det I skal gøre.

Jeg er så enig. Foretrækker klart at blive mikset med andre - og tager selvfølgelig medansvar for at få en samtale i gang med nye ansigter. 
I min svigerfamilie sidder de derimod mand ved siden af kone ved siden af (konens) bror ved siden af brorens kone ved siden af … osv. Eftersom de ses  meget ofte i familien, bliver det i mine øjne nogle mærkelige fester med isolerede familie- og vennegrupper, som kun taler med dem, de omgås med normalt - og al anden kontakt begrænser sig til goddag og farvel. 
Men! - jeg må også anerkende, at det miksede er en dårlig ide for mennesker, der er generte, usikre eller introverte, og jeg kan da godt se i bakspejlet, at jeg/vi har sat nogle af min mands familiemedlemmer i en svær og grænseoverskridende situation ved at skille dem ad fra deres partnere eller søskende, fordi det i mit hoved ville være fedt for dem at tale med min underholdende onkel eller en af vores gode venner. 

Så det er en øvelse, der kræver finfølelse og balancegang, når alle skal have en god oplevelse. 

Panther skriver:

Som udgangspunkt splitter man vel efter traditionen gifte (veletablerede) par ad. Synes personligt det er ret kedeligt, hvis man ikke kan konversere med andre og have en hyggelig middag med spændende nyt input uden at sidde på lårene af sin partner.
Men hvis det er det, der giver mest mening for jer (og giver den bedste fest), så er det selvfølgelig det I skal gøre.

Det har jeg én gang været udsat for og det var rædsomt. Jeg h.a.d.e.r. sådanne sociale sammenkomster med mange mennesker og folk jeg ikke kender. Jeg kommer til bryllup/fødselsdage/konfirmation osv for at fejre dem jeg er inviteret af, ikke for at møde ny mennesker. Jeg er introvert og kan, når det er rigtig slemt, næsten få angstsymptomer ved at blive splittet fra min mand i selskaber, hvor man måske kender 2-4 personer. Resultatet er at jeg har en elendig dag og går vildt tidligt fordi jeg bliver fysisk dårlig

Det ved dem der inviterer også ofte, heldigvis

Så ts i kender parrene bedst -hvem vil være mest tryg ved at sidde ved siden af partner og hvem er mere udadvendt?  Mam behøver jo ikke gøre det ens for alle

Mor og meget mere skriver:

Jeg er så enig. Foretrækker klart at blive mikset med andre - og tager selvfølgelig medansvar for at få en samtale i gang med nye ansigter. 
I min svigerfamilie sidder de derimod mand ved siden af kone ved siden af (konens) bror ved siden af brorens kone ved siden af … osv. Eftersom de ses  meget ofte i familien, bliver det i mine øjne nogle mærkelige fester med isolerede familie- og vennegrupper, som kun taler med dem, de omgås med normalt - og al anden kontakt begrænser sig til goddag og farvel. 
Men! - jeg må også anerkende, at det miksede er en dårlig ide for mennesker, der er generte, usikre eller introverte, og jeg kan da godt se i bakspejlet, at jeg/vi har sat nogle af min mands familiemedlemmer i en svær og grænseoverskridende situation ved at skille dem ad fra deres partnere eller søskende, fordi det i mit hoved ville være fedt for dem at tale med min underholdende onkel eller en af vores gode venner. 

Så det er en øvelse, der kræver finfølelse og balancegang, når alle skal have en god oplevelse. 

Jeg er helt enig - at lave bordplan er en kunst, som få tager helt så alvorligt, som man faktisk burde.

Maricella skriver:

Det har jeg én gang været udsat for og det var rædsomt. Jeg h.a.d.e.r. sådanne sociale sammenkomster med mange mennesker og folk jeg ikke kender. Jeg kommer til bryllup/fødselsdage/konfirmation osv for at fejre dem jeg er inviteret af, ikke for at møde ny mennesker. Jeg er introvert og kan, når det er rigtig slemt, næsten få angstsymptomer ved at blive splittet fra min mand i selskaber, hvor man måske kender 2-4 personer. Resultatet er at jeg har en elendig dag og går vildt tidligt fordi jeg bliver fysisk dårlig

Det ved dem der inviterer også ofte, heldigvis

Så ts i kender parrene bedst -hvem vil være mest tryg ved at sidde ved siden af partner og hvem er mere udadvendt?  Mam behøver jo ikke gøre det ens for alle

Angst er selvfølgelig en anden liga, og som jeg også skrev, skal TS da gøre hvad hun synes bedst. Det er bare traditionel takt og tone at skille etablerede par ad.

Panther skriver:

Angst er selvfølgelig en anden liga, og som jeg også skrev, skal TS da gøre hvad hun synes bedst. Det er bare traditionel takt og tone at skille etablerede par ad.

Det er ikke fordi jeg har diagnosticerer angst, jeg er bare voldsomt introvert jeg ved det er kotyme at sige at gifte skilles ad, fordi de bedre "kan klare det". Jeg appelerede blot til ikke at gøre det af kotyme men tænke på den enkelte gæst også -sådan at alle kan få en god fest. Netop fordi at det godt kan være ekstremt ubehageligt at blive skilt fra måsle det eneste menneske til festen, som man har en chance for at sidde tæt ved

Det er ikke fordi jeg har diagnosticerer angst, jeg er bare voldsomt introvert jeg ved det er kotyme at sige at gifte skilles ad, fordi de bedre "kan klare det". Jeg appelerede blot til ikke at gøre det af kotyme men tænke på den enkelte gæst også -sådan at alle kan få en god fest. Netop fordi at det godt kan være ekstremt ubehageligt at blive skilt fra måsle det eneste menneske til festen, som man har en chance for at sidde tæt ved

Jeg er 100% med dig her. Jeg er også introvert og har oplevet ved flere lejligheder at blive placeret omringet af folk jeg ikke rigtig kender og det er rædselsfuldt. Jeg behøver ikke sidde ved siden af min partner og der må også gerne være folk i nærheden jeg ikke kender, men det skal helst være en god blanding. 

Maricella skriver:

Det er ikke fordi jeg har diagnosticerer angst, jeg er bare voldsomt introvert jeg ved det er kotyme at sige at gifte skilles ad, fordi de bedre "kan klare det". Jeg appelerede blot til ikke at gøre det af kotyme men tænke på den enkelte gæst også -sådan at alle kan få en god fest. Netop fordi at det godt kan være ekstremt ubehageligt at blive skilt fra måsle det eneste menneske til festen, som man har en chance for at sidde tæt ved

Jeg synes nu også, at jeg er giver udtryk for hhv min personlige holdning OG derudover at hun skal gøre som hun føler bedst for at få den bedste fest.