Jeg føler, børnehaven "ødelægger" min søn

Jeg er mor til en 5 (snart 6)-årig dreng. Han har altid været et intelligent og meget følsomt barn. Jeg gik hjemme med ham, til han var 15 måneder, hvorefter han startede i dagpleje. En erfaren dagplejer, hvor der var ro på.
Min søn var glad og trivedes!

Så startede han i børnehave og den dag, jeg afleverede ham der første gang, følte jeg, at jeg begik en forbrydelse mod hans personlighed. Han er født på et "uheldigt tidspunkt", i forhold til hvornår de rykker børn op, så han startede som yngstemand på en stue med større børn. Han er rimelig "tilbage" socialt og var meget bange. Han mistrivedes, men som kom der heldigvis corona og han kunne komme hjem igen - og da de vendte tilbage var det udenfor og korte dage. Det var godt og han fik det bedre. (Der var dog stadig problemer med mistrivsel og et stort behov han havde for at trække sig midt på dagen - men hans pædagog gik på orlov og han var ladt i et års tiden uden pædagog!)

Med tiden har han vænnet sig til det, er med socialt og det værste er, at jeg kan mærke, at han er "blevet hærdet". Han har vænnet sig til støjen, til de fremmede voksne (stor udskiftning blandt vikarer og tildels også fast personale), til at blive overset, til at høre ekstremt grimt sprog og lege voldelige lege med krig og dræberdukken Chucky. Til at lyserød er forkert (han elskede glimmer og lyserød før og nu tør han ikke engang bruge lyserød, når han tegner) og til at man nogle gange ikke skal sladre, for "så bliver XX sur og skælder ud". Til at mobbe de andre børn af forskellige grunde og anarkiet på legepladsen, hvor der aldrig er nok voksne til at holde øje, så børnene laver deres egne regler.

Nu har vi jo haft vinterferie og før det var han syg - det giver næsten 14 dage hjemme. Og efter virkelig at have sat grænser og givet ham rigtig meget kvalitetstid, så har jeg langsomt fået min dreng tilbage. Han er igen sød og kærlig. Han har et normalt sprog. Han kan godt sige prut og numse og grine vildt meget, men det er på en mere normal måde. Han skyder mig ikke med sin "minigun" (pegefinger) og snakker ikke om krig og dræberdukker...

Jeg er så ked af, at det føles som om børnehaven ødelægger ham. At jeg skal bruge flere uger på at komme ind til min rigtige dreng, når vi får ferie (det er altid sådan, men er dog blevet værre).
Som om han, der blev født så klog og normal, bare skal puttes ind i en kasse, hvor man leger krig og hader piger og lyserødt. Jeg kan mærke, at han bliver forandret og jeg kan ikke lade være at bilde mig ind, at hvis han var kommet i en anden børnehave, hvor der var færre børn og mere udetid, f.eks. en skovbørnehave eller steiner eller lignende, så ville han ikke være denne voldsomme, grænsesøgende slambert, som han er blevet til. Der er tidspunkter, hvor jeg næsten ikke kan kende ham og føler at hans opdragelse er fuldstændig ude af mine hænder...

Det er en ret ringe børnehave, normeringen er ad H til!!! På hans stue er der 28 børn og én virkelig kompetent pædagog. Så er der en pædagogmedhjælper og dagens vikar. Det er sindssygt.

Er det mon bare hans udvikling? Kan I andre genkende det? Bliver han sig selv igen eller er han bare "en dreng, for drenge er jo drenge"?
(Han starter gudskelov i skole efter sommerferien, men hans lillebror har 3 år tilbage. Han er ikke helt ligeså følsom.)

Det kunne havde været min søn du skriver om….

min er luge fyldt 5, han passer ikke ned i en ordinær kasse. Han har høj intelligens og børnehaven og de andre børn er slet ikke noget for ham. Det er en pinsel for ham at gå der og han bliver aldrig glad for det, da de ikke kan møde ham på hans “frekvens”.  Jeg gruer for hvilken skole han kan passe ind i, så hans livsglæde ikke slukkes. Jeg håber på den ene side at han bliver bedre til at passe ind og på den anden side, elsker jeg at se ham blomstre når han bliver mødt som den han er

Anonym skriver:

Det kunne havde været min søn du skriver om….

min er luge fyldt 5, han passer ikke ned i en ordinær kasse. Han har høj intelligens og børnehaven og de andre børn er slet ikke noget for ham. Det er en pinsel for ham at gå der og han bliver aldrig glad for det, da de ikke kan møde ham på hans “frekvens”.  Jeg gruer for hvilken skole han kan passe ind i, så hans livsglæde ikke slukkes. Jeg håber på den ene side at han bliver bedre til at passe ind og på den anden side, elsker jeg at se ham blomstre når han bliver mødt som den han er

Har du overvejet at skrive din søn op på en lilleskole eller privatskole evt? 

Jeg synes, det lyder som en børnehave, der ikke fungerer for godt. Jeg ville nok overveje, om lillebror skulle gå et andet sted, hvis der er andre tilbud i nærheden, der giver mening.

Men det kan også være en børnegruppe i børnehaven, der har udviklet en dårlig kultur. Bliver der gjort noget for at arbejde med det? Min dreng lyder lidt som din - intelligent og tænksom, følsom og sin egen. Han endte i en storebørnsgruppe i børnehaven, hvor han ikke passede ind. En gruppe drenge, der gik meget op i at være seje og stærke og hårde ved hinanden. Han tilpassede sig så godt nok ikke som din - han var i stedet efterladt lidt alene, indtil han heldigvis fandt sammen med et par piger. Men personalet i børnehaven var opmærksomme på denne drengegruppe og arbejdede med at udvikle en mere positiv kultur.

Det kan være svært for det pædagogiske personale at ændre en dårlig kultur i en børnegruppe - men jeg synes ikke det er i orden, hvis der foregår mobning og grimt sprog, uden der er nogle voksne der forsøger at arbejde med det. Så for mig ville det nok være det afgørende for, om lillebror skulle blive der.

Selvfølgelig er der også en del af det, der handler om, at din dreng løsriver sig og forsøger sig frem med forskellige ‘identiteter’, afprøver nogle ting derhjemme, som han har set andre gøre i børnehaven, for at se hvordan det påvirker jer. Tænker det er normalt, at kammerater og venner langsomt får mere og mere indflydelse på, hvad man synes er sejt og spændende. Men jeg synes også, det lyder noget voldsomt, at du nærmest ikke føler du kan genkende ham.

Jeg ved ikke, om der er noget førskole, eller om han skal blive i børnehaven til august. Hvis han skal blive der i et halvt års tid endnu, så ville jeg tale med pædagogerne om det, du oplever, og spørge hvad de tænker om kulturen brændt børnene, og om det er noget, de arbejder med eller hvad. Og måske ville jeg også overveje om han skal have lov at starte på en frisk på en anden skole end flertallet. 

Anonym skriver:

Har du overvejet at skrive din søn op på en lilleskole eller privatskole evt? 

Ja og leder efter den rette skole til ham, og håber på at finde den

Jeg ved ikke, om det er børnehaven generelt eller om der bare er et meget uheldigt miljø i den drengegruppe, min søn er en del af. Hans bedste ven er simpelthen en ballademager og min søn synes, det er så spændende, så han er med på den værste. Jeg har set dem lege til legeaftaler og generelt drengens adfærd på legepladsen og der er ingen tvivl om, at det er ham, der er en lille hersker. Den tidligere pædagog, som desværre gik fra, forsøgte at hjælpe min søn til andre venskaber, fordi denne lille frækkert, har dårlig indflydelse på min søn. Men nu har han været under hans indflydelse i 3 år.

På sin vis er det jo "heldigt" at min søn har tilpasset sig miljøet i gruppen, men det er synd, at det er sket på bekostning af hans oprigtige natur - som jeg håber, han kan få noget tilbage af, når han starter i skole - selvom den vilde dreng skal i samme skole.

Jeg ville på sin vis gerne tage en snak med pædagogen om dette (jeg har hevet fat i hende omkring det med, at min søn ikke tør tegne med lyserød), men hun står jo fagligt alene med de der 28-30 børn, hvoraf flere har meget større problemer end min søn, så jeg ved slet ikke, om det nytter noget...

Anonym skriver:

Jeg ved ikke, om det er børnehaven generelt eller om der bare er et meget uheldigt miljø i den drengegruppe, min søn er en del af. Hans bedste ven er simpelthen en ballademager og min søn synes, det er så spændende, så han er med på den værste. Jeg har set dem lege til legeaftaler og generelt drengens adfærd på legepladsen og der er ingen tvivl om, at det er ham, der er en lille hersker. Den tidligere pædagog, som desværre gik fra, forsøgte at hjælpe min søn til andre venskaber, fordi denne lille frækkert, har dårlig indflydelse på min søn. Men nu har han været under hans indflydelse i 3 år.

På sin vis er det jo "heldigt" at min søn har tilpasset sig miljøet i gruppen, men det er synd, at det er sket på bekostning af hans oprigtige natur - som jeg håber, han kan få noget tilbage af, når han starter i skole - selvom den vilde dreng skal i samme skole.

Jeg ville på sin vis gerne tage en snak med pædagogen om dette (jeg har hevet fat i hende omkring det med, at min søn ikke tør tegne med lyserød), men hun står jo fagligt alene med de der 28-30 børn, hvoraf flere har meget større problemer end min søn, så jeg ved slet ikke, om det nytter noget...

Har en idé, ved ikk om du allerede har prøvet. Men hvad med at lave nogle legeaftaler med nogle af de andre og knapt så vilde børn i fritiden? Måske han kan få lidt mere nuancerede venskaber på den måde som han så danner bedre relationer med når han er i børnehaven? 

Jeg synes det lyder lidt voldsomt at ligge al ansvaret over på børnehaven , der findes selvfølgelig dårlige børnehaver, men det kommer altså også an på barnet og hvordan opdragelsen er.

Min nr 2 og nr 3(indtil viderer) har aldrig sagt et grimt ord, på trods af at det var italesat af pædagogerne at der var et rigtig grimt sprog derover på et tidspunkt. Min nr 1 fangede det og tog det med hjem, så når han er gal kommer der grimme gloser. (Tænke det er temperament spørgsmål og personligheden).

Men børn vokser og ændre sig. Alle mine har været væsentlig mere fredelige og medgørlige som små, så vokser de op og der kommer andre udfordringer

Jeg siger ikke at børnehaven lyder god. For det tænker jeg ikke, men voldsomt at sige at børnehaven ødelægger dit barn , og jeg tænker også hvis det var din opfattelse fandt i vel en anden til den lille?

Er begge udgaver af din dreng ikke lige rigtige? I bhv er han ved at lære hvem han er, og hvordan han får sagt til og fra i sociale sammenhænge, tester sproget og grænserne af og finder sit ståsted. Hjemme tanker du ham op på omsorg og samvær, som gir ham tilliden til at udvikle sig. Du vil gerne holde ham mild og uspoleret, bhv livet er en øvelse i spilleregler, begge kasser har værdi��

Anonym skriver:

Jeg er mor til en 5 (snart 6)-årig dreng. Han har altid været et intelligent og meget følsomt barn. Jeg gik hjemme med ham, til han var 15 måneder, hvorefter han startede i dagpleje. En erfaren dagplejer, hvor der var ro på.
Min søn var glad og trivedes!

Så startede han i børnehave og den dag, jeg afleverede ham der første gang, følte jeg, at jeg begik en forbrydelse mod hans personlighed. Han er født på et "uheldigt tidspunkt", i forhold til hvornår de rykker børn op, så han startede som yngstemand på en stue med større børn. Han er rimelig "tilbage" socialt og var meget bange. Han mistrivedes, men som kom der heldigvis corona og han kunne komme hjem igen - og da de vendte tilbage var det udenfor og korte dage. Det var godt og han fik det bedre. (Der var dog stadig problemer med mistrivsel og et stort behov han havde for at trække sig midt på dagen - men hans pædagog gik på orlov og han var ladt i et års tiden uden pædagog!)

Med tiden har han vænnet sig til det, er med socialt og det værste er, at jeg kan mærke, at han er "blevet hærdet". Han har vænnet sig til støjen, til de fremmede voksne (stor udskiftning blandt vikarer og tildels også fast personale), til at blive overset, til at høre ekstremt grimt sprog og lege voldelige lege med krig og dræberdukken Chucky. Til at lyserød er forkert (han elskede glimmer og lyserød før og nu tør han ikke engang bruge lyserød, når han tegner) og til at man nogle gange ikke skal sladre, for "så bliver XX sur og skælder ud". Til at mobbe de andre børn af forskellige grunde og anarkiet på legepladsen, hvor der aldrig er nok voksne til at holde øje, så børnene laver deres egne regler.

Nu har vi jo haft vinterferie og før det var han syg - det giver næsten 14 dage hjemme. Og efter virkelig at have sat grænser og givet ham rigtig meget kvalitetstid, så har jeg langsomt fået min dreng tilbage. Han er igen sød og kærlig. Han har et normalt sprog. Han kan godt sige prut og numse og grine vildt meget, men det er på en mere normal måde. Han skyder mig ikke med sin "minigun" (pegefinger) og snakker ikke om krig og dræberdukker...

Jeg er så ked af, at det føles som om børnehaven ødelægger ham. At jeg skal bruge flere uger på at komme ind til min rigtige dreng, når vi får ferie (det er altid sådan, men er dog blevet værre).
Som om han, der blev født så klog og normal, bare skal puttes ind i en kasse, hvor man leger krig og hader piger og lyserødt. Jeg kan mærke, at han bliver forandret og jeg kan ikke lade være at bilde mig ind, at hvis han var kommet i en anden børnehave, hvor der var færre børn og mere udetid, f.eks. en skovbørnehave eller steiner eller lignende, så ville han ikke være denne voldsomme, grænsesøgende slambert, som han er blevet til. Der er tidspunkter, hvor jeg næsten ikke kan kende ham og føler at hans opdragelse er fuldstændig ude af mine hænder...

Det er en ret ringe børnehave, normeringen er ad H til!!! På hans stue er der 28 børn og én virkelig kompetent pædagog. Så er der en pædagogmedhjælper og dagens vikar. Det er sindssygt.

Er det mon bare hans udvikling? Kan I andre genkende det? Bliver han sig selv igen eller er han bare "en dreng, for drenge er jo drenge"?
(Han starter gudskelov i skole efter sommerferien, men hans lillebror har 3 år tilbage. Han er ikke helt ligeså følsom.)

Troede det var standard i alle børnehaver, at de blev flyttet fra vuggestue til børnehave når de er ca 2 år og 10 måneder. Flytter de dem kun EN gang om året i jeres?