Ensom og usikker

Jeg er gravid med mit andet barn og jeg lider voldsomt af kvalme. Jeg blev glad da jeg så den positive test men på en eller anden måde føler jeg mig enormt ensom, usikker på det hele og ked af det ofte. 
Jeg glæder mig ikke rigtig endnu og det skammer jeg mig over samtidig med jeg er bange for at der går noget galt inden NF. 

(Jeg er kun i uge 9)

Jeg har nogle gange tænkt om det er begyndelsen på en fødselsdepression, fordi jeg ikke rigtig er glad. Jeg kender ingen som har haft en, så jeg ved ikke hvornår og hvordan sådan en starter.
Den konstante kvalme nat og dag gør det bestemt ikke lettere.

jeg håber du har lyst til at svare

Jeg har selv oplevet at have slem kvalme og det gør altså bare at man ikke glæder sig så meget. Jeg nåede et punkt hvor jeg tænkte at jeg ikke ville være gravid og en gang overvejede jeg faktisk at springe ud af vinduet fordi det var så slemt. Det var dag og nat og slem kvalme. Desværre endte den graviditet i en SA. 

Men det kan godt blive starten på en fødselsdepression. Jeg ville derfor kontakte lægen og få en snak, så det kan forebygges. 

Sender en masse kram og du må ikke slå dig selv i hovedet.

Kære du. Hormonerne er begyndt at indfinde sig, og kvalme kan være klaustrofobisk fordi det er hæmmende. Det er helt naturligt at være rundt på gulvet.  Det behøver ikk være depression, bare vær god ved dig selv og nævn det for læge/jordemoder hvis du fortsætter med at være trist og bekymret  

Det skal nok gå altsammen

Hej med dig.

Jeg tænker også, at det er helt normalt - hormoner, kvalme, træthed og så tanken om de store ændringer der kommer til at ske. Det gjorde også mig ret moody, de gange jeg har været gravid.

Sidst jeg var gravid, led jeg simpelthen så meget af træthed gennem hele graviditeten. Og der var der flere gange, hvor jeg alvorligt fortrød, at jeg havde kastet mig ud i en graviditet igen. Det var 3.barn, og jeg blev virkelig meget ramt af ‘hvad tænkte vi på? Vi havde det lige så godt. Hvorfor har vi ødelagt det hele med det her?’ Jeg vil faktisk sige, at i løbet af den graviditet glædede jeg mig stort set ikke til baby skulle komme. Jeg havde intet overskud og var plaget af dårlig samvittighed over for mine børn - og dårlig samvittighed over, at jeg ikke glædede mig til baby og ikke glædede mig over at jeg var blevet gravid - som jo var ønsket og planlagt.

Anyways: Baby kom, og alt blev faktisk bedre - det har været min bedste barsel med mindst ‘babyblues’, færrest nedture, mest rendyrket babylykke osv. 

Så bare fordi graviditeten er lort, behøver det ikke være starten på en fødselsdepression eller noget. Min erfaring er i hvert fald, at den træthed og de gener der er i nogle graviditeter kan tage modet fra de fleste

Du er bestemt ikke alene med de følelser. Konstant kvalme er frygteligt. Snak med din læge om ikke der er noget der kan hjælpe. For mig tog B-vitaminer toppen af kvalmen og så hjælper det med små hyppige måltider, lakrids og te.

Med der findes også stærkere kvalmemedicin og andre husråd. Og forhåbentlig går kvalmen væk efter første trimester  

Optimom skriver:

Du er bestemt ikke alene med de følelser. Konstant kvalme er frygteligt. Snak med din læge om ikke der er noget der kan hjælpe. For mig tog B-vitaminer toppen af kvalmen og så hjælper det med små hyppige måltider, lakrids og te.

Med der findes også stærkere kvalmemedicin og andre husråd. Og forhåbentlig går kvalmen væk efter første trimester  

 

 

Tak for din besked

Jeg var efterhånden prøvet det hele - også tre forskellige midler ordineret af min læge. Intet virker, jeg kan ikke engang passe mit arbejde   Jeg har kun følelsen af at det hele tiden bliver værre. 

Dutelidut skriver:

Hej med dig.

Jeg tænker også, at det er helt normalt - hormoner, kvalme, træthed og så tanken om de store ændringer der kommer til at ske. Det gjorde også mig ret moody, de gange jeg har været gravid.

Sidst jeg var gravid, led jeg simpelthen så meget af træthed gennem hele graviditeten. Og der var der flere gange, hvor jeg alvorligt fortrød, at jeg havde kastet mig ud i en graviditet igen. Det var 3.barn, og jeg blev virkelig meget ramt af ‘hvad tænkte vi på? Vi havde det lige så godt. Hvorfor har vi ødelagt det hele med det her?’ Jeg vil faktisk sige, at i løbet af den graviditet glædede jeg mig stort set ikke til baby skulle komme. Jeg havde intet overskud og var plaget af dårlig samvittighed over for mine børn - og dårlig samvittighed over, at jeg ikke glædede mig til baby og ikke glædede mig over at jeg var blevet gravid - som jo var ønsket og planlagt.

Anyways: Baby kom, og alt blev faktisk bedre - det har været min bedste barsel med mindst ‘babyblues’, færrest nedture, mest rendyrket babylykke osv. 

Så bare fordi graviditeten er lort, behøver det ikke være starten på en fødselsdepression eller noget. Min erfaring er i hvert fald, at den træthed og de gener der er i nogle graviditeter kan tage modet fra de fleste

Tak for din besked ❤️

Jeg har også flere gange tænkt om det her er det rigtige, men det ved jeg inderst inde godt at det er - jeg skal bare overleve den her tid hvor kvalmen er så slem og tankerne er så negative. 

Minime2018 skriver:

Kære du. Hormonerne er begyndt at indfinde sig, og kvalme kan være klaustrofobisk fordi det er hæmmende. Det er helt naturligt at være rundt på gulvet.  Det behøver ikk være depression, bare vær god ved dig selv og nævn det for læge/jordemoder hvis du fortsætter med at være trist og bekymret  

 

Det skal nok gå altsammen

Tak for dit svar  Jeg håber at du har ret

Dream skriver:

Jeg har selv oplevet at have slem kvalme og det gør altså bare at man ikke glæder sig så meget. Jeg nåede et punkt hvor jeg tænkte at jeg ikke ville være gravid og en gang overvejede jeg faktisk at springe ud af vinduet fordi det var så slemt. Det var dag og nat og slem kvalme. Desværre endte den graviditet i en SA. 

Men det kan godt blive starten på en fødselsdepression. Jeg ville derfor kontakte lægen og få en snak, så det kan forebygges. 

Sender en masse kram og du må ikke slå dig selv i hovedet.

Tak for svar

Jeg er ked af at høre at det endte i en SA. Havde du set hjerteblink? 

Jeg vil nævne det til min første samtale hos lægen

Tak for svar

Jeg er ked af at høre at det endte i en SA. Havde du set hjerteblink? 

Jeg vil nævne det til min første samtale hos lægen

Ja det havde jeg.

Men heldigvis har jeg fået en sund og rask bebs efterfølgende