Først og fremmest synes jeg at det er en tarvelig kommentar at komme med.
Jeg er selv enebarn, trods mine forældre ønskede sig en stor børneflok. Sådan skulle det bare ikke gå for dem. Jeg har til gengæld aldrig været ked af at være enebarn. Jeg har tætte veninder fra barndommen og har nydt de privilegier der er ved at være enebarn. Men jeg har godt nok også mødt mange fordomme og nogle passer sikkert på mig. Men meget handler jo, som du selv siger, om opdragelse. Mange af mine veninder er også enebørn (det kan man så tænke over
) og det er faktisk kun en, der her som voksen, savner søskende og det er nok egentlig fordi mandens bror ikke vil have børn og derfor får hendes børn så ikke fætre eller kusiner.
Jeg synes at det er forkert at få flere børn at den ene årsag at ens barn ikke skal være enebarn. Man skal få flere børn fordi man ønsker et barn mere. Der er ingen garanti for at søskende bliver tætte, hverken som børn eller voksne.
Men du må tale om det med din mand, dog vil jeg anbefale at du finder nogle andre argumenter frem end at det er for at jeres barn ikke skal være enebarn... Men hvis din mand ikke ønsker flere børn, så er der jo ikke så meget du kan gøre. Jo du kan give det tid og se om han ændrer mening eller du kan gå.
Det er vist ikke så længe siden der sidst var en debat om enebørn, kig eventuelt efter den, der var mange gode synspunkter
Anmeld
Citér