Nogen der kan genkende dette? Er desperat

Hvor lyder det hårdt!

Jeg har ikke så mange råd, udover at det er godt at I har fat i skolen.

Der var for nogle år siden en række programmer om børn med adhd, og der var en pige, som var blevet alt for vant til altid at få skæld ud. I stedet fik hun så en bog, som læreren skulle skrive to ting i hver dag, som hun havde gjort godt og den kom så med hjem og forældrene læste det højt og snakkede med hende lm det. Det var helt tydeligt, at hun simpelthen elskede og nød at få ros for noget også. Det kunne måske være en ide. Hvis ikke skolen er med på det, så kunne I evt gøre det derhjemme. Det kan sagtens være helt små ting - Tage sin tallerken hen, lytte efter en besked, vente, sige be om, osv.

Puha, det lyder hårdt. Mange af de adfærdsmønstrer som din søn viser kunne godt ligne dem min søn med ADHD udviser. Min søn bliver dog ikke gal og rasende, men rigtig rigtig ked af det. Det er jo forskelligt hvordan børn reagerer og også børn med ADHD.

Jeg tænker at du skal tage et møde med skolen, slå i bordet, og kræv at der holdes et møde med lærerne nu. Det er godt psykologen kommer ind over, da PPR kan sørge for at din søn får noget støtte, men det kan I ikke vente på, så der skal laves tiltag nu

Det som har hjulpet min søn rigtig meget i skolen, som jeg tænker du kan foreslå:

- en afskærmet plads i klassen. Min søn sidder forrest og yderst i lokalet bag en skræm, så han ikke kan se de andre børn i løbet af timen. Har man ADHD kan ens hjerne ikke skærme for alle de indtryk som der kommer fra sådan en larmende klasse. Det kan skærmen hjælpe på. 

- luftere/pauser. Bliver det for meget, kan han tage en lufter i løbet af timen. Bare lige 10 min hvor han går ude for sig selv, og får lidt fred. 

-ørebøffer i timerne evt.

- STRUKTUR! (Dette er en fordel for alle børn, ikke kun dem med diagnose ) Piktogrammer er rigtig god tilgang. Det behøver ikke være mega udførligt, men for vores søn hjælper det meget at de hver morgen gennemgår, hvilke timer de skal have i dagens løb. De skriver det på tavlen, og så har de en pil som de kan rykke, som dagen går.

Derudover har lærerne 3 store papirlapper. En rød, en gul og en grøn. Den røde hænger de på tavlen når der skal være helt ro, den gule når man gerne må sludre lidt, og den grønne når man må tale frit. 

Vi hjælper ham hjemmefra med piktogrammer, og gennemgår dagen hver dag inden han tager af sted.

Alle disse tiltag kan være en hjælp, og det kræver ikke alverden af skolen Håber du kan bruge det, og held og lykke med din dreng. Jeg ved hvor ondt det gør

Sensitive børn behøver ikke altid have en diagnose. selvom det er oplagt at tænke. Dit barn er på overarbejde og det kræver ro, orden og struktur. 

jeg synes din søn passer rigtig godt i den femte type af sensitive børn: 

Det er ofte det temperamentsfulde sensitive barn, som reagerer med vredes- eller raseriudbrud efter endt institutionsdag, især hvis de bliver mødt med krav og forventninger, så snart de kommer hjem, inden de har nået at holde en rolig pause og evt. fået noget at spise og drikke. Forsøg at rumme og anerkende barnets følelser, dvs. tal til følelserne og ikke adfærden (på det tidspunkt).

Det er når barnet er overvældet af stærke følelser, at det har allermest brug for at føle sig elsket. Og det er også via disse børn, at vi forældre lærer at se nærmere på vores egne følelser. Det tager min. 20 minutter, før deres system/følelser falder til ro. Når de er i færd med et følelsesmæssigt udbrud, kan de ikke regulere deres følelser. Vær så rolig og anerkendende som muligt.

Prøv at læse disse typer sensitiv. https://forogefter.dk/kendetegn-for-saerligt-sensitive-born/

Tollose skriver:

Puha, det lyder hårdt. Mange af de adfærdsmønstrer som din søn viser kunne godt ligne dem min søn med ADHD udviser. Min søn bliver dog ikke gal og rasende, men rigtig rigtig ked af det. Det er jo forskelligt hvordan børn reagerer og også børn med ADHD.

Jeg tænker at du skal tage et møde med skolen, slå i bordet, og kræv at der holdes et møde med lærerne nu. Det er godt psykologen kommer ind over, da PPR kan sørge for at din søn får noget støtte, men det kan I ikke vente på, så der skal laves tiltag nu

Det som har hjulpet min søn rigtig meget i skolen, som jeg tænker du kan foreslå:

- en afskærmet plads i klassen. Min søn sidder forrest og yderst i lokalet bag en skræm, så han ikke kan se de andre børn i løbet af timen. Har man ADHD kan ens hjerne ikke skærme for alle de indtryk som der kommer fra sådan en larmende klasse. Det kan skærmen hjælpe på. 

- luftere/pauser. Bliver det for meget, kan han tage en lufter i løbet af timen. Bare lige 10 min hvor han går ude for sig selv, og får lidt fred. 

-ørebøffer i timerne evt.

- STRUKTUR! (Dette er en fordel for alle børn, ikke kun dem med diagnose ) Piktogrammer er rigtig god tilgang. Det behøver ikke være mega udførligt, men for vores søn hjælper det meget at de hver morgen gennemgår, hvilke timer de skal have i dagens løb. De skriver det på tavlen, og så har de en pil som de kan rykke, som dagen går.

Derudover har lærerne 3 store papirlapper. En rød, en gul og en grøn. Den røde hænger de på tavlen når der skal være helt ro, den gule når man gerne må sludre lidt, og den grønne når man må tale frit. 

Vi hjælper ham hjemmefra med piktogrammer, og gennemgår dagen hver dag inden han tager af sted.

Alle disse tiltag kan være en hjælp, og det kræver ikke alverden af skolen Håber du kan bruge det, og held og lykke med din dreng. Jeg ved hvor ondt det gør

 

 

Tak for dine gode råd, flere af dem er taget i brug, men problemet, i mine øjne, er at der ingen struktur er i klassen, der er for mange udadreagerende børn og tingene virker kaotiske når jeg har måtte hente ham før tid.. jeg har en mistanke om at, når der absolut ingen struktur er, så reagerer min søn voldsommere.. 

Pauser er også forsøgt, men her får ham bare lov til frit spil på computeren, så nu gider han ikke deltage i undervisningen når lærerne bare giver ham lov til at spille

vi har talt om at bruge flere piktogrammer her hjemme, for hvis det gør en forskel her må det være et tydeligt tegn på hvad han har brug for. 

Anonym skriver:

Sensitive børn behøver ikke altid have en diagnose. selvom det er oplagt at tænke. Dit barn er på overarbejde og det kræver ro, orden og struktur. 

jeg synes din søn passer rigtig godt i den femte type af sensitive børn: 

Det er ofte det temperamentsfulde sensitive barn, som reagerer med vredes- eller raseriudbrud efter endt institutionsdag, især hvis de bliver mødt med krav og forventninger, så snart de kommer hjem, inden de har nået at holde en rolig pause og evt. fået noget at spise og drikke. Forsøg at rumme og anerkende barnets følelser, dvs. tal til følelserne og ikke adfærden (på det tidspunkt).

Det er når barnet er overvældet af stærke følelser, at det har allermest brug for at føle sig elsket. Og det er også via disse børn, at vi forældre lærer at se nærmere på vores egne følelser. Det tager min. 20 minutter, før deres system/følelser falder til ro. Når de er i færd med et følelsesmæssigt udbrud, kan de ikke regulere deres følelser. Vær så rolig og anerkendende som muligt.

Prøv at læse disse typer sensitiv. https://forogefter.dk/kendetegn-for-saerligt-sensitive-born/

Tak, det vil jeg helt sikkert læse mere om. Problemet er at han INGEN struktur har i skolen, vo har oplevet at efter et lærerskift til 1. klasse er der generelt mere uro i klassen og det er her efter gået rigtig galt for ham

Godt at i er i proces med, at få hjælp - for jeres søns skyld, søskende og jeres skyld. Det lyder som om, at jeres søn har en diagnose. Vores søn har ADHD og fik det konstateret som 6 årig og han er nu 15 1/2 år. Det gik helt galt i skolen og lyder som jeres søn. I dag er han en sød ung mand som det pt. kører rigtig godt for. 

Du må ikke sammenligne dine børn - uagtet hvad. Børn er forskellige, der er forskel på drenge og piger og de er forskellige personer. 

Håber på det bedste

Anonym skriver:

Vi har en dreng i 1. Klasse. Han har hele sit liv været ekstra følsom og har haft svært ved at rumme nye ting. Dette er dog blevet bedre med alderen og jeg var fortrøstningsfuld og gjorde ikke mere fordi han rykkede på nogle ting. I 0. Klasse var han et dydsmønster i skolen, var skarp fagligt, og havde flere gode venner. Men når han kom hjem brød helvedet løs, han kunne skrige i 1,5 time flere gange om ugen over ingenting. Han har altid været meget grov i munden og haft det med at skubbe og slå når han blev sur, men KUN hjemme. 

Nu er han startet i 1 og alt er gået galt for ham. Hele hans dag er præget af konflikter som han (efter lærernes beskrivelse) ofte starter, han følger efter de andre børn og siger grimme ting. Han vil ikke ud når der er frikvarter, han lukker i og bevæger sig ikke. Prøver lærerne at få ham ud bander han af dem. Han kan ALDRIG se sin egen andel i konflikterne, han har i dag ikke ville være med til stikbold, i stedet blev han ved med at tage bolden, holde den fast osv og dermed ødelagde spillet for de andre. En anden gang har han kastet en bamse fordi han blev sur, da hans ven så ville kaste den tilbage til ham stille og roligt flippede han ud og råbte og skreg at han drillede og at ham var diverse grimme ting. Han har fået lov at holde pauser i skolen, men det har nærmest taget overhånd fordi han hellere vil spille computer end at deltage i timerne.

Jeg kan mærke at de påvirker mig rigtig meget, vi har i lang tid forsøgt at lave legeaftaler for at ham kunne få nogle bedre relationer til de andre børn, men de er begyndt at sige nej, og jeg forstår dem ærlig talt godt. I dag har han kaldt en pige for bitch, sagt til læreren at hun skulle holde sin kæft og ikke bestemte. 

her hjemme oplever vi lidt det samme, selvfølgeligt ikke konflikter i samme mængde fordi han kun har en ældre søskende, som faktisk er begyndt at trække sig fra ham (være meget på klub eller ude med venner). Men vi oplever en dreng som konstant er på dupperne. I dag bad jeg ham om at tage sin bøtte med ind fra bilen, det ville han ikke, men da jeg insisterede gjorde han det imens jeg var en fucking idiot. Den har så kørt videre her hjemme, og da jeg prøvede at tale med ham om det han havde lavet i skolen flippede ham helt ud og skreg og tømte to kasser legetøj ned ad trappen imens han råbte at jeg skulle dø. 

Han kan ikke behovsudsætte, han skal hele tiden være i fokus, han kan intet lave uden vi skal kigge på ham, siger jeg at jeg ikke kigger lige nu fordi jeg laver mad eller andet bliver han enten sur eller bare snakker videre om det han ville vise. Han har en fantasi som grænser til det absurde, han finder på ting som han lader til at tro fuldstændigt på. 

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg er grædefærdig og har på en dårlig dag som i dag lyst til at ringe til kommunen og få aflastning eller noget for jeg må da være en elendig mor når jeg ikke kan rumme mit eget barn. 

Der er sat noget i gang på skolen og der skal snart være møde med psykolog og inklusionsvejleder. Jeg ved bare ikke om det er mig der ikke kan opdrage et ordenligt barn (hans storesøster er der intet med dog, har altid været sød og rar og vellidt, hun har aldrig slået i sit liv eller kaldt os noget grimt) 

 

jeg må egentligt bare høre om nogen har nogle erfaringer, lyder det som en speciel diagnose? Og vil han være sådan her for evigt og bare ende ensom uden kæreste og venner. Og råd til hvad vi kan gøre. Vi har forsøgt at ignorere den dårlige opførsel og sætte meget meget fokus på alt det gode, men den dårlige fylder bare så meget stadig

Av mit hjerte. Du er ikke en dårlig mor. Du har bare en søn med ADHD. Som ikke kan gøre for sin opførsel, men derfor er det lige så hårdt at være i. Du er ikke alene. 
Mit barns situation er ligeså. Fungere dog rigtig godt med sine venner. Konflikter og adfærden er oftest rettet mod de voksne i skolen og hjemme. 

Du gør det så godt du kan og godt nok. Men udfra din beskrivelse, så få en udredning. Køen er lang og ventetiden er ulidelig, så igang nu, hvis i ikke har mulighed for selv at betale. Du kan desværre nemt vente 2-3 år i det offentlige. 

Prøv at Google agressive /udadreagerende sensitive børn. Der er 5 typer sensitiv hvor den ene af dem er som det du nævner. Lyder ikke som adhd men som et barn der er presset.

men hvis du Beder om en adhdudredning kan du næsten være sikker på at gå derfra med adhd diagnose. Sådan er det i dag.. Også selvom det er et andet sted skoen trykker hos barnet. 

Vi har en dreng i 1. Klasse. Han har hele sit liv været ekstra følsom og har haft svært ved at rumme nye ting. Dette er dog blevet bedre med alderen og jeg var fortrøstningsfuld og gjorde ikke mere fordi han rykkede på nogle ting. I 0. Klasse var han et dydsmønster i skolen, var skarp fagligt, og havde flere gode venner. Men når han kom hjem brød helvedet løs, han kunne skrige i 1,5 time flere gange om ugen over ingenting. Han har altid været meget grov i munden og haft det med at skubbe og slå når han blev sur, men KUN hjemme. 

Nu er han startet i 1 og alt er gået galt for ham. Hele hans dag er præget af konflikter som han (efter lærernes beskrivelse) ofte starter, han følger efter de andre børn og siger grimme ting. Han vil ikke ud når der er frikvarter, han lukker i og bevæger sig ikke. Prøver lærerne at få ham ud bander han af dem. Han kan ALDRIG se sin egen andel i konflikterne, han har i dag ikke ville være med til stikbold, i stedet blev han ved med at tage bolden, holde den fast osv og dermed ødelagde spillet for de andre. En anden gang har han kastet en bamse fordi han blev sur, da hans ven så ville kaste den tilbage til ham stille og roligt flippede han ud og råbte og skreg at han drillede og at ham var diverse grimme ting. Han har fået lov at holde pauser i skolen, men det har nærmest taget overhånd fordi han hellere vil spille computer end at deltage i timerne.

Jeg kan mærke at de påvirker mig rigtig meget, vi har i lang tid forsøgt at lave legeaftaler for at ham kunne få nogle bedre relationer til de andre børn, men de er begyndt at sige nej, og jeg forstår dem ærlig talt godt. I dag har han kaldt en pige for bitch, sagt til læreren at hun skulle holde sin kæft og ikke bestemte. 

her hjemme oplever vi lidt det samme, selvfølgeligt ikke konflikter i samme mængde fordi han kun har en ældre søskende, som faktisk er begyndt at trække sig fra ham (være meget på klub eller ude med venner). Men vi oplever en dreng som konstant er på dupperne. I dag bad jeg ham om at tage sin bøtte med ind fra bilen, det ville han ikke, men da jeg insisterede gjorde han det imens jeg var en fucking idiot. Den har så kørt videre her hjemme, og da jeg prøvede at tale med ham om det han havde lavet i skolen flippede ham helt ud og skreg og tømte to kasser legetøj ned ad trappen imens han råbte at jeg skulle dø. 

Han kan ikke behovsudsætte, han skal hele tiden være i fokus, han kan intet lave uden vi skal kigge på ham, siger jeg at jeg ikke kigger lige nu fordi jeg laver mad eller andet bliver han enten sur eller bare snakker videre om det han ville vise. Han har en fantasi som grænser til det absurde, han finder på ting som han lader til at tro fuldstændigt på. 

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg er grædefærdig og har på en dårlig dag som i dag lyst til at ringe til kommunen og få aflastning eller noget for jeg må da være en elendig mor når jeg ikke kan rumme mit eget barn. 

Der er sat noget i gang på skolen og der skal snart være møde med psykolog og inklusionsvejleder. Jeg ved bare ikke om det er mig der ikke kan opdrage et ordenligt barn (hans storesøster er der intet med dog, har altid været sød og rar og vellidt, hun har aldrig slået i sit liv eller kaldt os noget grimt) 

 

jeg må egentligt bare høre om nogen har nogle erfaringer, lyder det som en speciel diagnose? Og vil han være sådan her for evigt og bare ende ensom uden kæreste og venner. Og råd til hvad vi kan gøre. Vi har forsøgt at ignorere den dårlige opførsel og sætte meget meget fokus på alt det gode, men den dårlige fylder bare så meget stadig

Kære dig, det lyder frygteligt hårdt både for dig og for din søn.

jeg er lærer ikke psykolog, så du må absolut ikke tage mine ord som mere end min personlige oplevelse ud fra erfaring. Jeg kan genkende alt i din beskrivelse ud fra flere elever jeg har haft. Han skal have hjælp, han skal udredes og i skal have hjælp til at lægge en slagplan for hvordan dagligdagen skal køre derhjemme og i skal have tæt kontakt med lærere så der kan handles hurtigt ved behov.

Han lyder til at være på kæmpe overarbejde, jeg ville, så vidt muligt Skåne ham fra alle ande aktiviteter end skole. Altså hente ham tidligt, ikke lave legeaftaler og holde rolige weekender.

pas på med skærmbrug, det giver ro i nuet, men det fylder op på stimulationen og hans system er allerede på overarbejde. Det er synd at skolen har computer som “aflastning”, det virker modsat for en dreng som ham.

lav meget faste rammer og regler og følg en slavisk daglig plan. Gør tingene simple og indgå ikke i diskussioner. Hvis han hidser sig helt op så våg væk fra ham ind til der er ro på.

måske han har brug for et skåneskema for en periode. 

Hvis i har råd eller en forsikring, så ville jeg klart få ham udredt i det private. Der er en kæmpe lang venteliste. Det koster noget, men alternativet er at vente og at situationen bliver værre.

Kontakt gerne kommunen, bed dem om møde med en familievejleder. De kan give gode fif og bare det at kunne samtale med een der kender problemaikken kan være guld værd!

sidst, men ikke mindst. Nej, han behøver ikke at blive ved at have sådan en adfærd. Jeg har haft flere elever der med tiden er blevet rigtig glade og rolige elever. Hvis der er en diagnose forsvinder det ikke nødvendigvis helt, men adfærden kan sagtens blive ganske fin, når barnet har fået de rette redskaber og omgivelserne rummer barnet så det kan slappe af.