Hej
Min kæreste har 2 piger
Den ældste på 10 er nem og hører efter, vil gerne hjælpe og alt er godt.
Den yngste på 8 kræwer meget opmærksomhed.
Da jeg begyndte at bruge tid med den store begyndte hun at åbne op. Hun savnede at hendes far brugte tid med hende. At hun bliv prioriteret og det ikke kun var hvis den lille ikke lige ville.
Det betyder så nu at den store bliver set. Hun er så glad og lyser op. Mens den lille kan have en fantastisk dag, gå glad i seng (kommer i seng tideligt pga. Behov for søvn) og pludselig bare råbe og skriger og det kan tage flere timer at få hende til at sove
Hun siger selv hun ikke ved hvorfor, der er aldrig noget (kan man tydeligt høre der er) men hun er ikke til st komme igennem med for hverken ham, mig eller moren. Og dagen efter kan hun ikke huske hvorfor.
Selv hvis hun sætter sig for sig selv med lego eller lignende går det galt. Hun skal have 99% af opmærksomheden fra hun kommer hjem efter sfo til hun sover, nogen dage er det nok jeg skal have hjælp I køkkenet 5 min, mens jeg står med både mad og madpakker
Det har været såen også før min tid siger han
Nogen af jer der ved hvordan den store rent faktisk kan føle sig elsket af sin far når han ikke må bruge tid med hende for hendes biologiske søster?
Anmeld
Citér