Weekend kærester

Hej skønne kvinder

Jer med kærester uden at involvere børn. Må jeg høre jeres oplevelser ?

Jeg kan godt mærke ind i mig, at jeg ikke har behov for at bo sammmen med en kærester og vil ej heller involvere mine børn i mit forhold . 
Så det handler både om mit behov men også af hensyn til børnene . 

Sådant  et forhold, hvor man laver ting og sager sammen, når børnene ikke er tilstede .

Må jeg høre jeres oplevelser og erfaringer ?

Jeg har ikke helt sådan et forhold mere, men da jeg gik fra mine børns far. Fandt jeg meget hurtigt en ny fyr. Jeg så ham hver anden weekend og må indrømme jeg elskede det/elsker det. Men det var hårdt man bliver hurtig afhængig af hinanden. Efter 4 måneder så han mine børn, men han så dem så derefter hver onsdag hvor han kom og spiste men tog så hjem. Nu har vi været sammen i 14 måneder, vi er sammen hver anden weekend, hver tirsdag da jeg heller ikke her børn der, nogen gange er han med i svømmehal med mine børn, og han spiser hos mig mandag og onsdag uden at sove her. Han har sovet to gange hos mig hvor mine børn har været her. Så vi tager det meget stille og roligt, elsker at bo alene men det hårdt at savne. 

Imaong90 skriver:

Jeg har ikke helt sådan et forhold mere, men da jeg gik fra mine børns far. Fandt jeg meget hurtigt en ny fyr. Jeg så ham hver anden weekend og må indrømme jeg elskede det/elsker det. Men det var hårdt man bliver hurtig afhængig af hinanden. Efter 4 måneder så han mine børn, men han så dem så derefter hver onsdag hvor han kom og spiste men tog så hjem. Nu har vi været sammen i 14 måneder, vi er sammen hver anden weekend, hver tirsdag da jeg heller ikke her børn der, nogen gange er han med i svømmehal med mine børn, og han spiser hos mig mandag og onsdag uden at sove her. Han har sovet to gange hos mig hvor mine børn har været her. Så vi tager det meget stille og roligt, elsker at bo alene men det hårdt at savne. 

Hej Imaong90s

Tak for at dele din erfaring ud. Det lyder meget som mit ideelle forhold, i hvet fald lige nu. Og ja jeg kan sagtens forestille mig at savnet rammer, når man er/bliver glade for hinanden . 
Hvad har du/I så gjort når savnet har ramt ? . Og hvor ofte snakker I sammen ?

Og er det noget ai begge er gået med til eller måtte en af jer tilpasse sig ?

Håber ikke det er for mange spørgsmål

AGAN1 skriver:

Hej Imaong90s

Tak for at dele din erfaring ud. Det lyder meget som mit ideelle forhold, i hvet fald lige nu. Og ja jeg kan sagtens forestille mig at savnet rammer, når man er/bliver glade for hinanden . 
Hvad har du/I så gjort når savnet har ramt ? . Og hvor ofte snakker I sammen ?

Og er det noget ai begge er gået med til eller måtte en af jer tilpasse sig ?

Håber ikke det er for mange spørgsmål

Vi skrev kun sammen i starten, da jeg havde brug for tid, tid til at finde mig selv, lave en hverdag for mine børn. Og ja bare have ro, den forstod han og accepterede. Nu ringer vi sammen, næsten hver dag, men ikke af lang tid af gangen. Når savnet rammer gør vi intet ved det andet en skriver eller ringer sammen. 

han vil meget gerne bo sammen, forloves mm. Han var single i 6 år før han mødte mig, jeg var i 14 dage ��. Men ja har fortalt at følelsesmæssigt vil jeg gerne de ting, men jeg er ikke parat endnu. Vi snakker om tingene også fordi han drømmer om dem, men jeg siger også jeg ikke er parat og han acceptere det fuldt ud