Plads i hjertet, men ikke huset

Ja, vi er i den situation at vores (lejede) hus ikke er stort nok til endnu et børneværelse og der ikke er andre, større huse i vores prisklasse i vores område og dette hus har været vores hjem hele børnenes liv.

Vi vil helst ikke flytte ret langt væk fra hvor vi bor, da det er her vores familie og venner er, samt det ligger ca midt imellem mands og mit arbejde, for slet ikke at nævne at vores ældste går i skole 200m fra huset, hvilket er dejligt nemt for både hende og os.

Nåh, men med det praktiske sat lidt til siden, så har vi begge vildt meget lyst til endnu et barn. Vi har 2 - en pige på 8 og en dreng på 6, så man kan vel efterhånden snart kalde det en efternøler.

Så vi står lidt i dét dilemma, at vi har plads i vores hjerter, men ikke i vores hus til endnu et barn, da min mand er stor modstander af dele-værelser. Jeg delte selv værelse med mine brødre som barn og ELSKEDE det, så jeg forstår ikke helt problemet, men samtidig vil jeg gerne respektere hans grænse.

Det blev noget rodet og måske lidt forvirrende, men måske andres erfaring med både det ene og andet - altså både positive og negative erfaring med at dele værelser - kan hjælpe os lidt i vores endelige beslutning.

Altså jeg bor i en 3 værelses og venter lillebrors ankomst når som helst. Her har min søn på 14 eget værelse, og opstår behovet for at lillebror skal bruge eget værelse inden storebror er flyttet hjemmefra, så tar jeg gerne nogle år på en god sovesofa i stuen. 
Jeg vil nemlig heller ikke flytte for enhver pris. 

Jeg kan ikke lade være af smile lidt og tænke, at det moderne menneske virkelig er god til at spænde ben for sig selv. Det lyder da fuldkommen skønt at I bor dejligt og er glade for både mennesker omkring jer, nabolag og placering. Det er guld værd!!! Og hvad søren skulle der være i vejen med at mangle et par kvadratmeter eller et værelse - børn er jo fuldkommen ligeglade (og hvis ikke de er, kan de sikkert fint tåle at lære det). Afsted med jer og fyld huset til det brister ! Man bliver ikke lykkelig af hverken flere værelser eller større biler - men børn, søde naboer og god logistik i hverdagen, det kan noget for livskvaliteten!

Ps: Jeg er max. farvet af egen situation - vi har klar for mange børn i en for lille (men mega charmerende, synes vi selv) lejlighed midt i byen tæt på alt og alle vi holder af. Ungerne deler værelse, og kommer der flere unger må de sove lidt i lag  Men min mand… han forstår bedre din mands tankegang og har også skulle “motiveres” lidt

Anonym skriver:

Ja, vi er i den situation at vores (lejede) hus ikke er stort nok til endnu et børneværelse og der ikke er andre, større huse i vores prisklasse i vores område og dette hus har været vores hjem hele børnenes liv.

Vi vil helst ikke flytte ret langt væk fra hvor vi bor, da det er her vores familie og venner er, samt det ligger ca midt imellem mands og mit arbejde, for slet ikke at nævne at vores ældste går i skole 200m fra huset, hvilket er dejligt nemt for både hende og os.

Nåh, men med det praktiske sat lidt til siden, så har vi begge vildt meget lyst til endnu et barn. Vi har 2 - en pige på 8 og en dreng på 6, så man kan vel efterhånden snart kalde det en efternøler.

Så vi står lidt i dét dilemma, at vi har plads i vores hjerter, men ikke i vores hus til endnu et barn, da min mand er stor modstander af dele-værelser. Jeg delte selv værelse med mine brødre som barn og ELSKEDE det, så jeg forstår ikke helt problemet, men samtidig vil jeg gerne respektere hans grænse.

Det blev noget rodet og måske lidt forvirrende, men måske andres erfaring med både det ene og andet - altså både positive og negative erfaring med at dele værelser - kan hjælpe os lidt i vores endelige beslutning.

vi bor til leje i en 3-værelses lejlighed på 80 kvm med 3 børn..

vi delte stuen så vi fik et soveværelse til os voksne hvor der kun kan være vores seng og en enkelt kommode..

børnene deler værelse lige nu med seng og legetøj i det største rum..

hvis vi havde mulighed for at rykke tingene ud fra værelset så ville jeg dele det da det sagtens kunne blive til 2 mindre værelser og stadig plads til at der kan være seng og en kommode til tøj og lidt legetøj...

der er et værelse der lige nu er opbevaring pga der har været ombygning de sidste 2.5 år af blokken...

det værelse bliver ryddet op og så skal der en sovesofa derind til den ældste så han får sit eget værelse på en måde..

og de små må så dele værelse indtil videre..

vi forsøger at finde en 4-værelses men det er ikke lykkes endnu...

men tænk på mine forældre boede 2 voksne og 4 børn (plus søskendes børn i perioder) i en værelses uden problemer..

Vi bor i en 3 værelset og venter nr 3. Storesøster på 11 har sit eget, lillebror på 5, sover hos os og det kommer den sidste også til ☺️ Jeg ville da ønske vi kunne komme i noget større. Men der er også noget hyggeligt og trygt ved dette ☺️

Anonym skriver:

Altså jeg bor i en 3 værelses og venter lillebrors ankomst når som helst. Her har min søn på 14 eget værelse, og opstår behovet for at lillebror skal bruge eget værelse inden storebror er flyttet hjemmefra, så tar jeg gerne nogle år på en god sovesofa i stuen. 
Jeg vil nemlig heller ikke flytte for enhver pris. 

Tak for svar. Det bliver spændende hvad din store dreng kommer til at sige til at dele værelse med en lillebror, når der er så stor aldersforskel og han ellers har været vant til at være enebarn.

StortOgSmåt skriver:

Jeg kan ikke lade være af smile lidt og tænke, at det moderne menneske virkelig er god til at spænde ben for sig selv. Det lyder da fuldkommen skønt at I bor dejligt og er glade for både mennesker omkring jer, nabolag og placering. Det er guld værd!!! Og hvad søren skulle der være i vejen med at mangle et par kvadratmeter eller et værelse - børn er jo fuldkommen ligeglade (og hvis ikke de er, kan de sikkert fint tåle at lære det). Afsted med jer og fyld huset til det brister ! Man bliver ikke lykkelig af hverken flere værelser eller større biler - men børn, søde naboer og god logistik i hverdagen, det kan noget for livskvaliteten!

Ps: Jeg er max. farvet af egen situation - vi har klar for mange børn i en for lille (men mega charmerende, synes vi selv) lejlighed midt i byen tæt på alt og alle vi holder af. Ungerne deler værelse, og kommer der flere unger må de sove lidt i lag  Men min mand… han forstår bedre din mands tankegang og har også skulle “motiveres” lidt

Ja, det er jo også sådan jeg selv har det! Jeg var endda ene pige der delte værelse med mine brødre. Der var ganske vist nogle reoler sat op som rumdelere og sager, men jeg husker det som mega hyggeligt at vi kunne ligge og snakke sammen om aftenen inden vi skulle sove og vi havde slet ikke den samme opfattelse af "dit" og "mit" som mange af vores venner ellers havde, fordi vi delte alting. Vi boede så også i det samme hus fra fødsel og til de flyttede hjemmefra, og mine forældre bor stadig samme sted. Og vi er i øvrigt stadig meget tætte som voksne og hjælper gerne hinanden med stort og småt.

Men min mand er 10 år ældre end hans ældste søskende, så han har et helt andet forhold til det med søskende end jeg har, da han aldrig har været tæt med sine søskende og de i øvrigt altid har haft hver sit værelse, da de flyttede i større hus hver gang der kom et nyt barn.

Wampires skriver:

vi bor til leje i en 3-værelses lejlighed på 80 kvm med 3 børn..

vi delte stuen så vi fik et soveværelse til os voksne hvor der kun kan være vores seng og en enkelt kommode..

børnene deler værelse lige nu med seng og legetøj i det største rum..

hvis vi havde mulighed for at rykke tingene ud fra værelset så ville jeg dele det da det sagtens kunne blive til 2 mindre værelser og stadig plads til at der kan være seng og en kommode til tøj og lidt legetøj...

der er et værelse der lige nu er opbevaring pga der har været ombygning de sidste 2.5 år af blokken...

det værelse bliver ryddet op og så skal der en sovesofa derind til den ældste så han får sit eget værelse på en måde..

og de små må så dele værelse indtil videre..

vi forsøger at finde en 4-værelses men det er ikke lykkes endnu...

men tænk på mine forældre boede 2 voksne og 4 børn (plus søskendes børn i perioder) i en værelses uden problemer..

Tak for svar. Hvad synes børnene om at dele værelse? Og hvor gamle er de?

Miia90 skriver:

Vi bor i en 3 værelset og venter nr 3. Storesøster på 11 har sit eget, lillebror på 5, sover hos os og det kommer den sidste også til ☺️ Jeg ville da ønske vi kunne komme i noget større. Men der er også noget hyggeligt og trygt ved dette ☺️

Tak for svar.

Hvad er jeres fremtidige plan for børneværelser? Vil i flytte i noget større inden ham på 5 bliver så stor at han gerne vil have sit eget eller flytter i så ud af dét værelse og på sovesofa i stuen?

Vi har 3 børn og 3 værelser. 
De store har altid haft hver deres værelse og for et halvt års tid siden ønskede den yngste også eget værelse. Ellers har vi sovet sammen med en yngstes 

Vi tænkte alle løsninger igennem, flytte(men det er der store omkostninger ved), købe en skabsseng og sove i stuen. Dele det største værelset, men det ville blive et absurd lille værelse den yngste ville få. “Flytte” køkkenet ind til stue/køkken-alrum og lave værelse i køkkenet(igen en halvdyr løsning). 

Vi googlede nettet tynd for ideer. Til sidst besluttede vi at købe ny seng(en 140x200), købe skillevægge/rumdeler og sætte sammen og så måtte det blive i stuen. Det fungerer mega godt, det er ikke voldsomt grimt at se på. Når man tænder lys derinde ligner det sådan en lysfirkant. Vi kan trække det ud om aftenen når vi skal sove, så vi kan gå halvt rundt om sengen og skubbe det ind om morgenen, så det ser “pænt” ud. Vi er vilde med løsningen. 

Men det kræver selvfølgelig en okay størrelses stue. 

Men hvis der kommer en mere herhjemme, så bliver der deleværelser for børnene. Hvis hjertet er med jer, tænker jeg pladsen læser sig.

Sætter lige et billede ind, så du kan se vores løsning.