Legekammerat skal altid være bedst

Min søn har en klassekammerat, som jeg er ved at være træt af. Hver gang drengen er herhjemme, så skal alt altid være en konkurrence. Hvis min søn har noget legetøj, så har klassekammeraten altid noget, der er vildere/større/dyrere. Og det er ift alt - vores hus, vores bil, hvor høj en eller anden er (så kender han en, der meget højere) osv osv. Min søn bliver nogen gange lidt stille, når kammeraten altid skal overgå ham eller os andre. Uanset hvad vi siger.

Kender I andre sådan nogen børn? Jeg forstår ikke hvorfor han gør det? 
Vi vil jo gerne lytte på ham, også uden at han altid skal konkurrere. 

Drengen er enebarn. Kan det have noget at sige?
Jeg forstår det bare ikke

Anonym skriver:

Min søn har en klassekammerat, som jeg er ved at være træt af. Hver gang drengen er herhjemme, så skal alt altid være en konkurrence. Hvis min søn har noget legetøj, så har klassekammeraten altid noget, der er vildere/større/dyrere. Og det er ift alt - vores hus, vores bil, hvor høj en eller anden er (så kender han en, der meget højere) osv osv. Min søn bliver nogen gange lidt stille, når kammeraten altid skal overgå ham eller os andre. Uanset hvad vi siger.

Kender I andre sådan nogen børn? Jeg forstår ikke hvorfor han gør det? 
Vi vil jo gerne lytte på ham, også uden at han altid skal konkurrere. 

Drengen er enebarn. Kan det have noget at sige?
Jeg forstår det bare ikke

Det lyder lidt som lidt som mit barn. Bare i en ekstrem udgave. Forstået på den måde at min søn også kan gøre konkurrence ud af næsten alt. 
ikke så meget de eksempler du kommer med, med større hus eller bil osv. men nærmere at være bedre til alt. 
han er kæmpe konkurrence menneske som sin far. Og ja det er trættende til tider og prøver også at pille det lidt af ham ved at forklare ham at alt ikke behøver være en konkurrence for det bliver man altså træt af i længden. 

min søn er også enebarn. Men tror ikke på det har noget med det at gøre. For hans bedste ven er lige sådan og han er ikke enebarn. Og kender flere børn på samme måde som heller ikke er. 

Hvor gammel er drengen? 

Anonym skriver:

Min søn har en klassekammerat, som jeg er ved at være træt af. Hver gang drengen er herhjemme, så skal alt altid være en konkurrence. Hvis min søn har noget legetøj, så har klassekammeraten altid noget, der er vildere/større/dyrere. Og det er ift alt - vores hus, vores bil, hvor høj en eller anden er (så kender han en, der meget højere) osv osv. Min søn bliver nogen gange lidt stille, når kammeraten altid skal overgå ham eller os andre. Uanset hvad vi siger.

Kender I andre sådan nogen børn? Jeg forstår ikke hvorfor han gør det? 
Vi vil jo gerne lytte på ham, også uden at han altid skal konkurrere. 

Drengen er enebarn. Kan det have noget at sige?
Jeg forstår det bare ikke

Min søn havde en klassekammerat, der var på samme måde. Den midterste af tre brødre, som alle havde et enormt fokus på tings værdi, at have det dyreste af alting - og på, hvad vi voksne tjente, hvilke biler, vi kørte i, hvad vores hus var værd osv. osv. Det var helt absurd. Da en mor til en anden dreng i klassen stoppede som ansat frisør og åbnede sin egen salon, spurgte han hende - 10-11 år gammel - hvad hendes omsætning var på  

I dette tilfælde kom det helt tydeligt hjemmefra. Brødrenes far havde egen virksomhed og tjente godt, og det var noget, de talte enormt meget om derhjemme - altså hvad folk tjente.
Hold op, hvor var det synd for de børn! De var ærligt talt utålelige, og alle tre var upopulære blandt klassekammeraterne, som syntes, de var nogle blærerøve. 

Havde jeg kendt forældrene bedre, ville jeg nok have forsøgt at tale med dem om det. Og havde det været en nær ven af min søn, ville jeg helt sikkert være gået ind med nogle små, velmenende kommentarer - “Ja, det er en gammel bil, vi har, men vi er godt nok glade for den!” - “Nej, J (min søn) har ikke den nyeste/største/dyreste mobil/cykel/legetøjsting, men synes du, det er meget vigtigt?” - og så spore snakken ind på noget andet. 

Den dreng lyder til, at have lavt selvværd og selvtillid. Han forsøger alt han kan, at få en opmærksomhed og noget respons på sig selv.  Han har det, i min optik, helt sikkert ikke nemt og der ligger nok noget dybere bag, end han blot er enebarn. Er mit gæt. 
jeg ville, hvis jeg havde besøg af ham, give ham al mulig fod kontakt på hans personlighed og ikke, at han har oplevet, set eller kender noget vildere. Men fx: hvor er det dejligt du tager din tallerken af bordet, jeg bliver så glad hver gang I skal lege fordi du er sådan en dejlig dreng, hvor er det dejligt for min dreng, han har en ven som dig osv osv….

Når et mennske uanset alder,agerere på den måde, er det pga lavt selvværd og selvtidlid.

Så i bund og grund,er det forfærdeligt syndt for drengen,der har det virkelig svært.

Hvis det en der tit kommer i jeres hjem,ville jeg begynde at spørger ind til tingene,både så barnet føler sig hørt og set,men også for måske at give drengen,det han rent faktisk higer efter.

Jeg syntes det er mega synd for drengen. Jeg ville tage det som det kommer, lytte til ham og prøve at rumme det. Han er jo bare et barn

Anonym skriver:

Min søn har en klassekammerat, som jeg er ved at være træt af. Hver gang drengen er herhjemme, så skal alt altid være en konkurrence. Hvis min søn har noget legetøj, så har klassekammeraten altid noget, der er vildere/større/dyrere. Og det er ift alt - vores hus, vores bil, hvor høj en eller anden er (så kender han en, der meget højere) osv osv. Min søn bliver nogen gange lidt stille, når kammeraten altid skal overgå ham eller os andre. Uanset hvad vi siger.

Kender I andre sådan nogen børn? Jeg forstår ikke hvorfor han gør det? 
Vi vil jo gerne lytte på ham, også uden at han altid skal konkurrere. 

Drengen er enebarn. Kan det have noget at sige?
Jeg forstår det bare ikke

Sådan en pige er der også i min datters klasse. Og jeg var først irriteret på hende. Men så kunne jeg se at det var en pige hvor forældrene aldrig var hjemme, fordi de altid skal arbejde og ud og realisere sig selv. Så hun får altid de nyeste nye ting som kompensation. Men i virkeligheden er det nok bare omsorg og opmærksomhed hun behøver. Så der kan være flere ting bag sådan et barns adfærd.