Er det normalt mænd ikke tænker over graviditet?

Ja lidt som overskrift siger - 

Jeg er gravid 25 uger men føler ikke min kæreste helt er med endnu. Jeg er ikke i tvivl  om han glæder sig til hun kommer, men han virker bare lidt fjern i forhold til alt baby snak, navne,  praktiske ting, det ligesom om det eneste han tænker på er hans arbejde da han er selvstændig jeg jar stort set købt alt baby ting

.. derudover skal vi os flytte sammen her om lidt.  Og er begyndt st tolke han signaler som om han slet ikke vil det her og mig og om han overhovedet vil være sammen med mig - det nok hornoner men jeg ved slet ik hvordan jeg skal håndtere det her lige nu. Ved ikke om det normalt mænd ikke er så meget ind over tingene?

Hvor længe har I kendt hinanden? Der sker jo meget lige nu. Flytte sammen, baby - alt er meget nyt og man skal lære hinanden at kende på en ny måde. Skynd jer at få talt om tingene og de ting der rører sig i dig. Og besøg evt en parterapeut inden tingene gå i hårdknude. Man opdager nye vaner og mønstre og udfordringer når man ikke har boet sammen før, og de bliver ikke lettere at rumme når der så er baby på vej oven i. 

NTTB skriver:

Ja lidt som overskrift siger - 

Jeg er gravid 25 uger men føler ikke min kæreste helt er med endnu. Jeg er ikke i tvivl  om han glæder sig til hun kommer, men han virker bare lidt fjern i forhold til alt baby snak, navne,  praktiske ting, det ligesom om det eneste han tænker på er hans arbejde da han er selvstændig jeg jar stort set købt alt baby ting

.. derudover skal vi os flytte sammen her om lidt.  Og er begyndt st tolke han signaler som om han slet ikke vil det her og mig og om han overhovedet vil være sammen med mig - det nok hornoner men jeg ved slet ik hvordan jeg skal håndtere det her lige nu. Ved ikke om det normalt mænd ikke er så meget ind over tingene?

Det lyder rigtigt svært at være i, om det er hormoner eller ej forstår jeg godt, at du mangler støtte og en følelse af, at I begge to vil det lige meget - eller i det mindste så der ikke er tvivl om, at man vil det! 

Min kæreste og jeg prøver selv at blive forældre og han prøver at virke cool omkring det fordi det endnu ikke er lykkedes efter 12 måneder. Jo mere han er investeret jo mere skuffet bliver han når den ikke er der. Dog er jeg slet ikke i tvivl om, at han vil det. Vi snakker både navne og udstyr osv. fordi vi er planlægger-typer begge to. Så generelt set tror jeg kvinder er mere involveret fordi det jo sker i vores egen krop, men jeg synes ikke man burde være i tvivl.

Jeg håber du kan bruge mit svar til noget. Og tillykke med graviditeten!

Jeg tror det er meget normalt at mænd først rigtigt kan forholde sig til det når de står med den lille i armene. Som kvinde bærer man jo barnet, mærker forandringerne mv. 

Jeg havde det hvertfald på samme måde med min kæreste under min graviditet og han er nu den mest fantastiske og nærværende far. Jeg ævlede også løs om baby og købte ind osv. Men tog hele tiden ham med på råd, så han også blev inddraget og i forsøg på, at gøre ham lidt mere engageret. 

Det kommer helt sikkert

Minime2018 skriver:

Hvor længe har I kendt hinanden? Der sker jo meget lige nu. Flytte sammen, baby - alt er meget nyt og man skal lære hinanden at kende på en ny måde. Skynd jer at få talt om tingene og de ting der rører sig i dig. Og besøg evt en parterapeut inden tingene gå i hårdknude. Man opdager nye vaner og mønstre og udfordringer når man ikke har boet sammen før, og de bliver ikke lettere at rumme når der så er baby på vej oven i. 

Siden maj - men han siger der ikke er noget når jeg snakker med ham. Så parterapi er ikke en løsning for vi har er godt forhold og elsker hinanden. 

Mariadle skriver:

Jeg tror det er meget normalt at mænd først rigtigt kan forholde sig til det når de står med den lille i armene. Som kvinde bærer man jo barnet, mærker forandringerne mv. 

Jeg havde det hvertfald på samme måde med min kæreste under min graviditet og han er nu den mest fantastiske og nærværende far. Jeg ævlede også løs om baby og købte ind osv. Men tog hele tiden ham med på råd, så han også blev inddraget og i forsøg på, at gøre ham lidt mere engageret. 

Det kommer helt sikkert

Okay jeg er heller ikke i tvivl om han glæder sig og han glæder sig til vi skal flytte sammen har han sagt - jeg har børn fra tidligere forhold og ved hvad det indebærer men det første gang for ham 

NTTB skriver:

Okay jeg er heller ikke i tvivl om han glæder sig og han glæder sig til vi skal flytte sammen har han sagt - jeg har børn fra tidligere forhold og ved hvad det indebærer men det første gang for ham 

Hvis det fylder rigtig meget for dig må du tage en snak med ham om hvordan du har det, men hvis I har det godt sammen og han giver udtryk for at glæde sig, så ville jeg stole på det. Som andre nævner sker der rigtig meget for jer lige nu, særligt hvis det er første gang for ham. 

NTTB skriver:

Siden maj - men han siger der ikke er noget når jeg snakker med ham. Så parterapi er ikke en løsning for vi har er godt forhold og elsker hinanden. 

Man kan godt have det godt nu, men det er en kæmpe omvæltning at få er barn - især når man ikke har kendt hinanden længere tid end i har . I er jo stadig i forelskelsesfasen.  Men i det mindste er det rigtig smart at kunne tale om tingene nu inden baby kommer. Selv for dem der har været i forhold længe, kan det være godt at afstemme forventninger inden barnet kommer, for når først den er der går man mere eller mindre i overlevelsestilstand og der kan komme konflikter i selv de sundeste forhold. 

Ja, det er helt normalt. Jeg har slet ikke fantasi til at forestille mig, hvordan det er at forholde sig til en udvikling inden i en anden persons krop. Hvis jeg var en mand, så ville jeg lytte og støtte, men man kan nok kun være så engageret, når det er inden i en anden. Især hvis det ikke lige kommer naturligt til en. 

Jeg synes, at du overtænker, når det får dig til at tvivle på, om han vil jeres forhold, at han ikke er klar til at snakke autostol endnu

Synes det lyder helt normalt, i hvertfald ligesom min kæreste, men måske skal I nok lige forventningsafstemning måske ?

Her har jeg altid købt alt til børnene ligefra graviditet til nu, min mand følger ikke med på Aula, vacciner, legeaftaler osv jeg er primær for alt med børnene. Det er jo selvfølgelig noget vi begge er helt tilfredse med og han elsker sine børn overalt på jorden, men arbejder bare meget (han er også selvstændig plus alm job).

Jeg tænker I nok lige skal forventningsafstemme fordi du skriver han er selvstændig og tænker mere på sit job, så nok også så du ikke bliver skuffet